Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Solid maskine med seriøs udstråling

Designet signalerer business – ydelsesmæssigt lever Flex 14 op til prisklassen.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Lenovo retter sig traditionelt mod erhverv, men de senere år har producenten bredt målgruppen ud. Prismæssigt sigter Flex 14 bredt, men designet signalerer en business-bærbar i 10.000 kroners-klassen. Den sorte, fine overflade med metalkanter og det lækre tastatur sender et seriøst signal.

Bestykningen med blandt andet en Intel Core i3-processor signalerer dog, at der ikke er tale om en highend-maskine, og prisen er da også heldigvis derefter. Men designet, formen og den kun godt 2 centimeter tynde enhed signalerer klasse. Har du jakkesættet på til forelæsning, eller vil du bare have en maskine, der er superenkel og velkørende, så overvej denne Lenovo.

Du kan vippe skærmen rundt. Designet er nydeligt og præsentabelt.

Du bliver belønnet med en maskine, der har en fin, trykfølsom skærm, som kan vippes rundt – ikke hele vejen (300 grader), men nok til at du kan stille den på bordet og bruge den som bord-tablet.

Lenovo Flex 14 er forholdsvis stor og har en 14”-skærm, men vel at mærke kun med samme opløsning som for eksempel HP-pc’en med en 11,6”-skærm. Pixeltætheden er altså ikke voldsom, men til tekst, regneark, PowerPoint osv. fungerer det glimrende. Selvom der ikke er tale om en underholdningsmaskine, så klarer den da fint afspilning af film, og lyden med indbygget Dolby er godkendt, da den er homogen og med overraskende dyb bas.

Tastaturet er såkaldt AccuType som betyder, at det justerer lyset efter omgivelserne. Det er en rar feature, og det i kombination med den store og meget præcise touchpad gør Lenovo til et attraktivt valg. Ydelsen er fin uden at være voldsom, men som man kan forlange i prisklassen.

Lenovo er et godt bud på en solid bærbar, der samtidig er let og leverer fin batteritid på op til 9 timer. Men den er oppe imod Abook, som giver højere ydelse til samme pris.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

DATATID TECHLIFE MENER:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]