Der er ikke nogen tvivl om, at softwarebaseret computeroprydning kan levere imponerende resultater. Der er dog et problem. Disk defragmentering, software-rod, uønskede tilføjelsesprogrammer og mere vil alle snige sig tilbage og sagtne vores fart igen. Vedligehold af computerydelse bliver en konstant kamp for at holde det uundgåelige tilbage.

Måske er der en bedre måde. Flaskehalsen i de fleste computere er harddisken, så hvad nu hvis vi udskiftede – eller i det mindste supplerede – denne med en solid state disk (SSD)?

Disse bruger solid state hukommelse til at holde data, så der skal ikke ventes på, at drevene roterer op, og der er ingen drev-hoveder, der skal zoome hen til det rigtige område: I stedet er data tilgængelige næsten øjeblikkeligt.

Det lyder alt sammen meget lovende, men SSD’ere har modtaget klart blandede evalueringer. Drevkapaciteter er lave, priser er ofte høje og driver- og designproblemer betyder, at ydelsen nogle gange ikke er meget bedre end en almindelige HDD.

Som sædvanligt er den eneste sikre måde at finde ud af, om en SSD vil hjælpe med at forbedre systemet, at prøve teknologien selv. Følgelig føjede vi en af de bedre forbruger-SSD’ere – Intels 2,5” X-25M 80GB SATA300 – til vores prøve-computer og begyndte at finde ud af, hvor hurtig den i virkeligheden var.

Den fungerer fint

De indledende signaler var blandede. PassMark PerformanceTest målte vores almindelige harddisk til 128,9MB/s for sekventielle læsninger og 84,9MB/s for skrivninger; vores SSD hoppede så til hurtige 182,9MB for læsninger men faldt marginalt til 84,1MB/s for skrivninger.

Kunstige målinger fortæller dog aldrig hele historien, så derefter fulgte vi op med et par tests i det virkelige liv.

PassMarks PerformanceTest målte Intels SSD til hurtige 182,9MB/s for skrivninger.

Hvis du kun har en meget lille SSD, så er en mulighed at bruge den til at holde din Windows 7 sidefil. Dette er ugleset af nogle: SSD’ere slides op over tid, og bekymringen er, at sidefilen vil generere for meget aktivitet.

I virkeligheden kræver sidefiler langt flere læsninger end skrivninger, så dette burde ikke være et problem. Om det er besværet værd, er så en anden historie.

En hurtig sidefil er kun en markant forbedring, hvis du laver meget multiopgavekørsel eller ikke har nok ram. Opstartstider og programstarter vil ikke ændre sig: Da vi flyttede vores sidefil til SSD’en, så vi ingen betydningsfuld ændring.

Den virkelige ydelsesfordel kommer, når du installerer Windows på din SSD og bruger din almindelige harddisk til programmer og data. Da vi gjorde dette, faldt opstartstiden fra 24 til 18 sekunder.

Mere imponerende, så startede Internet Explorer og viste Google næsten umiddelbart efter, hvilket gav en total på præcis 20 sekunder. Husk, dette var en 28 sekunders forsinkelse fra ny, og den svulmede til 140 sekunder, efter vi havde brugt noget tid på at fylde vores computer op: Vore oprydninger, justeringer og SSD’en producerede en imponerende 85 procent hastighedsforøgelse på den dårligste benchmark.

Andre resultater vil variere, afhængig af hvordan du konfigurerer dit system. Hvis du installerer alle dine programmer på harddisken, så vil du sandsynligvis kun se minimale forbedringer på målinger af for eksempel programopstartstider.

Installer dog kerneprogrammer på SSD’en og de vil også flyve. Vi fandt ud af, at både Outlook og Firefox startede på mindre end det halve af den tidligere tid, og de føltes hurtigere til at svare, da vi brugte dem.

Ting at overveje

Intels 80GB X-25M SSD er faktisk den langsommere af chipmagerens to SSD-modeller. Den er vurderet til at være i stand til 70MB/s under vedholdende sekventielle skrivninger, mens 160GB modellen kan opnå op til 100MB/s.

Det lyder fremragende, ikke? Altså, hvis der er et problem her, så er det prisen. I skrivende stund koster det billigste 80GB drev temmelig pebrede 1.500 kroner, og 160GB SSD’en koster mindst 3.500 kroner - nok til en hel billig computer.

Intels etablerede forbruger SSD’er fås i 2,5" og 1,8" form faktor.

Der er to konkurrerende SSD teknologier: SLC (single-level cell) og MLC (multi-level cell). SLC er hurtigere og mere pålidelig, men MLC er billigere og dygtigt lavet design kan forøge dets hastighed (vort testdrev brugte Intel MLC NAND flash hukommelse).

Hvis du ønsker at vælge denne retning, så sikr dig at dit drev er kompatibelt med sata 3Gbps og har sammenlignelig ydelse med det Intel testsystem, vi brugte i denne artikel (op til 250MB/s læsning, 70-100 MB/s skrivning, 65ms læse-latens, 85ms skrive-latens).

Hold dig også for øje at SSD’ere slides op med tiden, så vær opmærksom på reklamationsretten og gennemsnitstiden for drevsvigt (Mean Time Before Failure – MTBF) tallene. Vores Intel drev har tre års reklamationsret og har en MTBS på 1,2 millioner timer – et rimeligt tal.

Hvis du køber en SSD til en bærbar så kig også på strømforbruget. En Intel X18-M (1,8" form faktor) bruger 150mW, når den er aktiv og falder typisk til 75mW, når den ikke laver noget. Disse er begge imponerende lave tal, der kunne betyde en reel forskel for batterilevetiden, når du er på farten.

Til sidst, vær varsom med ældre, billige drev. Den seneste SSD teknologi er langt hurtigere og mere pålidelig end tidligere versioner. Følgelig er de prisbillige første-generations SSD’ere, du har spottet på Ebay, måske ikke den gode handel, de ser ud til at være.

Vi har for nyligt testet en stak af de nyeste SSD'er, og her kan du få et bud på, hvilken der vil være den bedste til din computer.

Alternativt kan du læse vores guide til hvad der findes af muligheder på SSD-markedet lige nu eller vores stortest af SSD-drev fra starten af året.

For at få styr på begreberne og aflive nogle myter, kan du også læse vores artikel med fup og fakta om flashdrev.