Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
UE BOOM er de første stereohøjttalere, der tilbyder 360 graders lyd i en batteridrevet enhed, der kan spille i 15 timer på en opladning. Højttaleren har en form, som lægger op til at blive taget med hvor som helst, og den er født med et specielt akustisk materiale, der er resistent over for vand og pletter. Og så er den skabt til at lade sig forbinde med andre. Hvis flere venner deltager i en fest, kan man trådløst forbinde to UE BOOM-højtalere gennem den gratis UE BOOM app, der findes til både iOS og Android), så de kan spille i enten stereo-til-stereo eller traditionel højre-venstre stereo.
Efter at have arbejdet i snart 20 år med de mest kvalitetsbevidste musikører, har Ultimate Ears sat sig for at hjælpe med at ændre den måde folk lytter til musik. UE BOOM er det seneste af en række produkter til musikelskere.
”Den digitale tidsalder har ændret den måde, vi lytter til vores favoritsange og spiller sammen med musikken i det hele taget,” siger Rory Dooley, general manager i Ultimate Ears. ”Samtidig med at online musiktjenesterne har gjort det lettere at få adgang til musikken, har der været en udfordring med at få en lytteoplevelse, der kan deles med andre. UE BOOM løser det problem. Den er designet til at bringe musikken ud i verden.”
UE BOOM er i butikkerne nu og har en pris på 1.695 kroner.