Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mobilen har taget kamera-herredømmet

Kameraet er blevet så godt i moderne smartphones, at hele 42% af de 18-35-årige danskere ikke ejer et andet kamera. Og 57% af alle danskere tager billeder med deres smartphone minimum én gang om ugen. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Huawei.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Engang var man mobilsmart, hvis man ringede eller sms’ede i nærheden af andre. I dag er det normalt at snappe billeder over morgenmaden, på gaden eller sågar på jobbet. Mobiltelefonen er blevet meget mere end en telefon, og det skyldes ikke mindst udviklingen af smartphonekameraet, der gør det muligt at fange et hvert øjeblik, vi ønsker at huske. 29% af de 18-35-årige danskere tager dagligt billeder med deres smartphonekamera, og hele 71% af de unge fotograferer ugentligt med deres smartphone.

På ferien, til fester, i byen, i hverdagen. Når minder skal foreviges foregår det i højere og højere grad på vores smartphones. Det skyldes dels, at det er nemt og lige til, dels er det et udtryk for, at billedkvaliteten på smartphones har taget kvantespring de senere år.

”I løbet af de seneste to-tre år er mobilkameraerne blevet så gode, at man som fotoentusiast roligt kan ty til en smartphone, når det rigtige kamera ligger derhjemme”, skrev Kristoffer Engbo for nylig i mediet Digital Foto. Men hvordan kom vi hertil?

Fra bittesmå pixelerede billeder

Kan du huske dengang vi stod foroverbøjet sammen med vennerne og stirrede på en mobil med sammenknebne øjne for at se de små grynede mobilbilleder? Det var omkring 2001, da det stadig ikke var muligt at optage video med sin telefon. Betegnelsen kameratelefon blev hurtigt etableret, men det holdt ikke længe, for snart havde alle mobiltelefoner et indbygget kamera. I 2003 blev der solgt flere kameratelefoner på verdensplan end digitalkameraer og i 2006 havde halvdelen af verdens mobiltelefoner et indbygget kamera (Alasdair 2003). Som teknologien udviklede sig, blev kameraet en integreret del af moderne menneskers hverdag. Men også ved større begivenheder.

”Vores undersøgelse viser, at det ikke længere kun er i de små hverdagssituationer, vi tager smartphonekameraet i brug. På ferier bruger 32% af danskerne udelukkende deres smartphones og selv til store begivenheder som fødselsdage og bryllupper er der hele 31%, som mener, at smartphonens kamera rækker. Det siger lidt om, hvor meget teknologien har udviklet sig. Og vi er slet ikke færdige endnu,” siger Director for Huawei Consumer BG i Danmark, Thor Gøtz.

I foråret 2016 lancerede Huawei sin første smartphone med dual-kamera i samarbejde med Leica. Dual linser arbejder sammen for at fange flere detaljer og bringer kameraet et skridt nærmere professionelle kameraer. Og nu er 2. generation her med Huawei Mate 9 Pro, der giver endnu bedre billedkvalitet.

Fakta fra ny dansk befolkningsundersøgelse:

· 29% af de af 18-35-årige danskere tager dagligt billeder med deres smartphone. 42% af de 18-35-årige svarer ”ugentligt”.
· I hverdagen bruger 67% af danskerne ikke andre kameraer end deres smartphonekamera. For kvinderne er det 75% mod 59% af mændene.
· 32% af danskerne fotograferer i det hele taget ikke med andre kameraer end deres smartphonekamera. Det gælder særligt kvinder (36% mod 27% af mændene)

Øvrige fakta

· 72% af amerikanske millennials med en smartphone siger kamerafunktionen er meget vigtig for dem (Mitek 2015)
· 38% af amerikanske millennials med en smartphone siger, de tager mindst en selfie om dagen (Mitek 2015)
· 31% af smartphonebrugerne i UK foretager ingen traditionelle telefonopkald i løbet af en uge (Deloitte 2016)
· Næsten halvdelen af 18-24-årige i UK tjekker deres telefon midt om natten (Deloitte 2016).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere