Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Samsung giver dobbelt-op på mobilydelsen

Den koreanske producent er på trapperne med en chip, der har dobbelt så hurtig hastighed og har dobbelt så høj skærmopløsning som supermobilen Galaxy S II.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

At de mobile apparater tager endnu et ordentligt spring op ad ydelsesbarometret næste år, kan der ikke herske megen tvivl om. Nvidia har netop lanceret Tegra 3-processoren, som har fire processorkerner og hurtig grafik. Den vil uden tvivl kunne findes i et hav af nye mobiler og tablets til næste år.

Nvidia er dog ikke de eneste, der kan lave hurtige chips. Samsung er ikke bleg for at tage udfordringen op og er i første del af 2012 klar med en Exynos 5250, som ser ud til at blive en værdig konkurrent til Nvidias superchip.

Der er tale om en chip med to kerner, hvilket i sig selv ikke ligefrem er opsigtsvækkende, da det efterhånden er standard i nye telefoner og tablets. Når der er tale om to af de helt nye ARMCortex A15-kerner, som begge er clocket til 2GHz, er det dog alligevel noget, der burde kunne spærre øjnene op hos de fartglade mobilbrugere.

Ifølge Samsung skal dette nemlig være nok til at levere en ydelse, der er dobbelt så høj som de eksisterende Exynos-processorer, man blandt andet finder i Samsung Galaxy S II.

Samtidig skal de også gøre det muligt at levere en skærmopløsning, der er dobbelt så høj som de fleste tablets i dag og endda også højere end mange almindelige computerskærme. Med 2.560×1.600 pixels taler vi faktisk om en opløsning, der er højere end fuld hd og den kvalitet, vifinder på en blu-ray-skive.

Hukommelsesbåndbredden er også fordoblet, så data nu transmitteres ved 12,8GB/s, hvilket skal være med til at sætte yderligere fart på databehandlingen. Selvom strømforbruget formentlig ikke er ubetydeligt i sådan en kraftig chip, har Samsung forsøgt at mindske det ved hjælp af et indbygget DisplayPort-interface, som tillader, at en del af grafikken opdateres direkte fra hukommelsen frem for at trække på processoren.

Samsung Exynos 5250 forventes ude i andet kvartal af 2012.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere