Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sony DR GA100

Sony DR GA100 er noget, man ikke ser hver dag – et spilheadset til en fornuftig pris.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvilke egenskaber skal spilheadsets egentlig have, når man ser bort fra spillicenser og tåbelige priser? Komforten kommer først, ikke? Efter nogle få timers spil bør man ikke kunne mærke, at man har dem på.

Lydkvaliteten er naturligvis også afgørende. Lyde er lige så gribende som spillets visuelle sider, og evnen til at høre fodtrin i skydespil eller lyde fra dæk og bremser i en racersimulator kan give en et klart fortrin. Det vil også være rart at kunne lytte til musik og nyde alle de nuancer, den er blevet optaget med.

Man skal også bruge en god mikrofon, der er nem at indstille, og nogle praktiske indstillinger til volumen/slå lyden fra, som ikke vejer en ton og truer med at kvæle en. Her kommer Sonys DR-GA100-spilheadset ind i billedet. Det lever op til alle de krav, vi har nævnt, og prisen er uhyre fornuftig: 300 kroner.

Det vejer blot 120 gram, og det ligner snarere en militær prototype end det æstetiske udtryk, vi kender fra Action Man. Det fikse sorte bånd rummer en ottetalsformet mikrofon, der bliver, hvor den er, når man har bøjet båndet i facon.

Mikrofonen eliminerer støj, og dens polære mønster minimerer smæklyde fra konsonanter. Volumenkontrollen er ikke noget særligt, og det er ikke nemt at se, hvornår lyden er slået fra, men mikrofonen er i det mindste lille og let.

De bedste egenskaber ved DR-GA100 er lydkvalitet og komfort. Ørepuderne ligner og føles som små sækkestole, og man bliver ikke træt i ørerne eller på issen de første mange timer.

Frekvensområdet er ikke helt så stort som hos dyrere headsets – en bundværdi på 14Hz betyder, at DR-GA100 ikke kan klare lavfrekvent rumlen og subbas så godt som de bedste, men det kræver kaninører, hvis man skal bemærke det.

Nogle typer er måske mere komfortable, nogle lyder måske bedre, men der ingen andre, der giver så god en pakke til prisen.