Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sådan overclocker du de nyeste Intel-processorer

Skuffet over de støvede specifikationer for Intels nye Haswell-processorer? Jeremy Laird og Torben Okholm viser, hvordan en smule overclocking kan slippe de indre kræfter fri.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Støvet har lagt sig på Intels nye Haswell-arkitektur, og vi er lidt triste over den – i hvert fald i desktopform. Selve cpu-kernerne er ret uændrede, der er ikke flere af dem, og de bliver heller ikke leve-ret med højere frekvenser. Hertil kommer, at fjerdegenerations-chips i vores test ikke kan overclockes helt så meget som tidligere Intel-generationer.

Men lad os sætte sagerne i sammenhæng. Haswell-chips er lidt hurtigere end Ivy Bridge. De er også de hurtigste mainstream-pc-chips, og de har mængder af overclocking-potentiale.

Det er det gode ved Intels rædsomt konservative strategi: Der er rigeligt tilovers, når det gælder de fungerende frekven-ser. Den hurtigste Haswell-chip er Core i7-4770K, og den kører nominelt ved 3,5 GHz, men den kommer op på 3,9 GHz i turbotilstand.

Intel-chips har kunnet levere over 4 GHz i flere generationer. Vi tvivler ikke på, at Intel kunne have solgt i hvert fald en 4,5 GHz-model af mange af de nyere pc-processorer. Vi er faktisk blevet lidt forkælet af deres enorme overclocking-potentiale. Det er blot ikke realistisk at forvente, at de hele tiden kan blive bedre.

Med Haswell taler vi imidlertid stadig om store, håndgribelige spring i arbejdsfrekvensen. En ting, der ikke har ændret sig, er, at Intel bliver ved med at låse markant overclocking undtagen i et par K Series-modeller, i dette tilfælde Core i5-4670K og den førnævnte Core i7-4770K.

Nogle detaljer er ændret. Intel har indført nogle få overclocking-relevante funktioner med Haswell, og naturligvis har hver ny arkitektur sine svagheder. Her er vores guide til overclocking af din nye Haswell-chip.

Med en hurtig tur til BIOS er det nemmere at vride seriøs fart ud af en K Series Core i5 eller Core i7, end man skulle tro

De nye Haswell-cpu’er ryster måske ikke verden med hårrejsende nye niveauer for overclocking – det fremgår allerede af vores test af de første modeller (læs Alt om DATA nummer 13) – men Haswell har alligevel meget at tilbyde i overclocket tilstand.

Hvad er nyt, og hvad er uændret, når det gælder om at få højere frekvenser fra Intels fjerde-generations-cpu’er? Som tidligere har kun K Series-modellerne – Core i5-4670K og Core i7-4770K – helt ulåste cpu-multiplikatorer, og vi fokuserer derfor på disse chips.

Det er nemlig cpu-multiplika-toren, man skal koncentrere sig om. Man kan hurtigt og nemt overclocke ved at gå i BIOS, sætte den globale indstilling til 40 (en clockhastighed på 4 GHz) og derefter genstarte. Forøg multiplikatoren i enkelte trin. Det kommer du nok kun til at gøre fem-seks gange, før du når chippens grænse, og det giver dig mindst 80 procent af, hvad du kan opnå ved finindstilling.

Noget andet, der ikke er ændret, er basisfrekvensen. Den er stadig 100 MHz, og den skal man for det meste holde fingrene fra. Det betyder ikke, at man ikke kan justere den, men sådan som Intel sammenknytter timingen af sine cpu’er, betyder det, at en stigning af basisfrekvensen påvirker alle mulige former for undersystemer, for eksempel pci-e-bussen.

Resultatet er, at hele historien bryder sammen, hvis man roder mere med fre-kvensen end et par procentpoint. Praktisk, hvis man vil vride lidt flere MHz ud for at slå en rekord, men temmelig irrelevant i alle andre situationer.

Der er imidlertid endnu et argument. I Haswell har Intel indført en såkaldt baseclock strap. Vi så den først i Sandy Bridge-E-cpu’erne til den dyre LGA 2011-sokkel. Man kan vælge mellem 100 MHz, 125 MHz eller 166 MHz basisclocks, samtidig med at hastighederne for undersystemer som pci-e-busser og lagerspor holdes på deres standard-specifi-kationer.

Naturligvis er det basisclock-indstillingen – kombineret med cpu-multiplikatoren – der afgør kernernes endelige clockhastighed. Springene er ret grove, og i de fleste tilfælde giver de ikke den store fordel. Hvis man prøver at vride de sidste få procentpoint ud, kan funktionen dog give nogle muligheder.

I denne situation har man to muligheder. Nogle bundkortprodu-center leverer Windows-applika-tioner, der giver adgang til de fleste af disse indstillinger. Det er en udmærket fremgangsmåde, og den har den fordel, at man kan justere indstillingerne undervejs. Det er for eksempel godt, hvis man vil køre ved standardfrekvenser det meste af tiden, men indimellem ønsker at skrue op ved videokodning eller gaming.

Fællesnævneren finder vi i BIOS, der er pænere og mere bruger-venlig, end den var i de onde, gamle dage. En sidste bemærkning: Haswell har lidt større problemer med varmeafledning end de gamle Ivy Bridge og Sandy Bridge, og det er derfor klogt at overveje en opgraderet køler. Vi ville satse på en vandkøler på grund af effektivi-teten og den minimale støj. Man kan få en udmærket 120 mm-vandkøler til få hundrede kroner, og det smadrer ikke budgettet.

Core i5 på 4.7 GHz

5 GHz var før målet for Intels tidligere Core i5 K Series-chips. Med den nye Core i5-4670K er 4,7 GHz mere realistisk. Det er stadig næsten 1 GHz mere end 4670K’s turbohastighed på 3,8 GHz.

Krav

Core i5-4670K
Kun Intels K Series-processorer har helt ulåste cpu-multiplika-torer.

Asus Z87-A

Stort set ethvert bundkort, der bygger på den nye Z87, klarer ærterne. Asus’ Z87-A tømmer ikke kontoen og omfatter Windows-justeringsfunktioner.

Corsair Hydro H55

Når en god vandkøler som Corsair Hydro H55 koster omkring 500 kroner, er der ingen grund til at nøjes med luftkøling. Haswell bliver lidt varm, og vandkøling er mere effektiv og mere stille end luft.

Strømmåler

En strømmåler er altid praktisk, når man vil holde øje med strømforbruget og sikre sig, at ens overclock ikke overbelaster psu’en og andre undersystemer.

Baseclock strap

Rolig: Den findes kun i chips fra K Series, og den henvender sig kun til hardcore-overclockere, der vil vride de sidste procentpoint ud, fordi det er muligt.

Vcore

Det er navnet på cpu’ens kernespænding. Det er typisk den eneste spænding, du har brug for.

Cpu-multiplikator

Cpu’ens fart beror på to ting: basisclock og cpu-multiplikator. I Intels K Series-chips er den sidste ulåst, og overclocking er derfor enkel –
og det kommer vi til nu.

Frygt ikke: Her har du en guide til Haswell-overclocking

Chill out

Du kommer ikke langt uden en effektiv køling, der er ordentligt monteret. Vi anbefaler en vandkøler til ca. 500 kroner til Haswell-chips. En fornuftig psu skal levere strømmen. Begge disse komponenter kan overføres til nye systemer, når du opgraderer maskinen, og det er derfor værd at investere lidt ekstra.

Lær din BIOS og systemets standardindstillinger at kende. Med de fleste bundkort kan man springe tilbage til standardindstillingerne. Det er derfor ingen ulykke, hvis du roder med noget, du ikke kender. En god fornemmelse for standardindstillingerne hjælper med at navigere i mulighederne og ramme en god, stabil overclocket specifikation.

Det mandlige valg er naturligvis at gøre alt manuelt, men bundkort bliver stadig bedre til at gøre arbejdet for en. Medmindre du vil have maksimal overclocking, kan du prøve autofunktionen – hvis den når 4,5 GHz, er det sikkert godt nok. Du kan også bruge autoindstillingen til at få en markør for cpu-spændingen.

Efter at du har prøvet autoindstillingen, og cpu-spændingen ligger fast, er næste skridt cpu-multiplikatoren. Som standard er basisfrekvensen 100 MHz, og det er nemt at beregne en slut-overclock fra multiplikatoren. Vi foreslår, at du går til 40 for at få 4 GHz overclock og derefter går opad i encifrede trin.

I gamle dage var det kritisk at rode rundt med hukommelsen. Det skyIdtes, at båndbredden var kostbar, og overclocking gjorde kun sagerne værre. Overclocking skete især via basisclock’en og havde stor indflydelse på hukommelsen. Det gælder ikke i dag, og du behøver ikke at bekymre dig over at gå videre end XMP-indstillingerne.

Når din seje nye Haswell er overclocket, er det tid til nogle test. De vil ikke kun bekræfte, at alt er godt, når det gælder ydelse (man frygter altid overophedning), de sikrer også, at indstillingerne er stabile. Det er ikke ualmindeligt, at en overclocket maskine booter fint, men synker i knæ ved store belastninger.


[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Toptip

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]