Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Seagate Backup Plus 4 TB

Den kom, den så, den sejrede. Det er svært ikke at anbefale denne eksterne harddisk fra Seagate.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det bør måske ikke undre så meget, at vi er begejstrede for denne harddisk. Ikke fordi det er en 7.200 rpm harddisk, der sidder i enheden. Det er udbredt her i testen. Men Seagate har nogle virkeligt hurtige harddiske i sin portefølje, og mon ikke det er en Seagate-harddisk, der sidder i enheden.

Inde i boksen gemmer sig en 4 TB harddisk. Når man alene ser på prisen pr. GB, der ligger på 36 øre, er denne harddisk blandt testens mest bedste. Kobler man det sammen med Seagate Dashbord-softwaren er det endnu bedre. Det er en grafisk flot brugergrænseflade , der dækker over en fleksibel backupløsning med et års online backup (kun til Windows), upload og download af billeder fra og til Facebook og Flickr samt upload til Youtube.

Drevet leveres med et usb 3.0-interface, men kan opgraderes hvis ønsket. Drevet kom præformateret i ntfs-filformatet. En Mac skulle altså normalt ikke kunne skrive til drevet, men Seagate har lagt en driver på drevet, som skulle betyde, at drevet kan anvendes til såvel Windows og Mac samtidig. Ellers er der ikke andet for end at formatere drevet til hfs+ filsystemet.

Når det kom til sekventielle overførsler, var Seagate Backup Plus hurtigst hver gang, og det i alle tre benchmarks. Og det både hvad angik maksimumhastighed, og ved 4 kB-operationer. Når data blev flyttet i sammenhængende blokke, var der der ikke megen konkurrence.

Billedet var det samme, når data blev skrevet til eller læst forskellige steder på drevet. Eneste punkt, hvor der kunne sættes en finger, var på den gennemsnitlige søgetid på 18,3 ms. Drevet larmede ikke meget i drift trods hastigheden. Dog blev harddisken med 62 grader ret varm, hvilket dog ikke kunne mærkes specielt på kabinettet

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs indledningen her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs de andre test her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs konklusionen her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]