Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

Samsung giver dig to mobiler i én

Samsungs nye touchmobil har plads til to telefonnumre og mulighed for at surfe på nettet via 3G eller WiFi

Af Rasmus Elm Rasmussen

Med B7722 får danskerne for første gang en mobiltelefon med dobbelt SIM-kort. Det ene understøtter 3G med en hastighed på op til 3,6 MB i sekundet, og det andet GPRS (2,5G EDGE).

B7722 er en touchmobil med dobbelt SIM-kort, hvor du fx kan være tilsluttet både privatabonnementet og arbejdsabonnementet samtidigt. Du kan også tage B7722 med på udlandsrejsen, og bruge et lokalt SIM-kort til samtaler på rejsemålet samtidig med, at du er tilgængelig på dit normale abonnement.

Som 3G telefon har B7722 adgang til mobilt netværk, med de fordele der deraf følger, som at surfe på nettet, modtage e-mails og holde sig ajour med sociale medier som Facebook og YouTube. Er du i nærheden af en WiFi-forbindelse giver B7722 dig også mulighed for at hoppe på det trådløse net.

Begge SIM-kort i B7722 er aktiverede til indgående opkald, mens kun ét er aktiveret til udgående kald. Du skifter SIM-kortet for udgående opkald ved hjælp af knappen på siden.

I telefonbogen findes kontakterne for begge SIM-kort, og her kan du også vælge, hvilket abonnement, der skal ringes eller skrives fra. SIM-kortene kan desuden navngives, så de bliver lettere at adskille, f.eks ”Job” og ”Privat”.

B7722 er udstyret med Samsungs brugergrænseflade TouchWiz med tre separate skriveborde, hvor du kan opsætte personlige genveje til mobilens mange funktioner.

Derudover får du touch skærm på 3,2”, kamera med fem megapixels og LED-blitzlampe, Bluetooth 2.1, musikafspiller med DNSe-teknologi, FM-radio, musiksøgningsfunktion, Active Sync og dokumentlæser.

Der er 200 MB hukommelse på telefonen og plads til microSD-kort op til 16 gigabyte. Batteriet skulle holde til 13 timers taletid eller 420 timers standby.

Telefonen er i butikkerne i juni, og den forventede pris er 3000 kr.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR