Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Skyd video og foto på 360 grader

Med det nye kamera Ricoh Theta S kan du tage billeder og optage video 360 grader rundt. Men kan det bruges til andet end lidt effekt? Ja, det kan det faktisk, viser vores test.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er kun 13 cm højt, men Ricoh Theta S kan noget, som du normalt ikke kan få et kamera til: Det kan tage billeder og video 360 grader rundt.

Kameraet har to objektiver, og ved hjælp af en medfølgende app til mobile enheder og pc kan de to objektivers optagelse ”limes” sammen, så du enten kan se det komplette foto på samme ekstreme vidvinkelfacon som på eksempelbilledet her på siden eller dreje billedet langsomt rundt, som om du langsomt snurrede rundt om dig selv. Optagelserne kan overføres til den mobile enhed eller computeren via Wi-Fi eller kabel.

Du kan også få en anden app til kameraet. Med den kan du fjernstyre optagelsen, så du ikke kun kan optage billder og video ved at trykke på kameraets store frontknap, men kan komme på afstand af kameraet og få dig selv med på optagelsen på god afstand. Den funktion bliver man hurtig glad for – ellers får du nemlig kun billeder, hvor din hånd er på kameraet og kæmpestor.

Billedet fra kameraets to objektiver er her sat sammen til et ekstremt vidvinkelsbillede, hvor scenen 360 grader rundt om kameraet er indfanget. Billedet fra kameraets to objektiver er her sat sammen til et ekstremt vidvinkelsbillede, hvor scenen 360 grader rundt om kameraet er indfanget.

Fjernstyring med app er ret almindeligt i dagens kameraer, og normalt er appen gratis. Det er den ikke her. Du må slippe 29 kroner for den ekstra funktionalitet, hvilket er lidt underligt, når du har betalt næsten 3000 kroner for kameraet.

Billedkvaliteten er ikke på professionelt niveau, men fin til skærmbrug, og måske kan man i nogle erhverv udnytte 360 graders-konceptet. For ejendomsmæglere er det en oplagt mulighed. For os andre er det måske mere en gimmick. Men det skabte da stor morskab blandt familiemedlemmer og venner, da Datatid TechLifes testere havde kameraet med hjemme.

Kameraet er handy og supernemt at betjene, og da der ikke er noget display, tør man lade selv små børn benytte det. Det vil næppe smutte ud af hænderne på nogen, da kameraets overflade har en ret lækker, skridsikker coatning. Og små symboler på fronten viser om du har valgt video eller foto. Det er til at forstå.

Specielt – men imponerende
Trods det helt enkle design er Ricoh-kameraet ret avanceret. Videobilledopløsningen er full HD, stillbilleder tages med 14 megapixel, og der er et lysstærkt objektiv på F2,0. I bunden finder du en micro-USB-indgang til opladning, men også et mini-HDMI-stik, så du kan overføre billeder og videoer direkte til skærm. Theta S skyder film i op til 25 minutter med 30 billeder i sekundet. Det er nok til at tilfredsstille de fleste!

Ricoh Theta S Èn knap på fronten gør betjeningen meget enkel. Vil du indstille mere præcist, skal du bruge en tilhørende app til smartphone.

Den interne hukommelse på 8 GB lyder ikke af meget, men kan i praksis indeholde mange filmklip og billeder. Du skal blot huske at overføre dine hidtidige optagelser til smartphone eller computer med jævne mellemrum.

Det er et specielt kamera, men når man kender dets styrker og begrænsninger, er det nu ganske imponerende, og den nemme og simple betjening er som skabt til smartphone-generationen, der ikke er så vant til fotokameraer.

Godt alternativ
Nikon KeyMission 360 er et godt alternativ til Ricoh-kameraet. Det er støvsikkert, kompakt og kan filme i 4K-opløsning. Desuden er det vandtæt ned til 30 meter og kan overføre billederne trådløst (Wi-Fi). Det er brandnyt, så i skrivende stund kendes prisen ikke, men forvent 3000-4000 kroner.

DT06_ricoh03