Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Skræmmende og rodet, men glimrende indeni

Sony Vegas Movie Studio HD Platinum 10 har alle kvaliteterne, men den er ikke overdrevent imødekommende.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Sammenlignet med de fleste af suiterne i tes-ten er Vegas en forbløffende skræmmende videoredigeringspakke – i hvert fald ved første øjekast. Til denne pris er de fleste brugerflader elegante, med klare valgmuligheder og en lang række wizards, der viser vej gennem de mere komplekse funktioner.

Vegas er stor, forvirrende, rodet og ekstremt uvenlig – på trods af dens glimrende interaktive vejledninger. Et enkelt eksempel: Når man tilføjer nye effekter, bliver de alle styret og gemt i et pop up-vindue i stedet for at være bekvemt integreret i hovedbrugerfladen.

Hvis et produkt skal slippe godt fra det, skal det have stærke kræfter – og selvom Vegas ikke er så stærk, som den faktisk burde være, har mange af funktionerne disse kræfter.

Hovedparten af funktionerne er mindst lige så gode som konkurrenternes, og nogle få overgår dem. Det gælder for eksempel Secondary Color Corrector, der løser problemer, som simple justeringer og hvidbalance ikke kan klare. Med denne funktion kan man vælge enhver farve i videoen og udskifte den så meget, man vil. Det demonstrerer vejledningen ved at ændre farve på de gule striber i et humlebikostume, så de bliver lyserøde, grå og andet, uden at de andre farver bliver påvirket.

En anden meget avanceret mulighed er en specialiseret niveaukontrol. Den mangler den graf, som man ville forvente i en billededitor, men den virker på samme måde. Nogle få af pakkens funktioner skyder dog sig selv i foden.

Den største skuffelse er effekten videostabilisering. Teknisk set virker den, men den er alt for glad for at beskære. Når man omsider finder ud af, hvor man skal finde det hele, mangler man ikke ligefrem meget.

Vegas er stærk og effektiv på sin egen måde. Men medmindre du virkelig har brug for en af dens enestående funktioner, eller du har lyst til at droppe støttehjulene, er det svært at retfærdiggøre det bøvl, der indgår i at bruge den.