Af Redaktionen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det er ret typisk, at der skulle andre end AMD til at opnå det, men sådan fungerer AMD.
Lad os gennemgå det, der altid har gjort R9 290 så lovende på papiret, og derefter finde ud af, hvorfor denne Sapphire-variant virkelig leverer varen. Det hele begynder i den høje gpu-ende.
Hvis det er muligt, er det altid at foretrække at have et videokort, der bygger på en ægte top-gpu. Det skyldes, at kun top-gpu’er får hele behandlingen, når det gælder funktioner som superbred hukommelsesbus og masser af render-outputs. Gpu’er, der ligger lidt længere nede, kan ofte prale med imponerende pixel-processorkraft, men de ofrer de funktioner, der giver stor båndbredde og sætter gpu’en i stand til at holde framerates ved meget høj opløsning.
Således har R9 290 en monstrøs 512-bit hukommelsesbus og ikke mindre end 64 render-outputs. Disse tal slår selv Nvidias mægtige GeForce GTX Titan Black. Ikke ringe, når prisen næsten kun er en tredjedel.
Dette er ikke helt AMDs topchip, og der er lidt færre streamshaders og tekstur-enheder end i 290X, men forskellen er kun omkring ti procent.
Standardudgaven af Radeon R9 290 svigtede med sin køling i form af både effekt og støj. Alt det er historie med Sapphire Tri-X R9 290. Det køler fint, og det er meget tyst.
Det er, som 290 burde have været fra begyndelsen. Vores eneste indvending er prisen. Vi ville gerne se disse 290-kort til under 3000 kroner.