Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed: Eizo ColorEdge CG275W

Skærmen kalibrerer sig selv

Eizo ColorEdge CG275W er en af de allerførste skærme, der kan kalibrere sig selv, så du får den optimale visning

Af Rasmus Elm Rasmussen

Almindeligvis er det grafikkortet, der klarer kalibreringen. Men det giver ikke altid det mest præcise resultat. Derfor har EIZO udstyret sin nye 27"-skærm indbygget kalibreringssensor til selvkalibrering. Det sikrer, at der ikke mistes toner i kalibreringsprocessen og resulterer i mere forudsigelige skærmfarver.

Samtidig eliminerer det behovet for en tredjeparts- ekstern kalibreringsenhed og forbedrer arbejdseffektiviteten, da man kan planlægge selvkalibrering uden for arbejdstid, når computeren er slukket. Computeren selv er ikke nødvendig, så en selvkalibrerende ColorEdge CG275W kan bruges med et hvilket som helst operativsystem.

EIZO’s medfølgende ColorNavigator-kalibreringssoftware bruges til indstilling af målværdier for lysstyrke, hvidepunkt og gamma og generering af en ICC-profil. ColorNavigator indeholder et »forholdshjælpeprogram«, der matcher måleresultaterne for ColorEdge CG275W’s indbyggede kalibreringssensor med dem på en ekstern kalibreringsenhed. Det kan blive nødvendigt i et arbejdsmiljø, hvor ColorEdge CG275W bruges med andre skærme, og hvor alle målingsresultater skal standardiseres.

ColorEdge CG275W bruger et ips-lcd-panel med en indbygget opløsning på 2.560×1.440 (16:9-skærmforhold). Det er flere pixel, end der produceres af to 19"-skærme med indbygget 1.280×1.024-opløsning, så skærmen har masser af plads til at vise grafikprogrammer og værktøjspaletter. Den har en maksimal lysstyrke på 270 cd/m², kontrastforhold på 850:1, 6ms grå til grå-reaktionstid og en visningsvinkel på 178 grader.

Dvi-d, DisplayPort og Mini DisplayPort-input følger med. Alle tre porte indeholder op til 10bit-visning, hvilket gør det muligt for skærmen at vise 1,07 milliarder farver samtidigt fra en 16bit-opslagstabel.

ColorEdge CG275W er på markedet fra slutningen af marts og får en pris på 23.200 kroner.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR