Af Jakob D. Lund, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
COWI har sammen med SCALGO udviklet Skybrudskort, der viser, hvilke områder der oversvømmes ved ekstremregn. Kortet er et værdifuldt værktøj for blandt andre kommunerne i deres klimaplanlægning af arealanvendelser og behovet for renovering af kloaknettet.
Den del af nedbøren, som ikke afledes til kloakkerne, vil følge terrænet og samle sig i de laveste områder. Når de små lavninger bliver fyldte, vil vandet fordele sig i nye, lave områder. Kortet tager således højde for kapaciteten i kloakerede områder og nedsivning og skelner mellem land og by.
Skybrudskort kan være nyttigt ved udlægning af nye byområder, prioritering af kloakrenovering, beskyttelse af sårbare huse, håndtering af skadesanmeldelser, vurdering af huspriser, afledning af vejvand samt installation eller flytning af tekniske anlæg. Projektleder i COWI, Jeppe Sikker Jensen, har været med til at udvikle det nye Skybrudskort og har allerede brugt det til at rådgive en lang række kommuner om klimatilpasning.
”Skybrudskortene nærmer sig de faktiske hændelser ved at være baseret på antal millimeter i en nedbørshændelse. Metoden er det mest avancerede, man i dag kan udlede af terrændata som statiske beregninger. Det gør metoden og produktet anvendeligt som screeningsværktøj på store arealer,” siger han og tilføjer, at Skybrudskort produceres for hele Danmark.
Sådan fungerer Skybrudskort
Skybrudskort er GIS-baseret, og udgangspunktet er en hydraulisk tilpasset digital terrænmodel opdelt i et grid af mindre celler. Resultatet angiver for hver enkelt celle, hvor mange millimeter afstrømning, der skal til, før den specifikke celle er vanddækket. Analysen lader nedbøren strømme på overfladen og løbe til lavninger, og den beregner, hvor vandet fra ikke-lavninger og vandfyldte lavninger vil strømme videre hen.
Der tages således hensyn til, at vand fra små lavninger, der fyldes, løber videre til den næste lavning. Derved gradueres sandsynligheden for oversvømmelse af den enkelte lavning i overensstemmelse med virkelige hændelser.
Beregningerne tager udgangspunkt i, at terrænmodellen er tæt, det vil sige, at der ikke sker nedsivning til jordmatricen i byområder, og det forudsættes som udgangspunkt, at det eksisterende kloaknet håndterer op til en 10-års regnhændelse. På landområder kan kortene tilpasses nedsivning for forskellige jordtyper.