Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Skab refleksioner i Photoshop

En refleksion opstår, når en overflade kaster nok lys tilbage, der kommer fra et andet objekt, uden at forvrænge eller diffuse lyset så meget, at det bliver uigenkendeligt.

Af Mette Eklund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den blå farve i havet siges at være en refleksion af himlen ovenover, og i Oregon findes der en sø, der reflekterer bjerget Mount Hood så perfekt, at søen bliver kaldt Mirror Lake.

Ikke alt er dog et spejl, og forvrængning kan bruges af digitale kunstnere til at lave refleksioner der ser naturlige ude. Den største faldgrube ved at prøve at tilføje en refleksion til et billede er, at man ender med at få et urealistisk resultat. Og det er en fælde, der er nem at falde i.

Refleksioner sker naturligvis helt naturligt, hvilket alle der nogensinde har set deres eget ansigt fra en vandoverflade kan skrive under på. Den slags ting har det dog med at ende skidt. Så her vil vi vise dig, hvordan du kan tilføje refleksioner, hvor der ingen er, ved at bruge Photoshop. Og forhåbentlig opnå et godt resultat.

 

1 Vælg et billede

Som altid er tricket til at få en god effekt at vælge sit billede med omhu. Båden på vores billede sejlede i Rajjaprabha vandreservoiret i Thailand. Men det mudrede vand gjorde, at båden ikke blev reflekteret i vandet nedenunder.

2 Vælg et område der skal reflekteres


Vi gør dette i den nyeste version af Photoshop CC. Men du kan også gøre det i Elements, for alle de værktøjer, du skal bruge, findes også der. De findes dog måske lidt andre steder i programmet. Den første ting, du skal gøre, er at vælge det område, du vil have reflekteret. Du kan gøre dit liv lidt nemmere ved at vælge noget firkantet. Men vores båd har en meget uens form.

Photoshop har en masse værktøjer til at vælge dele af et billede, fra den enkle Rektangulære Markeringsrammeværktøj til frihånds Lassoværktøjet, samt det smarte Tryllestavsværktøj og Hurtigt Markeringsværktøj. Det prøver at gætte, hvad dine intentioner er (med varierende held). Tryllestaven, som vælger områder med samme farve, er ikke meget brugbar her, og lassoen vil være for besværlig, så vi vælger Rektangulær

Markeringsrammeværktøjet og venter med at bekymre os om de områder, vi ikke vil have med senere. Uanset hvordan du gør det, skal du sikre dig, at alt du vil have reflekteret er indenfor markeringslinjen.

3 Skab et nyt lag

Når du har kopieret det område, du vil reflektere, skal det kopieres til et andet lag. Gå til “Lag”-menuen og vælg “Nyt,” og derefter “Lag via Kopier” [Billede A]. Dette placerer en kopi af dine valgte pixels ovenpå de originale. Du bemærker måske en ændring i billedet, når det bliver vist. Men et “Lag 1” vil dukke op i Lag-paletten.

aod12_refleksion01

4 Flip laget

En refleksion er en spejling af det originale billede, så vi skal have flippet laget. For at gøre det, så sørg for, at det nye lag er markeret i Layers-paletten og gå derefter til “Rediger”-menuen, vælg “Transformer,” og derefter “Vend lodret” [Billede B].

Du vil måske bemærke forskellen nu, for refleksionen vil nu delvist dække originalen. Du skal flytte det ned ved at bruge Flytteværktøjet for at placere det i dens rette position i bunden af det originale billede.

Hold Shift-tasten nede, mens du flytter det, så vil det blive låst til at flytte sig i én retning. Du skal ikke bekymre dig om, om det hopper fra side til side, når du trækker med musen og derefter skal bruge timevis på at få den på plads.

aod12_refleksion02

5 Skift blend-indstilling


Resultatet af dette ser sikkert ikke særligt naturligt ud [Billede C]. Næste skridt er at fikse dette, og det gør du ved at skifte blandings-indstilling, så vores to lag interagerer på en lidt anden måde. Tænk på det som lys forneden, der går gennem Lag 1 i toppen og går igennem med visse regler.

Lige nu hvor blandingsindstillingen er normal og på 100 % kan intet af det komme igennem. Vi ændrer den til en indstilling, der tillader, at lysere farver slipper igennem. Enten Lysere eller Skærm, afhængig af, hvad der ser bedst ud på dit billede. Sørg for at “Lag 1” er valgt ved at bruge drop down-menuen i Lag-paletten. Vi bruger her “Skærm.”

aod12_refleksion03

6 Slet uønskede dele


Du burde være i stand til at se, hvordan din endelig refleksion vil se ud. Vi bruger Viskelæder-værktøjet til at fjerne uønskede dele af det originale billede, der var tilbage fra dengang, vi var dovne, da vi udvalgte billedområdet [Billede D]. Du kan skifte Blandings-indstillingen tilbage til Normal, når du gør dette, hvis det gør det nemmere.

Der er en genvej til dette, og du skal gøre det i frihånd. Sørg for, at kanten af dit sletteværktøj er meget blødt for at undgå hårde overgange, da disse vil fange seerens øje og se urealistiske ud. Når det er gjort, kan du ændre det tilbage til Skærm eller Lysere, og fade Opaciteten ned ved at bruge slideren til højre for drop down-menuen i Blandings-indstillinger. Vi har nu skruet den ned til 42 %. Men gør, hvad der ser bedst ud på dit billede.

aod12_refleksion04

7 Prikken over i’et


Til sidst vil vi nedtone refleksionen med en Lagmaske. Sørg for at “Lag 1” er valgt og klik derefter på “Tilføj Lagmaske”-knappen i bunden af Lag-paletten. Et nyt rektangel burde dukke op i paletten.

Sørg derefter for, at du har sort og hvid som aktive farver ved at trykke D og vælge Farveforløbs-værktøjet, der ofte findes gemt bag Malerspandværktøjet. Brug denne til at farve en gradient fra top til bund i dit billede. Et swipe med musen skulle kunne gøre det, og igen kan du gøre det nemt ved at trykke på Shift for at holde bevægelsen vertikal.

Dette burde nedtone dine refleksion, så den er stærkest, hvor den møder originalen [Billede E]. Eksperimentér med, hvad der ser bedst ud. Gem det så som en psd og flet lagene, hvis du vil eksportere det som jpg. 

aod12_refleksion05

Lagmaske

“Lagmaske”-knappen i bunden af Layers-paletten ligner et rektangel med et hul i. Og det er cirka sådan, den virker. Alt inde i masken vil forsvinde og viser, hvad der er nedenunder. Og du kan male en maske ved at bruge sort eller andre af malerværktøjerne, så længe du redigerer et lags maske.

Ved at bruge Farveforløbs-værktøjet har vi skabt en glat overflade fra sort til hvid og underbygger en naturlig sammenkobling af refleksionen og baggrunden, så de små bølger i vandet skinner igennem og giver en naturlig effekt. Hvis det var helt glat, ville du øjeblikkeligt indse, at billedet var blevet Photoshoppet.

aod12_refleksion06