Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Skift mappe- og filattributter

Lav om på hvorledes dine fil- og mappenavne fremstår.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Attribute Changer er et program, hvormed man kan ændre attributter for såvel mapper og filer. Programmet, der er et add-on til Windows Stifinder, kan ikke startes som et selvstændigt program. I stedet skal man, efter programmet er installeret, åbne stifinderen og højreklikke på det objekt, man ønsker at ændre attributter for. Det bringer højrekliksmenuen frem, hvor Attribute Changer vil være et af valgmulighederne.

Programmet, der fungerer på Windows XP SP3 til og med Windows 10, kan modificere attributterne read-only, hidden, archive, system, compress og index. Man skal dog være varsom med at ændre attributter for systemfiler og skjulte filer. Attribute Changer kan også ændre filnavne fra lowercase til uppercase samt flere andre variationer.

Programmet kan vælge eller fravælge filer ud fra flere kriterier såsom dato og filstørrelse med mere. Der er en simulationsfunktion, så du ud fra en rapport kan simulere ændringerne, inden at du reelt gennemfører ændringerne.