Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed: HP Pavilion Sleekbook

Slanke bærbare til stærke priser

HP Pavilion Sleekbook 14 og Pavilion Sleekbook 15 er ultratynde, men har godt med kræfter og sælges til ganske overkommelige priser

Af Rasmus Elm Rasmussen

De to nye modeller i HP's Pavilion Sleekbook-serien har 14- og 5,6-tommers skærm, op til 8GB hukommelse og harddisk på op til 750GB, så der er plads til billeder, film og musik.

Batteriet er aftageligt og har en levetid på op til 6 timer. Derudover giver hdmi-, usb 2.0- og 3.0-portene mulighed for at tilslutte mobile enheder og andet tilbehør. Pavilion Sleekbook 15 har også et separat numerisk tastetur, der øger effektiviteten, når man taster tal.

De nye Sleekbook-modeller kommer desuden med HP TrueVision hd-webkamera, Nvidia-grafikkort i nogle modeller og Dolby Advanced Audio, hvilket skal give en god oplevelse ved film, musik og videochat. Derudover sikrer Cool Sense en mærkbart køligere pc, mens HP ProtectSmart beskytter filerne på din harddisk. Det nye software HP Photosmart ConnectedDrive har en nem billedhåndtering og giver mulighed for at gemme billeder på din hjemme-pc med din smartphone via online-tjenesten Snapfish.

Som det altid gør sig gældende med bærbare under Sleekbook-brandet, er maskinerne udstyret med AMD-apu’er, uden at det dog er specificeret nærmere, hvilke der i dette tilfælde er tale om.

HP Pavilion Sleekbook 14 og 15 kommer på markedet i slutningen af oktober og er selvfølgelig udstyret med det helt nye Windows 8, som kommer på markedet samtidig. Priserne starter fra 4.999 kroner.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by