Da jeg var barn, var en af mine helt store fornøjelser at se sci-fi-film og ikke mindst læse sci-fi-bøger. Der var ikke så mange tv-kanaler dengang, vi kunne for eksempel kun se DR, og så var vi heldige også at kunne se de to svenske kanaler.

Udvalget af underholdning var begrænset, men når der var sci-fi, så var jeg der også. Og ellers var det biblioteket, der leverede underholdning, som regel i form af sci-fi-bøger af Isaac Asimov, Philip K. Dick, Jules Verne og andre af de helt store inden for denne specielle genre.

I starten var jeg primært fascineret af ”det umulige”, jeg var fascineret af de våben, der var tilgængelige, og de slåskampe der var i filmene og serierne.

Som jeg blev ældre, dalede min fascination af sci-fi, både i bogform og på film. Selvom jeg stadig kunne, og kan, blive fascineret af handlingen, er der kommet en anden og for mig langt mere spændende dimension: hvordan sci-fi-forfatterne og filmmagerne ser fremtiden udspille sig.

Jeg husker således, hvordan jeg var vildt fascineret af de døre, der åbnede automatisk, når Captain Kirk i Star Trek nærmede sig, eller når Commander John Koenig fra Moonbase Alpha gjorde det samme. Dengang var det utænkeligt, at en dør kunne åbne sig automatisk, blot du nærmede dig den. I dag er det helt almindeligt, at døre åbnes pr. automatik, og alt det kræver, er en lille fotosensor.

Ubåde, tablets og mærkelige ting

Jeg ved godt, at det er en lille ting, døre, der åbner automatisk, men det var kun starten. Sci-fi er en fantastisk målestok for, hvad der kan ske i fremtiden. Lad os lige kigge på et par eksempler mere.

Gennem de seneste par år er tablet-pc’er blevet helt utroligt populære. Tanken om, at vi kan betjene en computer blot med fingeren, er dog ikke ny. For os, der læste 2001: A Space Odyssey, er det ingen nyhed. Allerede tilbage i 1968 forudså Arthur C. Clarke en sådan enhed, om end han kaldte den for en ”newspad”.

Jeg citerer lige fra bogen: »When he got tired of official reports and memoranda and minuts, he would plug in his foolscap-size newspad into the ship’s information circuit and scan the latest reports from Earth. One by one he would conjur up the world’s major electronic papers …«

Senere så vi besætningen på Star Ship Enterprise ligeledes gå rundt med iPad-lignende enheder og bruge dem til at betjene computer- og våbensystemer. Her var det både betjening og udseende, der i høj grad mindede om nutidens iPad.

Hvis vi går endnu længere tilbage, er der vores kære ubåd, en opfindelse, som Jules Verne allerede tilbage i 1868 forudså i sin bog "En verdensomsejling under havet", og som de allerførste science fiction-film viste som noget, der ret tydeligt mindede om dagens ubåde.

Men også internettet og dets betydning for vores hverdag blev allerede meget tidligt forudset. Tilbage til Terminator-filmene snakkede vi om SkyNet, et globalt og intelligent netværk, der var forbundet til stort set alle computerenheder i hele verden. Lyder det bekendt? World Wide Web er lige præcist det, om end det naturligvis kan diskuteres, hvor intelligent internettet er i dag. Men et verdensomspændende netværk er det, og der findes ikke mange enheder, der ikke er bundet op til det.

Vi snakker meget om, at internettet blev alment tilgængeligt i 1996, men allerede i 1995 forudså skaberne bag filmen The Net (Nettet), hvor altomfattende internettet ville blive.

Sandra Bullock spillede her rollen som en meget dygtig hacker, der trådte de forkerte mennesker over tæerne, og hvis hele eksistens stort set blev ødelagt over nettet. Dengang troede vi ikke på, at det kunne ske, men i dag sker der ikke noget i den film, som vi i dag ikke kan klare over nettet.

For mig er sci-fi-film god underholdning, men det er også en målestok for, hvad vi kan vente os af fremtiden, og hvad teknologien kan komme til at betyde for os. Så jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvilke forudsigelser sci-fi vil bringe, og hvilke der vil gå i opfyldelse.

Kan du komme på andre eksempler på science fiction-scenarier, der er gået i opfyldelse, så skriv en kommentar herunder ...

Lars Bennetzen, chefredaktør