Samsung  HW-J7511R [TEST]: Buet lydbar  til buet tv

Samsung HW-J7511R [TEST]: Buet lydbar til buet tv

Med aftagelige trådløse højttalere er Philips et fint alternativ til ægte surround.

Hvis du har et 55” eller 65” stort buet tv fra Samsung, vil denne lydbar passe perfekt, og de to produkter vil se bragende godt ud sammen. Men du kan sagtens anvende den buede lydbar med andre tv, hvis du stiller lydbaren under tv’et. Det fungerer, fordi lydbaren alene er nærmest skulpturel. Den sølvfarvede aluminiumsfinish med diskrete knapper på toppen ser ret godt ud.

Tilslut lydbaren til HDMI ARC-udgangen, og dit tv’s fjernbetjening styrer lyden. Den tilhørende subwoofer oplever vi som en billig sag, men designet, der er forholdsvis fladt, betyder, at den er let at placere og endda kan lægges under sofaen, hvis du ønsker.

Det krumme design og længden betyder, at lydbaren optager en del plads, men plusset er, at der er plads til mange højttalerenheder, som fylder rummet godt op med lyd. Stemmer står med god tyngde, men ikke med helt samme klarhed som fra de bedste i testen.

Det er samspillet med subwooferen, der glipper lidt her, og det er synd, da lyden ellers har masser af fylde i den vigtige mellemtone.

Sæt en film på, og du vil opleve et forholdsvist sammenhængende lydbillede, men vi savner lidt detaljer og effekt. Det er mere en traditionel højttalerløsning forklædt som lydbar. Som musikgengiver er Samsung fin til at spille rummet op med lyd i baggrunden. Den mangler dog detaljer i diskanten.

Lysdioder bag det flotte gitter giver informationer om de tilsluttede enheder.

Lysdioder bag det flotte gitter giver informationer om de tilsluttede enheder.

Se også:  HP Omen 870 [TEST]: Stærk og kompakt gaming-computer

Samsung HW-J7511R
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris
3
Del denne