Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Samsung Galaxy Tab 10.1

Samsung Galaxy Tab 10.1 har længe været anset som eneste reelle
alternativ til iPad. Der er da også tale om en tablet med mange gode
kvaliteter.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Først og fremmest virker Samsungs tablet velkonstrueret og gedigen, og så er skærmen virkelig af glimrende kvalitet. Skærmen på 1.280×800 pixels er meget lysstærk og med levende farver, faktisk hælder skærmen en del over i det varme spektrum.

En ulempe har skærmen dog, i endnu højere grad end normalt virker den som magnet for fedtede fingre, selv i forhold til tablets i almindelighed.

Det er også stadig en af de fladeste og mest elegante tablets. Der medfølger også en række apps, såsom Samsungs social hub og music hub. Som noget specielt forefindes der også en række apps, der normalt ligger skjult under menulinjen.

De kan let bringes frem og skjules igen, herunder jobliste, pen-notat og musikafspiller. Samsung Galaxy Tab 10.1 er også en af blot tre tablets her i testen, der kan tage skærmbilleder.

Overførsel og synkronisering til tablets foregår via Samsung Kies. Det fungerer ikke så smertefrit som gennem iTunes og iPad. Rotation er 4-vejs som hos alle her, undtagen en. Der er en mærkbar forsinkelse, efter enheden er vendt.

I langt de fleste anvendelser er der rigeligt med ydelsesoverskud, browseren er dog ikke så hurtig i SunSpider-testen, dog hentes websider hurtigt. Der kan forekomme hakken ved panning og specielt i zoom-operationer. Begge kameraer er blandt de bedre i testen. Batterilevetiden er også ganske god med næsten 10,5 times drift.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs indledningen her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs de andre test her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs konklusionen her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]