Det at sende data over elkablerne har eksisteret så længe, at vi har glemt, hvor forbløffende tanken var, da den første HomePlug-standard kom frem i 2001. Tænk, at man kunne bruge elkablerne i huset som netværksledninger og få hele huset på nettet med det samme!

Den enkleste metode består i at forbinde din bredbåndskasse, der hænger ved telefonstikket (som regel i dagligstuen) til din pc. Den står sandsynligvis alle andre steder end i stuen. Den udbredte brug af trådløse modemer har reduceret behovet, men det er stadig en fiks og enkel løsning.

Du får heller ingen problemer med tykke vægge: Nettet kan løbe op til 300 meter, og i teorien kan du slutte 254 enheder til det (men er der over ti, begynder det at gå langsomt). Og det hele sker uden for din pc (lad os blot sige, at manglen på Windows-drivere ikke er så tosset). Så bliver netværk ikke enklere.

Teknologien har mange navne, men vi satser på HomePlug. Den grundlæggende ide er faktisk gammel: Elselskaberne har sendt kontrolsignaler over netstrømmen siden 1920’erne. Det er derfor, elmålerne ved, hvornår de skal skifte til nattarif.

Og det drejer sig om meget andet end blot computere og deres enheder på nettet. Når man sender data over elledningerne, kan man overvåge og styre alt det, der er forbundet til netstrømmen. Så får vi internetkøleskabet og forhåbentlig mere anvendeligt udstyr.

Det samme, blot hurtigere

Hvorfor kommer vi nu igen? På grund af nye og hurtigere standarder såmænd. Den oprindelige HomePlug 1.0-standard lagde ud med en ret behersket hastighed på 14Mb/s og toppede ved 85Mb/s lidt senere. Det blev efterfulgt i 2005 af HomePlug AV, der kunne klare et maksimum på 200Mb/s og slog sig op på at kunne håndtere både video og stemme. Heraf navnet ”AV”.

HomePlug Alliances Technical Working Group har nu lanceret standarden HomePlug AV2 og hævder, at den »forventes at levere en femdobling af ydelsen«. Store ord: Det vil sige 600Mb/s. AV2 er fuldt kompatibel med de ældre HomePlug AV-standarder og med to nye formater: Green PHY and IEEE P1901.

Institute of Electrical and Electronics Engineers er verdens største professionelle organisation, der arbejder for at fremme teknologisk innovation og høje standarder til glæde for menneskeheden (som organisationen ydmygt siger om sig selv).

Lyd i flere værelser er en teknik, der bruger netværk via elledningerne. Collage-systemet fra Russound har fikse fjernbetjeninger, hvorfra man kan få adgang til alle områder.

Det er folkene bag 802.3-ethernet og de trådløse standarder 802.11, og de har skitseret P1901-standarden, der leverer 500Mb/s. P1901 bygger på HomePlug AV og er ved at blive certificeret.

Der er også Green PHY eller HomePlug, der ikke sigter på pc’er – det er en form for grøn ting til fjernstyring af enheder og en del af smart grid-tanken. Det er en neddroslet version af HomePlug med lav båndbredde og lavt strømforbrug, der gør det muligt at overvåge sagerne og tænde og slukke på afstand. Før eller siden kan man sidde i sin sofa og styre alle elektriske enheder i huset.

Men er fremkomsten af to nye standarder med høj hastighed et problem? Slet ikke: De kan arbejde sammen, og P1901 er blot endnu et lag af standardisering og ratificering til HomePlug, en grundstandard, man kan tage udgangspunkt i.

Hvis alt går efter planen, burde stort set alle versionerne kunne tale sammen, og så kan man blande, som man vil. Man vil kunne købe på grundlag af pris og ydelse uden at være bundet til en enkelt standard (bortset fra bagudkompatibilitet med version 1.0 – det er teknisk muligt, men økonomisk uigennemførligt).

Det er vigtigt for hele branchen, og vi er sikre på, at de ikke vil forkludre det ved at splitte markedet op. Vi ønsker ikke mere inkompatibilitet som den mellem NetGear på 200Mb/s og Devolo, vel?

Ægte hastigheder

HomePlug AV2’s tophastighed på 600Mb/s er naturligvis et teoretisk maksimum. Lad os se, hvad kryptering, svingninger i lysnettet, interferens, afstand og andet kommer til at betyde. 200Mb/s-AV-udgaven leverer omkring 190Mb/s under ideelle forhold i en simpel hastighedstest over cirka 30 meter.

I det virkelige liv betyder det, at der snarere er tale om 150Mb/s eller deromkring, og hastigheden falder til under 100Mb/s, hvis man virkelig strammer den. Vi får desværre ikke 600Mb/s. Vi burde dog nemt kunne se over 400Mb/s, og det er hurtigt nok til masser af hd-video, og det er det, alle synes at insistere på at vride igennem ledningerne i øjeblikket. Bevares, det er ikke gigabit-lan, men det skal også udføre mere arbejde i et fjendtligt miljø.

Det lyder herligt, men der er en god grund til, at alle og enhver ikke bruger HomePlug: Det er ikke billigt. Et enkelt begyndersystem med to stik koster omkring 400 kroner for version 1.0 og godt og vel 600 kroner for HomePlug AV. Hvis man vil tilføje endnu en enhed, koster det 200 kroner eller mere.

Når man begynder at undersøge, hvad der foregår inden i en HomePlug-enhed, er det indlysende, hvorfor prisen er, som den er: Systemet omfatter en del seriøst elektrisk halløj.

Dette AVSmart+-system fra Devolo har en lcd-skærm, som viser, hvad der foregår.

De eksisterende systemer er smukt lavet. Navnlig ved Devolo, hvordan man laver attraktivt og familievenligt udstyr. Vi har testet Devolos dLAN 200 AVSmart+ Starter Kit, og vi var meget imponerede. Det var bygget som en kampvogn.

Den anden store spiller er NetGear. Dette udstyr er ikke så gennemført, men det er billigere. Så er der Belkin, Cisco, Sharp og nogle få andre store navne. Listen er endnu ikke lang, men den vokser.

HomePlug er ikke det eneste netværk, du får brug for. Trådløs er og bliver trådløs, og hvis du vil have den hurtigst mulige forbindelse, er og bliver et ethernetkabel stadig sagen.

Intet kan slå en direkte kabelforbindelse. Men tanken udspringer af en forunderlig holdning til en fast standard for huse, der ikke er kostbare nybygninger med kabler over det hele.

Man kan også tage skridtet fuldt ud og bruge lysnettet til at levere bredbånd. Et telefonstik er unødvendigt. Med Broadband over Power Lines (bpl) kan dit modem sluttes til ethvert elstik i huset.

Det kræver dog lidt investering i infrastruktur, når det gælder elledninger – repeatere og filtre og sager. Det er en af de ideer, der følger devisen ”Det er teknisk muligt. Skal vi give det en chance kommercielt?” …

Vi kommer til at se meget mere til HomePlug og lignende teknologier i fremtiden. Elektriske enheder begynder at tale sammen via elledningerne, og det bliver et netværk af kabler, der vil få internettet til at virke beskedent i sammenligning.

Computere begyndte deres tilværelse i isolation. Netværk og siden internettet leverede en helt ny dimension. Nu kan enhver elektrisk enhed, som man stikker ind i væggen, være med. Overdrevet? Ja, men du forstår, hvad vi mener.

I mellemtiden er HomePlug et meget anvendeligt og fikst system. I øjeblikket er det dyrt, men det bliver snart hurtigt nok til at være meget interessant. Det, vi har brug for i øjeblikket, er masse, der kan presse prisen ned.

Hvordan er det lige, det virker?

Dine elledninger er i forvejen fulde af elektricitet. Hvordan kan de også sende data? Det hele drejer sig om frekvenser. Strømmen i et dansk hjem kører vekselstrøm ved 50Hz. Når man skal blande data ind i det, tilføjer man et signal med højere frekvens. Strømmens bærebølge bliver filtreret fra, og tilbage bliver kun datasignalet.

Mængden af data og rækkevidden er knyttet til frekvensen. Når man tilføjer lavere frekvenssignaler (100 til 200kHz), kan man sende data over flere kilometer. Det bruger elselskabernes folk til at sende kontroldata. Hvis man skal sende brugbare mængder af data, skal man op på frekvenser i MHz-klassen. Det begrænser rækkevidden til nogle snese meter, men det giver anvendelige tal for datatransmission.

Det er den enkle forklaring. Derefter bliver det virkelig kompliceret: Processen omfatter elektrisk ingeniørarbejde på højt niveau. En lægmand kan læse de to første sætninger i HomePlugs hvidbog, før den dykker ned i betragtninger over mac-lag, synkronisering af linjecykler, Turbo Convolution Code og det, der er værre. Blokdiagrammerne er nok til at bremse en. Teknikken prøver at gøre noget ved netstrøm, som Edison aldrig havde drømt om. Netstrøm er et støjende fænomen, der er fuldt af pigge og krydsinterferens.

Det er en enkel ide, der kræver meget arbejde, og det er grunden til, at enhederne ikke er billige. De transmitterer ikke blot data som trådløse enheder, de bliver også krypteret. Det er nødvendigt, hvis man betror sine data til strømledninger, der kan aflyttes. I teorien kan signalet ikke passere husets faseskifterboks. HomePlug 1.0 omfattede kodeordsbeskyttet DES-kryptering på 56bit, mens de nyere standarder er oppe på 256bit.

Ikke kun pc’er

Da HomePlug er helt uafhængig af pc-styring, kan den bruges til at forbinde alle netværksenheder. Tanken om lyd i hele huset er tillokkende, men den omfatter som regel et mareridt af kabelføring. Specialiserede audiovirksomheder er begyndt at bruge HomePlug-teknologien til at forbinde alle delene. Når man vil have lyd i et rum, skal man blot slutte højttalerne til. Der skal ikke bores huller.

Nogle dyre blu-ray-afspillere og settop-bokse har indbygget ethernet. Slut det til en HomePlug-enhed, så kan du begynde at streame video til en anden skærm. Det bliver også nemmere at få video fra pc’en til fjernsynet. Det samme gælder, når man skal have en internetforbindelse til sin konsol, der ofte står langt fra modemet.

Netværksvisionen

En anden stor sag er smart grid, som de grønne elsker. Den vil gøre enhederne ”smarte” ved at muliggøre fjernbetjening og styring af termostater, strømforbrug og så videre. Selv enkle ting som det at få køleskabet og fryseren til at bruge nattarif er mulige ved hjælp af HomePlug-standarden. Det er måske at skyde spurve med kanoner at bruge noget så komplekst, men teknologivirksomheder vil helst arbejde for teknologiske løsninger.

Det ideelle mål for HomePlug Powerline Alliance er at binde alting sammen i et enormt netværk – computere, musikanlæg, elektricitetsmåleren og sågar også din elektriske bil. Ingen har dog endnu talt om interaktive fjernsyn. Tak, George Orwell: Sommetider skal man passe på teknikerne ...