Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Slip af med Windows

Der er andet i verden end Windows. Nick Peers og Torben Okholm viser, hvordan du slipper din pc fri.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis du har købt en splinterny pc med en Windows-installation og har besluttet, at nu kan det være nok med Microsoft, er tiden inde til at gå over til et bedre styresystem. Bevares, Mac-maskiner er flotte og kostbare, men hvorfor punge ud, når du kan beholde din eksisterende pc og skifte til Linux? Frygt ikke, Linux er ikke længere ensbetydende med kommandolinje-jonglering – vi viser, hvordan du kan installere en brugervenlig udgave af Linux ved siden af dit eksisterende styresystem uden at miste data, så du kan dyppe tæerne i Linux’ gratis og åbne hav.

For at gøre overgangen så glat som muligt har vi valgt Ubuntu 14.04.02 LTS som vores foretrukne Linux-distro. Ubuntu er en af de mest brugervenlige Linux-distroer, der findes, og 14.04.02 LTS er den nyeste version med Long Term Support, hvilket indebærer fem års opdateringer og support.

Lad os gå i gang. Vi begynder med at vise dig, hvordan du tager backup af din eksisterende pc. Der er to grundlæggende muligheder: de funktioner, der er omfattet af selve Windows, og et værktøj som SystemRescueCD. Dernæst forklarer vi, hvordan moderne pc’er er forsynet med et nyt system, der hedder UEFI. Det kan forårsage nogle problemer, men vi skal nok vise, hvordan du løser dem.

Til sidst guider vi dig gennem selve installationsprocessen, og den er pærenem. Men vi slipper dig ikke helt endnu. Når du har bootet i Ubuntu for første gang, tager vi dig med på en tur på dit nye skrivebord og viser, hvordan du får adgang til dine eksisterende dokumenter og andre filer, og vi præsenterer dig for dit nye operativsystem. Det har aldrig været mere oplagt at tage springet til Linux. Tag os altså i hånden og spring ud i det.

Før du går over til Linux, skal du tage en komplet backup

Den enkleste måde at tage backup på består i at bruge det indbyggede Windows Backup i Windows 7 og senere – vælg “System Image Backup” og følg anvisningerne. Det er ikke ret underholdende, snarere lidt skræmmende, men det er essentielt. Hvis du ønsker en ren Linux-backupløsning, skal du bruge SystemRescueCD, som du kan finde på www.sysresccd.org.

Når du har fundet ISO-filen og brændt den på en disk eller USB som et cd-image, genstarter du med disken i drevet, går ind i bootmenuen om nødvendigt (som regel F11) og vælger dit dvd-drev og derefter SystemRescueCD. Der kan opstå problemer med din pc’s UEFI (se på side 44, hvordan du løser dem). Ellers vælger du blot standard-bootfunktionerne. Skriv “dk”, når du bliver bedt om at vælge tastatur, og skriv “starttx” ved den afsluttende kommandoprompt.

Når systemet er indlæst, klikker du på “Menu”-knappen i nederste venstre hjørne og vælger “System > Show Filesystems” for at få vist hver partition. Disk viser de enkelte fysiske drev (sda, sdb etc.), og Device identificerer partitionerne. I de fleste tilfælde vil “sda” være dit Windows-drev, og du skal derfor tage backup af “sda1” (en lille bootpartition) og “sda2” (den egentlige Windows-partition).

Du skal også notere dig den partition, du vil tage backup på, og sikre dig, at der er tilstrækkeligt med ledig plads på den.

Skift nu til Terminal-vinduet. Du åbner backup-partitionen ved at skrive den følgende kommando, idet du erstatter “NTFS” med “FAT”, hvis dit backupdrev er FAT32, og erstatter “sdc2” med drevets faktiske partitionsnavn:
Mount -t ntfs /dev/sdc2 /mnt/backup
Åbn igen menuen, og vælg “System > Partimage”. Nu kan du tage backup af partitioner. Begynd med “/dev/sda1”, og tryk så [Tab]. Dernæst skriver du “/mnt/backup/sda1-backup.gz” i boksen “Image file to create/use”. Lad “Save partition into a new image file” være valgt, og tryk [F5]. Tjek, at “Gzip” er valgt under Compression level, og klik så [F5] igen. Skriv en beskrivelse, hvis du ønsker det, og tryk [Tab] for at vælge “OK”-knappen, og tryk [Enter]. Skriv en note om eksperimentel NTFS-support, og klik “OK” to gange, idet du også her noterer dig drevets tal. Hvis det lykkes, tager du backup af din Windows-partition, idet du i stedet giver den navnet “sda2-backup.gz”.
Du tager backup af din computers Master Boot Record ved at åbne et Terminal-vindue og skrive de følgende kommandoer:
cd mnt/backup
mkdir partition-backup
cd partition-backup
dd if=/dev/sda of=backup-sda.mbr count=1 bs=512
Det tager backup af MBR. Tag nu backup af din partitionstabel med:
sfdisk -d /dev/sda > backup-sda.sf

Hvis du får en advarsel om, at sfdisk ikke understøtter GPT-partitioner, skal du skrive “sgdisk --backup=backup-sda.sg /dev/sda” i stedet. Hvis ulykken rammer dig, skal du enten boote fra din Windows-gendannelsesdisk eller boote tilbage i System-RescueCD. Hvis du er nået så langt, at Ubuntu ændrer størrelse på dine Windows-partitioner, skal du først starte partitioneringsværktøjet “Gparted” fra genvejen på dens Taskbar. Det burde vise din hoved-harddisk (/dev/sda). Find altså den udvidede partition.

Højreklik på hver mappe i den, og vælg “Delete”. Højreklik så på de udvidede partition, og slet også den. Højreklik så på din Windows-partition, og vælg “Resize/Move”. Tildel den al tilgængelig plads, og klik “Resize/Move” efterfulgt af “Apply”. Du afslutter partitionsgendannelsen ved at følge den nedenstående tretrinsguide. Det sidste trin er at gendanne din MBR. Åbn et andet Terminal-vindue og skriv:
cd /mnt/backup/partition-backup
dd if=backup-sda.mbr of=/dev/sda

Hvis du tog backup af din partition med sfdisk, skriver du “sfdisk /dev/sda < backup-sda.sf” i kommandoprompten. Hvis du brugte sgdisk, skriver du “sgdisk --load-backup=backup-sda.sg /dev/sda” i stedet for at fuldende gendannelsen.

1 Vælg backup

Boot i SystemRescueCD, og følg trinene ovenfor, når du identificerer dine partitioner. Åbn så backuppartitionen i mappen “/mnt/backup”. Derefter skal du åbne “PartImage”. Lad “sda1” være valgt, skriv backupstien og navnet fra tidligere i filboksen “Image”.

Tryk [Tab] to gange for at fremhæve asterisken ved siden af “Save”-partitionen, og tryk så [Pil ned] efterfulgt af [Mellemrum] for at vælge ‘Restore’-partitionen fra en imagefil. Tryk [F5]. Noter beskrivelsen, og tryk [Enter] igen. Tryk [F5] for at gendanne partitionen, idet du arbejder dig gennem advarslerne, indtil filerne er blevet kopieret tilbage.

PartImage lukker, når partitionen er gendannet. Start den igen, men vælg nu din “Windows”-partition (typisk sda2). Nu gentager du de forrige trin, men denne gang bruger du den første backupfil. Bemærk, at gendannelsen kræver, at Windows-partitionen har samme størrelse.

Konfigurer systemet korrekt, også Windows 8-systemer

Moderne pc’er, navnlig dem, der har Windows 8 forud-installeret, har erstattet den traditionelle BIOS med et nyt system ved navn UEFI. De udfører begge den samme opgave, nemlig at finde og initialisere hardware, før styresystemet tager over, men UEFI udgør et tigerspring fremad i forhold til de ret primitive funktioner i den traditionelle BIOS. UEFI rummer en langt større række funktioner, end man havde i BIOS, og de er pakket ind i en meget mere brugervenlig og grafisk tilfredsstillende brugerflade.

Der er imidlertid potentielle problemer, som man skal omgå. For det første: Da UEFI er en nyere standard, er den ikke kompatibel med ældre hardware. Det problem omgår man med et specielt Compatibility Support Module (CSM), der giver mulighed for at emulere BIOS, så den kan køre på ældre hardware og styresystemer.

Det er mere kontroversielt, at UEFI’er også ledsages af en Secure Boot-tilstand. Den gør pc’en mindre sårbar over for malware, men den kan låse pc’en, så den kun kan bruge Windows 8. Denne funktion kan i de fleste tilfælde omgås, med den gode nyhed er, at Ubuntu 14.04 LTS fuldt understøtter nyere hardware og Secure Boot, og man behøver derfor ikke slå noget fra for at installere den ved siden af Windows. Der er dog én UEFI-funktion, som du afgjort bør slå fra, og det er FastBoot (også kaldet QuickBoot eller FastStartup).

Juster UEFI

Man får adgang til UEFI på samme måde, som når man går ind i BIOS-opsætning. Tænd for pc’en, og tryk på den tast, der fremkalder opsætning. Det er typisk [F2] eller [Del]. Du skal først sikre dig, at FastBoot er slået fra, ved at lede efter en sektion ved navn “Windows 8 Configuration”, eller – hvis den ikke er til stede – “Boot”. Når du har fundet den, skal du sikre dig, at den er slået fra.

Du skal muligvis justere indstillingerne for CSM og Secure Boot, hvis du vil tage backup af systemet ved hjælp af SystemRescueCD. Se i Windows 8-konfigurationen, om den eksisterer til Secure Boot, der måske er anført som “Windows 8 Logo Requirement”. Slå den fra, hvis du får problemer med at boote SystemRescueCD. Hvis sektionen ikke findes, skal du i stedet se under “Security”.

CSM-modulet kan være en del af Windows 8 Logo Requirement-skærmbilledet, eller det kan være skjult (vi fandt det således begravet i bunden af boot-menuen på vores ASRock-bundkort). Klik her for at fremkalde en sektion med forskellige muligheder, der dækker forskellig hardware – se efter referencer til PXE (pre-boot-miljø), GOP (grafik) og Storage (eller SATA), foruden USB og PS2, hvis de findes. På den måde kan du slå CSM til og fra for specifikke enheder efter behov.

Nogle bundkort – herunder vores ASRock – gør det muligt at køre i begge tilstande (I ASRocks tilfælde sætter vi dem begge til “Do not launch” for at gøre denne indstilling til normen. Hvis der ikke umiddelbart er muligheder for at redigere indstillingerne for Secure Boot eller CSM, skal du kontakte din pc-producent for at finde ud af, om man kan slå dem fra eller ej. I de fleste tilfælde vil pc’er med standardbundkort have de fornødne funktioner, men nogle producenter har leveret kort, der var pillet ved.

Som tidligere nævnt kræver opgradering af pc’ens grafikkort ofte, at man bruger CSM support. Selvom funktionerne ikke er understøttet, kan producenten have bøjet af for presset og leveret en UEFI-opdatering på sit website for at give adgang til de krævede funktioner – Advents DT2410 PC er et eksempel på, at det har fundet sted.

Når du har taget backup af dit Windows-system, og UEFI er konfigureret korrekt, er tiden inde til at gå videre og installere Ubuntu ved siden af din eksisterende opsætning. En af grundene til, at vi har valgt Ubuntu, er, at dens brugervenlighed er oplagt fra det øjeblik, man installerer den. Opsætningsprocessen er smertefri og relativt enkel at følge. Gå simpelthen til www.ubuntu.com/download, hvorfra man kan downloade den gratis, og følg anvisningerne.

Vent et par minutter. Efter en kort pause, hvor skærmen bliver henholdsvis grå og rød, dukker velkomstbilledet op. Nu kan du vælge mellem at prøve Ubuntu eller installere det. Vælg funktionen “Install”. Dernæst klikker du ved begge bokse: “Download updates while installing” og “Install this third-party software”. Klik “Continue”. Vent, mens opdateringerne bliver downloadet i baggrunden.

Installer Ubuntu 14.04.02 LTS

Skærmbilledet “Installation Type” bør nu komme frem. I de fleste tilfælde bliver din Windows-installation identificeret uden problemer. Vælg “Install Ubuntu” ved siden af dit eksisterende styresystem. Klik “Continue”.

Hvis Windows ikke bliver tilbudt som en valgmulighed, betyder det, at Ubuntu ikke har fundet det. Hvis du kører en nyere pc med UEFI i stedet for det traditionelle BIOS, skal du sikre dig, at du booter fra den optiske disk ved hjælp af den samme funktion, som Windows blev installeret med. Genstart din pc, og vælg den alternative funktion til optisk disk fra bootmenuen for at se, om Ubuntu nu kan finde din Windows-installation.

Hvis denne funktion ikke kommer frem, uanset om du vælger UEFI eller den ældre mulighed, kan problemet være, at din partitionstabel indeholder både MBR- og GPT-oplysninger (nedenfor kan du se, hvordan du løser dette problem).

I det næste skærmbillede skaffer Ubuntu automatisk noget ledig plads til sig selv – enten ved at skære i den eksisterende Windows-partition eller ved at finde mere plads på et andet tilknyttet drev, som bliver partitioneret i stedet. Hvis du ikke vil have Ubuntu installeret på et USB-drev, skal du slukke for pc’en, koble det problematiske drev fra og begynde forfra.

Ubuntu kræver mindst 6,4 GB ledig plads, men tager gerne op til 40 GB, hvis det er muligt. Man kan ændre dette tal ved at klikke og trække i det grå område mellem begge de foreslåede partitioner. Systemet er kvikt: Det tillader ikke, at man ofrer hele sin Windows-partition, men hvis du har planer om at blive ved med at bruge Ubuntu, bør du prøve at afsætte mindst 10 GB ledig plads, hvis du kan. Og helst også mere end det. I de fleste tilfælde vil standardløsningen fungere fint. Klik derfor på “Install Now”. Bemærk kommentaren om ændring af partitionsstørrelsen, og klik “Continue”.

Nu bliver du bedt om at vælge dit geografiske område – installationsprogrammet bør automatisk finde det – hvorefter du klikker “Continue”. Nu skal du vælge tastatur. Klik derefter “Continue” igen. Nu bliver du bedt om at skrive dit navn. Mens du skriver det, udfylder Ubuntu både felterne til computernavn og brugernavn på baggrund af dit valg. Du kan redigere i dem begge, hvis du ønsker det. Det sidste valg, du skal foretage, er at skrive et kodeord. Vælg et, der er nemt for dig at huske. Du skal nemlig bruge det både til at logge ind i Ubuntu og til at udføre opgaver på administratorniveau.

Klik igen “Continue”. Nu kan du læne dig tilbage og vente på, at Ubuntu installerer sig selv på din pc – så enkelt er det faktisk. Det er en god idé at følge med, for installationsprocessen afslører nogle nyttige tips til dine første skridt i brugen af Ubuntu. Men læs blot videre, så følger vi med dig på din egen personlige omvisning i dit flotte nye skrivebord og operativsystem.

Mange moderne pc’er giver nu mulighed for at boote i UEFI eller den kendte BIOS-tilstand. Sidstnævnte gør det muligt at installere ældre operativsystemer. Ubuntu virker fint med både UEFI og ældre systemer, men andre miljøer – for eksempel SystemRescueCD – kræver, at man booter fra et ældre system.

Nogle pc’er understøtter endda blandet bootning og præsenterer både BIOS- og UEFI-valgmuligheder direkte fra bootmenuen. Det vil sige, at man ikke behøver at vade ind i en UEFI-shell for at skifte imellem dem. Du undrer dig måske over, at nogle bootfunktioner bliver vist to gange. Se nøje efter, og du vil se, at én mulighed har UEFI som præfiks. Så kan man vælge, hvilken tilstand man booter drevet i.

Det er godt, hvis man vil afprøve, om et bestemt styresystem eller en bootbar disk virker sammen med UEFI. Hvis du kun får tilbudt et enkelt sæt bootfunktioner, vil din UEFI-shell kun lade dig boote i enten UEFI-tilstand eller BIOS. Sidstnævnte kræver, at CSM er slået til, men når du er kommet i gang, burde du kunne ændre bootindstillinger – herunder enhedsprioritering – inde fra UEFIs bootsektion.

Hvis din pc understøtter blandet bootning, skal du måske indstille en anden bootenhed. I så fald bør du være varsom med at bruge den rigtige tilstand, når du skal vælge, hvilken enhed (typisk et optisk drev eller en bootharddisk) der skal være standardvalget.

1 Start Ubuntu Live

Hvis din Windows-installation ikke bliver fundet, klikker du ‘Back’, indtil du når tilbage til Welcome-skærmen. Klik ‘Try Ubuntu’ for at indlæse live-cd’en. Når det er sket, trykker du [Ctrl] + [Alt] + [T] for at åbne et terminal-vindue. Skriv denne kommando og tryk [Enter]:
sudo gdisk dev/sda

Hvis gdisk siger, at det har fundet både en MBR og en GPT, er tilstedeværelsen af GPT problemet. Fjerner du den, kan Ubuntu se din Windows-partition. Vælg først GPT ved at skrive ‘2’ og trykke [Enter]. Når du bliver bedt om det, skriver du ‘x’ og trykker [Enter], så kommer du til Expert command-tilstand.

Skriv ‘z’ og tryk [Enter]. Når du bliver bedt om det,---- sletter du GPT’en på ‘/dev/sda’, skriver ‘y’ og trykker [Enter]. På spørgsmålet, om du vil stryge MBR’en, svarer du ‘n’, trykker [Enter] og lukker Terminalen. Reboot, og prøv at installere Ubuntu igen. Denne gang får du mulighed for at installere den ved siden af Windows.

Tag dine første skridt ind i Unity-desktoppen

Du har installeret Ubuntu og genstartet din pc. Den første ændring, du ser, er en ny bootmenu ved start. Den hedder GNU Grub (se “Alt om Grub” på side 49). Her kan du vælge, hvilket styresystem du vil boote i, og du får adgang til en test af hukommelsen. Standardvalget er Ubuntu, men før du booter ind i systemet første gang, anbefaler vi dig at vælge ‘Windows’-muligheden.

Den lader Windows boote for første gang, siden Ubuntu-installationsprocessen ændrede dine partitioner – du vil bemærke, at den med det samme kører disktjek-værktøjet for at bekræfte og opdatere dens nye partitionsoplysninger. Lad den gøre det. Når den er færdig, genstarter du pc’en. Vælg igen ‘Windows’ fra Grub-menuen for at se, om alt er vel. Hvis det er det, genstarter du pc’en.

Denne gang lader du ‘Ubuntu’ være valgt og trykker [Enter] for at boote ind i dit nye styresystem for første gang. Efter at indlæsningsskærmen er drønet forbi, bliver du bedt om at skrive det kodeord, du valgte under installationen. Skriv det og tryk [Enter]. Nu kommer du til Ubuntus skrivebord, der hedder Unity.

Unity-skrivebordet har visse ligheder med Windows, for eksempel genvejsikoner til venstre, men du vil også bemærke nogle vigtige forskelle, der vil føles mere velkendte for dem, der har brugt en Mac. For det første fungerer Menubjælken øverst på skærmen på samme måde som Windows’ beskeder på proceslinjen. Et antal ikoner leverer adgang til vigtige værktøjer. Du kan fra venstre se netværk, tastatur, lydstyrke, dato/tid og indstillinger. De fleste af dem giver sig selv – klik på en af dem for at se dens funktionsmenu.

Knappen Indstillinger er den mest interessante – den giver ikke blot adgang til strømindstillinger; den giver mulighed for hurtigt at skifte brugere, logge ud eller låse computeren. Den leverer også en praktisk genvej til Ubuntus Systemindstillinger. Det kommer vi til.

Når man åbner en app, dukker dens titel op i menubjælken – rul musen over menubjælken, så kommer menu-elementerne frem. Når du klikker på et af dem, bliver dets menu åbnet.

App Launcher

Genvejsikonerne på venstre side af skærmen er dele af Unitys App Launcher. I stedet for at fylde skrivebordet op med ikoner ligger de alle i en enkelt spalte. Rul blot musen til bunden eller toppen og få vist flere genveje. App Launcher rummer genveje til applikationer, arbejdsområder, flytbare drev og Papirkurven, men de to øverste genveje er særlig interessante: Med den øverste kan man hurtigt søge i sin computer og på internettet fra ét praktisk vindue, mens den næste genvej giver adgang til en filmanager, der gør det nemt at browse og håndtere filer. Også det kommer vi ind på.

Hvis du vil vide mere om en genvej, ruller du blot musen over den, så kommer dens titel frem. Åbn den ved at klikke på den. Senere vil du vide, hvordan man tilføjer og fjerner genveje fra App Launcher. Man fjerner en genvej ved at højreklikke på den og vælge ‘Unlock from Launcher’. Den nemmeste metode til at tilføje en genvej består i at bruge søgefunktionen til at finde den pågældende app og derefter trække dens genvej på plads i Launcher. Man kan også omarrangere elementer i Launcher ved at klikke og trække dem til deres nye placering.

Selve skrivebordet virker ligesom i Windows, og her kan man gemme filer, mapper og genveje, hvis man ikke har noget imod lidt rod. Men husk, at her er den gode højreklikmenu, der laver mapper, håndterer eksisterende ikoner og ændrer skrivebordsbaggrunden, hvis man ønsker det.

Ubuntu kan finde både fat32- og NTFS-partitioner, og det er derfor ikke svært at finde sine gamle data. Du kan se disse drev dukke op i App Launcher – klik på et, og få vist dets indhold. Hvis du søger dine personlige data, og du ikke specifikt har flyttet mapperne i Windows, bør du kunne finde alle dine dokumenter i brugermappen under dit brugernavn.

Adgang til dine data

Du kan også bruge den grafiske Nautilus-filmanager ved blot at klikke ‘Files’-genvejen på Launcher. Den leverer et velkendt vindue med en række genveje til venstre og indholdet af den aktuelle mappe til højre. Som standard bliver elementerne vist i et mønster med knapperne øverst til højre. Man finder også en ‘Search’-knap, der giver mulighed for at søge i den aktuelle mappe (og undermappen).

Hvis du vil kopiere data fra din Windows-partition til dine brugermapper i Ubuntu, skal du gå til en af dine mapper og klikke og trække alt dens indhold til en af dine brugermapper. Dernæst klikker og trækker du indholdet til en genvej til venstre. Det er klogt at sikre sig, at man har plads nok. Hvis du agter at bruge Windows ved siden af Ubuntu, er det en bedre løsning at oprette et ekstra drev eller en partition som dedikeret datadrev, idet du giver både Ubuntu og Windows lov til at få adgang til den samme kopi. Det skal være en fat32- eller NTFS-partition, hvis Windows skal have adgang såvel som Ubuntu.

Forudsat at der er sådan en partition, skal du først boote tilbage i Windows. Opret nu dedikerede mapper til dokumenter, billeder, musik og videoer på din datapartition. Åbn så din Windows-brugermappe, højreklik på din dokumentmappe, og vælg ‘fanen Properties > Location’. Klik på ‘Move’, og vælg mappen ‘Documents’ på din datapartition. Klik ‘OK’, og giv så mulighed for at flytte alle dine eksisterende data til den datapartition. Gentag dette med alle dine mapper.

Når det er gjort, booter du tilbage ind i Ubuntu. Dine filer bør nu være nemt tilgængelige fra datapartitionen, så du kan ændre dem ved hjælp af både Windows- og Ubuntu-programmer. Du afslutter ændringen ved at lade guiden pege dine Ubuntu-brugermapper til den lokation. Vi anbefaler at følge rådene og øjeblikkelig lade Ubuntu-skrivebordsmappen i fred. Når det er gjort, afprøver du justeringerne ved at åbne Nautilus og klikke på dokumentgenvejen, der nu bør pege på din datapartition.

Du får adgang til netværket ved at åbne en mappe. Her kan du se netværksmuligheder til venstre på skærmen. Klik ‘Browse Network’ for at finde andre computere – der er en praktisk ‘Windows Network’-genvej, der skaffer adgang til Windows-pc’er. Hvis du kender computernavnet, kan du også klikke ‘Connect to server’ og skrive ‘smb://comp-name’ og klikke ‘Connect’. Hav brugernavn og kodeord ved hånden for en sikkerheds skyld.
Ubuntu burde automatisk håndtere al pc’ens hardware ved hjælp af generiske drivere om nødvendigt, men man kan se, hvad der er installeret og lede efter yderligere drivere (navnlig til gaming, Wi-Fi og print) med Open Software & Updates. Åbn en søgeboks, skriv ‘Software’, og klik så på genvejen ‘Additional Drivers’. Den søger efter eventuelle driveropdateringer, som eksisterer, og gør opmærksom på alternative eller specielle drivere, som man kan have installeret.

Hvis du gemmer data i et cloudlager, er det glædeligt, at Ubuntu understøtter en lang række cloududbydere. Det er godt, eftersom Ubuntu for nylig droppede sin egen cloudlagertjeneste, Ubuntu One. Nogle udbydere bliver officielt understøttet på Linux, for eksempel Dropbox (www.dropbox.com/install).

Hvis du er interesseret i mængder af gratis lagerplads, kan Google Drive tilbyde 15 GB, og det er udmærket, men der er endnu ingen officiel Ubuntu-support. Der eksisterer en række tredjepartsløsninger, og hvis du er villig til at betale 15 dollar, er InSync (http://insynchq.com) det ideelle valg. Du kan naturligvis også bruge OwnCloud til at arrangere din egen lagerløsning.

Ubuntu 14.04 LTS rummer nogle installerede apps – ikke mindst LibreOffice webbrowseren Firefox. Du kan se en komplet liste over installerede apps ved at åbne Ubuntu Software Center og vælge knappen ‘Installed’. Luk en kategori op og se på disse apps. Brug søgeboksen til at finde dem, hvorefter du enten kan åbne dem direkte herfra eller trække en genvej til App Launcher. Der findes langt flere apps, som du kan føje til din Ubuntu-installation, og langt hovedparten af dem er gratis. Det kan man gøre på flere måder.

Som du kan se i boksen “Adgang til dine dokumenter”, kan du downloade apps direkte fra nettet. Hvis de er pakket som Deb-filer, kan du dobbeltklikke på dem og få Ubuntu Software Center til at styre installationen.

Du kan også søge efter flere apps fra Software Center – brug blot søgeboksen. Ubuntu Software Center er dog ikke en autoritativ kilde til apps – Linux-apps ligger i specielle samlinger ved navn “repositories”, og som du snart skal se, kan man også installere apps via Terminalen.

Du får brug for at få adgang til apps til specifikke filtyper, for eksempel billeder. Hvis du ikke kan finde en app, kan du prøve at dobbeltklikke på en fil, som du gerne vil åbne – hvis du møder fejlmeddelelsen ‘Could not display’, klikker du ‘Yes’ for at søge i Ubuntu-repositories efter apps.

1 Identificer et mountpoint

Klik på ‘Search’-knappen i App Launcher, skriv ‘disks’, og klik på ‘Disks’-genvejen under Applications. Hvis du har flyttet dine data til et nyt drev, vælger du dette drev i feltet til venstre. Fremhæv nu den partition, som dine data er gemt i under Volumes, og noter, hvor den er placeret.

Åbn webbrowseren Firefox, og gå til http://ubuntu-tweak.com. Ignorer Launchpad-prompten, og klik på det seneste ‘Deb Package’-link (som i skrivende stund er 0.8.7). Klik så ‘OK’ for at starte den med Ubuntu Software Center, og læs så pakkens beskrivelse, før du klikker på ‘Install’-knappen.

Klik på ‘Search’-knappen, skriv ‘Ubuntu’, og vælg ‘Ubuntu Tweak’ under Applications. Vælg ‘Admins > User Folder’. Hver mappe bliver opregnet – vælg en, og klik ‘Change’. Blad i din datapartition for at finde den relevante mappe, vælg den, og klik ‘Open’. Gentag dette for alle andre brugermapper.

Udforsk de værktøjer og den teknologi, du har brug for at kende

Nu, da du kender lidt til Unity-skrivebordet, er tiden inde til at springe dybere i Linux-havet og bevæbne dig selv med mere af den vigtige viden, som du skal bruge for at komme fremad. Før du tager springet, er det imidlertid en god idé at tage en systembackup – når du begynder at lære Ubuntu at kende, risikerer du at begå fejltagelser, der kan lukke dig ude af dit system. (Se “Tag endnu en backup” herunder).

Lad os først se på Linux’ filsystem og den måde, hvorpå det er organiseret i mapper. For det første bruger Linux et andet filsystem end Windows (der bruger NTFS eller fat32) ved navn “ext4”. Det gør dine Linux-mapper usynlige for Windows, som ikke umiddelbart kan læse ext-baserede drev. Det er fint – vi har flyttet dine data over på en delt partition, som begge styresystemer kan se, og det er bedre, at man ikke ved et uheld kan få adgang til sine Ubuntu-partitioner.

Åbn nu Nautilus. Du bliver ført til din hjemmemappe. Den fungerer på samme måde som din Windows-brugermappe, og den indeholder normalt alle dine personlige filer, selvom vi har flyttet vigtige mapper over på din datapartition, således at du kan dele filer med din Windows-installation. Man kan finde genveje til disse nøglemapper i feltet til venstre.

Klik nu ‘Computer’-linket under ‘Devices’, så får du også lov til at se på mange af de andre mapper. De fleste af dem kan du trygt ignorere til daglig – mappen ‘bin’ er det sted, hvor dine programmer ligger gemt, for eksempel – men der er to vigtige mapper, nemlig ‘media’ og ‘mnt’. Det er her, man finder genveje til eventuelle eksterne drev og netværksmapper, som du har forbindelse til.

Den vigtigste forskel på de to mapper er, at de aktive drev i ‘/media’-mappen er aktiveret efter antallet af brugere, og de kræver ikke særlig adgang, før de bliver aktiveret. Det betyder, at de ikke er tilgængelige for systemet, før man logger ind på sin konto, og det kan give nogle problemer med startprogrammer. Der er flere oplysninger på http://bit.ly/MountWinParts. Undersektionen Configuring ‘/etc/fstab’ kan du finde en guide til aktivering af partitioner, før login tilsyneladende omgår dette problem.

Vigtige systemværktøjer

Ubuntu kræver, at man bruger kommandolinjen til at udføre nogle komplicerede opgaver, men der er meget, man kan gøre uden den. Vi har allerede nævnt Disks-funktionen i guiden “Få adgang til dine dokumenter” på side 47. Med Disks kan man se og håndtere sine drev og deres partitioner – man vælger et drev, klikker på ‘Settings’-knappen og vælger ‘Edit Mount Options’. Man kan udføre ændringer i den måde, hvorpå partitioner bliver aktiveret, uden direkte at skulle redigere ‘fstab’-filen.

Men pas på – hvis drevene ikke opfører sig som forventet, skal du slå ‘Automatic Mount Options’-switchen tilbage til ‘On’ for at vende tilbage til status quo.

Man kan få adgang til mange systempræferencer via System Settings – klik ‘Settings’-knappen på menubjælken for at få adgang til dem. Du kan her se tre sektionsknapper: Personal, Hardware og System. Herfra kan du få adgang til et bestemt værktøj. Vælg for eksempel ‘Appearances’ for at justere nogle skrivebordsindstillinger såsom automatisk at skjule App Launcher, når den ikke er i brug, eller flytte en applikations menuer til et specielt vindue i stedet for menubjælken.

Man kan også installere et dedikeret justeringsværktøj. Vi har allerede set, hvordan man kan bruge Ubuntu Tweak Tool til at flytte sine hjemmemapper til et andet drev (side 47). Værktøjet omfatter også en praktisk Apps-fane, der gør det nemt at finde og installere ny software. Giv dig også tid til at udforske Tweaks-sektionen og især Unity-komponenten, hvor man kan gøre ting som at ændre størrelse på Launcher-ikonerne.

To andre justeringsværktøjer, som man med fordel kan udforske, er Unity Tweak Tool, som giver mere detaljeret kontrol med skrivebordet, og Tweak Tool. Man finder dem begge via Ubuntu Software Center. De omfatter begge peg og klik-adgang til skjulte systemindstillinger.

Repositories

Selvom man kan downloade programmer direkte fra websites, er det meget nemmere at bruge det centraliserede Software Center. Ubuntu tilbyder sit eget software-repository, der er en server, som indeholder hundreder af Linux-programmer, der er specielt kompileret til at arbejde sammen med Ubuntu. Det betyder, at den software, man finder i Software Center, burde fungere uden problemer. Det er omtrent som at have sin egen Linux-appstore. Centeret holder også øje med programopdateringer og siger til, når de er tilgængelige, og installerer dem for en.

Man er ikke begrænset til én app store – undskyld, repository. Installer for eksempel et program som Dropbox fra dets egen website, og det føjer sit eget repo til Centeret, hvor det kan give en besked om opdateringer.
Man håndterer disse repoer ved at åbne Software Center og vælge ‘Edit > Software Sources’. Man kan finde en liste under fanen ‘Other Software’, og her kan man manuelt tilføje sine egne.

Hidtil har vi ikke beskæftiget os med Terminal, der er Linux’ version af Windows’ kommandoprompt. Det er teknisk muligt at undgå den, men hvis du vil have mest muligt ud af dit nye styresystem, er det afgørende, at du lærer at bruge den.

Det er enkelt at åbne Terminal – tryk [Ctrl] + [Alt] + [T].
Der kommer et vindue, som ved en overfladisk betragtning minder meget om kommandolinjen i Windows. I Ubuntu begynder man med ‘~’-mappen, der er ensbetydende med ens personlige hjemmemappe. Skriv ‘dir’, og nu kan du se en liste over mapper. Man kan skifte mappe ved at bruge ‘cd’-kommandoen – man flytter et niveau op ved at skrive ‘cd ..’ og ‘cd home/nick/Pictures’, hvis man vil springe direkte til en anden mappe (bemærk, at der er forskel på små og store bogstaver i mappestier). Man kan altid kommer til hjemmemappen med kommandoen ‘cd ~’. Andre kommandoer til filhåndtering er ‘cp’ (kopi), ‘mv’ (flyt), ‘mkdir’ (opret mappe) og ‘rm’ (slet fil).

Den vigtigste kommando, du skal lære, er ‘sudo’. Linux går meget op i sikkerhed, og ved daglig brug er ens adgang ret begrænset. Man kan for eksempel ikke ændre filer på sin Linux-partition uden for sin hjemmemappe. Sudo giver særlig adgang, så man kan manipulere filer og udføre kommandoer. Betragt det som at højreklikke på et program i Windows og vælge ‘Kør som administrator’. Man kan stille ‘sudo’ foran enhver kommando for at få adgang, men man skal angive sit kodeord.
 Man kan også installere software direkte fra kommando-linjen ved hjælp af kommandoen ‘apt-get’. Man installerer for eksempel GIMP direkte fra Terminalen ved at skrive ‘sudo apt-get install gimp’.

Man kan også bruge kommandoen ‘apt-get’ til at opdatere al sin eksisterende software (‘apt-get upgrade’), tjekke ødelagt afhængighed (‘apt-get check’) og ordne problemer med manglende afhængighed (‘apt-get –f install’). Med tiden kan man også bruge den til at frigøre diskplads ved at fjerne Deb-pakker, som man har afinstalleret (‘apt-get autoclean’).

Man kan endda downloade filer ved hjælp af ‘wget’: Skriv blot ‘wget’ efterfulgt af den komplette URL på den fil, man ønsker at downloade, så bliver den automatisk gemt i ens personlige downloadmappe.
Nu, da du med held har installeret Ubuntu ved siden af Windows og har fået styr på den elementære brug af Linux, er der ingen vej tilbage. Vi tror faktisk, at du vil undre dig over, at du ikke har prøvet det før.

Nu, da Ubuntu er trygt installeret på din pc, er tiden inde til at overveje en frisk backup af din harddisk. Du kan naturligvis bruge SystemRescueCD til dette formål. Hvis det lyder for bøvlet, kan du i stedet prøve Redo Backup og Recovery. Download ISO-filen fra Sourceforge (http://bit.ly/Redobackup), og brænd den på en disk. I Ubuntu indsætter du en tom cd og klikker ‘Cancel’, når vinduet ‘Choose application to launch’ kommer frem. Find nu ISO-filen (typisk i din Downloads-mappe), højreklik på den, og vælg ‘Write to Disc’ efterfulgt af et klik på ‘Burn’.

Når disken er oprettet, genstarter du og booter fra disken. Det kræver måske justering af dine UEFI-indstillinger, og det bør væk nok at acceptere CSM til lager.

Vælg ‘Start Redo Backup’ (væk ‘Safe Mode’-funktionen, hvis det ikke virker), og klik på ‘Backup’, når hovedskærmen kommer frem. Vælg dit drev, og vælg, hvilke partitioner der skal tages backup af. Nu skal du vælge dit backupdrev og oprette en mappe til at gemme din backup i. Giv din backup et navn, og lad ‘Redo Backup’ klare resten.

Hvis ulykken er over dig, er gendannelsen blot et spørgsmål om at klikke ‘Restore’ i stedet for ‘Backup’ og følge anvisningerne. Du finder også en knap til indstillinger i nederste venstre hjørne, hvor der ligger et antal diskrelaterede værktøjer.

Når man installerer Ubuntu ved siden af Windows, føjer den en speciel bootloader til systemet. Den rummer en bootmenu, hvori man kan vælge mellem Ubuntu og Windows ved start. Denne bootloader hedder Grub 2.

Den er beregnet til at vente en kort stund, før Ubuntu automatisk bliver indlæst. Man kan konfigurere, hvordan Grub fungerer – vælg et kortere eller længere tidsrum, før indlæsningen begynder. Man kan også ændre dette valg ved at redigere Grubs konfigurationsfil og opdatere Grub via Terminalen. Før du gør det, skal du tage backup af systemet.

Når det er gjort, åbner du Terminalen og skriver ‘sudo apt-get install gksu’ efterfulgt af ‘gksu edit/etc/default/grub &’. Dette åbner Grub-konfigurationsfilen i et Gedit-vindue. Herfra skal du redigere den eksisterende fil med de ændringer, du ønsker at indføre.

Først kommer ‘GRUB_DEFAULT=0’-linjen, som gør Ubuntu til standardvalget ved boot. Hvis Windows skal være standardvalget, og forudsat at der er fem linjer i bootmenuen (Ubuntu, Ubuntu advanced options, to former for hukommelsestest og endelig Windows), ændrer du dette til ‘GRUB_DEFAULT=4’. Hvis du vil skifte standardstyresystem til det forrige valg, ændrer du ‘GRUB_DEFAULT=0 til GRUB_DEFAULT=saved’ og tilføjer en ny linje umiddelbart nedenunder: ‘GRUB_SAVEDEFAULT=true.’

Man kan også ændre tidsrummet – i sekunder – som Grub venter, før det booter standardvalget. Man skal blot ændre ‘GRUB_TIMEOUT=10’ eller noget andet passende..

Når det er gjort, klikker du ‘Save’-knappen og lukker Gedit-vinduet. Ignorer advarslen, og skriv ‘sudo update-grub’ for at opdatere din bootloader.