Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed: Samsung Galaxy Note

Samsung forener tablet og mobil

Samsung Galaxy Note har hd-skærm på 5,3 tommer, dual core-processor på 1,4GHz, pen til at skrive med, samt alt hvad du forventer af både en tablet og en mobil

Af Rasmus Elm Rasmussen

Grænsen mellem en mobil og en tablet er i forvejen ikke stor, men nu har Samsung besluttet helt at udviske den. Galaxy Note ligger med sine 5,3 tommer størrelsesmæssigt midt imellem en mobil og en lille tablet, mens den funktionsmæssigt også rummer de væsentligste elementer fra begge apparater.

Ud over at ringe er der således mulighed for at hoppe lynhurtigt på nettet samt at anvende et hav af apps fra Android Market. Med Samsung Galaxy Note følger også en pen, så du hurtigt kan tage noter direkte på skærmen, skrive sms’er, redigere og beskære billeder eller opdatere kalenderen uden at skulle anvende det traditionelle tastatur.

Enheden lever op til de højeste standarder for sikkerhed og er forsvarligt krypteret, så du trygt kan fortsætte arbejdet, når du er på farten. Den understøtter også Microsoft Exchange og VPN samt mange andre mail- og webløsninger, mens Galaxy Note kan sættes op til mobil udskrivning via usb eller WiFi og er udstyret med indbygget dokumentlæser.

Via den indbyggede memofunktion kan du optage dine gode ideer til morgendagens møde eller måske indkøbslisten til aftenens middag med familien, og Samsung Galaxy Note har ligeledes omfattende kalender- og planlægningsegenskaber.

Processorkræften er i den tunge ende med en dual core-chip på 1,4 gigahertz, og med mobilen følger 16GB microSD-hukommelse. I Galaxy Note sidder desuden et 8-megapixels kamera med digitalt zoom og led-blitz, og takket være telefonens størrelse er der blevet plads til et ekstrakraftigt batteri, der giver op til 13 timers taletid til livet på farten.

Prisen er 5.600 kroner, og Samsung Galaxy Note er på markedet nu.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by