Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sapphire HD 7790 DUAL-X OC

Et lille skridt for en gpu. Et kæmpespring for alle former for gaming. Er det budskabet for dette opdaterede 7700-seriekort?.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dette kort gemmer meget under overfladen. Man forventer måske noget i retning af 7770, blot med en lidt højere clockfrekvens. Men det er kun delvis rigtigt. Et almindeligt AMD Radeon HD 7790 har samme clockfrekvens som 7770, nemlig 1 GHz. Denne slubbert skruer sagerne op til 1075 MHz.

Det er den form for frekvens, der får kortproducenterne til at skrive “overclocket” hen over emballagen. Men kan man mærke 7,5 procentpoint i den virkelige verden? Kort sagt: nej.

Men vent lige lidt, for 7790-chipsættet får 896 ud af AMDs GCN-processorer. Det er mere end den smarte nye Xbox One. Der er også 40 procent flere shaders end 7770. Føj hertil 7,5 procent oven i clockfrekvensen, og det samlede resultat nærmer sig 50 procent større grafikkraft. Skal vi så spille?

Mere elle mindre. 7790 er afgjort et markant skridt opad i forhold til 7770. Flere af vores test viser resultater, der kommer tæt på et 50 procents forspring. Problemet er, at 7770 er så langsomt. Ved nogle spil er selv 50 procent mere ydelse ikke nok til at levere anstændige framerates, når det gælder 1080p-gaming med høj detaljeringsgrad.

Hvad værre er: I nogle tilfælde kommer ydelsesboostet ikke i nærheden af 50 procent, hvilket peger os i retning af dette korts største svaghed: hukommelsessystemet. Hverken 1 GB hukommelse eller en 128-bit bus er godt nok. Mere indviklet er det faktisk ikke.