Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Skal din næste tablet være en mini?

Det vælter frem med små tablets på 7-8 tommer, som er nemmere at have med i tasken end en fuldvoksen model og typisk billigere end en af de store tablets.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Da Apple lancerede den første iPad var det for at tilbyde et supplement til iPhone, som havde større skærm, men grundlæggende samme funktionalitet og intuitive kontrol som deres smartphone. Det har således været tanken bag de fleste tablets, der er kommet på markedet de sidste par år.

Nu er skærmene imidlertid begyndt at skrumpe. Efter Asus og Google har haft stor succes med Nexus 7 og Apple efterfølgende med iPad mini, kommer der nu et væld af tablets på 7-8”.

Telefon-tablet fra Samsung

Samsung er Apples største rival, og derfor overrasker det da heller ikke, at producenten nu er klar med et apparat, der tager konkurren-cen op mod iPad mini. Galaxy Note 8.0 har, som navnet antyder, en skærm på otte tommer (1.280x800 pixels, 189 ppi), og den måler 210,8 x 135,9 mm og vejer 338 gram. Som Galaxy Note-mobilerne og Galaxy Note 10.1 kommer den med interaktiv S Pen, og præcis som disse kan du også foretage mobilsamtaler fra Galaxy Note 8.0. Dermed adskiller den sig en smule fra både Nexus 7 og Apples iPad mini.

I maskinen sidder en 1,6 GHz A9 quad core-processor, 2 GB RAM og enten 16 eller 32 GB hukommelse i maskinen. Der er desuden plads til microSD-kort på op til 64 GB. Bagpå er der 5 megapixel kamera og foran 1,3 megapixel kamera. Forbindelserne inkluderer WiFi 802.11 a/b/g/n (2.4 & 5 GHz), WiFi Direct, AllShareCast, BT4.0 og USB2.0.

Operativsystemet er Android 4.1.2. (Jelly Bean), og Samsung har desuden suppleret med sin egen software, så det eksempelvis er mu-ligt at dele skærmbilledet op og gøre flere ting på en gang.

Galaxy Note 8.0 er i butikkerne i løbet af andet kvartal til en vejledende pris på 4.699 kroner for 4G-udgaven og 3.400 kroner for WiFi-udgaven.

Mini-tablet med Atom-processor

Også Asus' nye FonePad kan foretage opkald. Der er dog tale om en lidt mindre sag end Galaxy Note 8.0, for her får du skærm på 7”, præcis som Asus succesfulde Nexus 7.

FonePad udmærker sig imidlertid også på anden vis. Den er nemlig blandt de første Android-enheder med en Intel Atom Z2420-processor som motor. Her er tale om en dobbeltkernet sag på 1,2 GHz, der har indbygget PowerVR SGX540-grafik. Det skal ifølge Asus give FonePad den ideelle balance mellem ydelse og energiforbrug. Eksempelvis skal den være i stand til at håndtere video i 1080p Full HD og samtidig levere en levetid på 9 timer pr. opladning.

Skærmen har fin opløsning på 1.280x800, og der er tale om et ips-panel med 178-graders betragtningsvinkel. Der er ikke almindeligt ka-mera, men på fronten sidder et 1,2-megapixel kamera til videosamtaler. FonePad er også udrustet med Sonic-Master lydteknologi suppleret af MaxxAudio 3-processering fra Waves. Gps med GLONASS samt accelerometer, kompas samt de fleste andre features, du forventer af en tablet, er også inkluderet.

Det indbyggede lager kan rumme 16 GB, men der er også plads til SD-kort, så du kan fylde op til 32 GB ekstra i den.

Asus Fonepad er på markedet nu. Se prisen her.

Første Android-tablet fra HP

HP har hidtil ikke haft det store held på tablet-fronten. Producenten forsøgte sig først med tablets, der kørte deres eget WebOS (overta-get fra Palm) og dernæst med Window 7. Ingen af dem fik det helt store gennembrud, men nu forsøger HP sig som så mange andre med Android i stedet.

HP’s første Android-tablet er en 7”-sag, der har fået navnet Slate 7. Vægten er blot 368 gram, og den er udført i rustfrit stål med grå eller rød bagside.
HP fremhæver selv, at det er den første tablet på markedet. der tilbyder Beats Audio, og hvis det er et salgsargument, der rykker noget hos dig, så er Slate 7 nok værd at kigge nærmere på. Hos Alt om DATA er vi dog en smule skuffede over, at HP endnu engang forsøger at sælge sine produkter på dette grundlag.
Vi håber således, at Slate 7 har en række andre ting kørende for sig.

Specifikationerne taget i betragtning kunne det i hvert fald sag-tens være en fin mellemklasse-tablet. Den har ARM Dual Core Cortex-A9 1.6 GHz processor, 3-megapixel kamera bagpå og frontkamera til videosamtaler. Styresystemet er Android 4.1 (Jelly Bean) og Slate 7 kommer med en vifte af applikationer fra HP, som eksempelvis en ePrint-applikation, så man kan printe trådløst både hjemme og på farten.

HP Slate7 er på markedet nu og sælges ganske billigt. Se prisen her.