Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sådan sikrer du dit trådløse net

Et godt kodeord er ikke altid nok, siger Christian Hall og Torben Okholm.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det kan virke bøvlet at sikre sit netværk med andet end et kodeord. Det er forståeligt, men med så mange trådløse enheder i hænderne på folk, der er blot få meter væk, er man nødt til at gå lidt videre for at sikre privatlivets fred. Her viser vi dig igennem de nødvendige trin, du bør tage for at forbedre dit trådløse hjemmenets sikkerhed.

Hjertet i de fleste Wi-Fi-net i hjemmene er en router, der sender data mellem trådløse enheder og internettet. Når man konfigurerer sin router, skal man have adgang til sit administratorpanel via en webbrowser.

Det er her, man skriver sin nerværksadresse og kontoinformation. Administrator-panelet er beskyttet med brugernavn og kodeord, men som du skal se i det følgende, er det kun det første skridt i arbejdet med at beskytte netværket.

Teknikker og gode råd om beskyttelse af dit trådløse net

1 Wi-Fi Protected Setup

Hvis du opdaterer din router, følger din nye enhed enten 802.11n- eller 802.11ac-specifikationen, og den har sikkert også WPS (Wi-Fi Protected Setup). Som regel i form af en knap, som man bruger til at låse routeren under opsætningen. Så kan du gå uden om enhver kodeordsopsætning, indtil du er sikkert logget ind.

Ældre routere kan få sikkerhedsproblemer, når man slutter nye enheder til nettet. Se, om der er en firmwareopdatering på producentens site. Det sikrer kompatibilitet med de nyeste enheder og opdaterer din router. Man skal som regel downloade en fil og uploade den via firmwaresektionen i routerens administrationspanel.

Firmwareopdateringer kan være den eneste måde at få bedre sikkerhedsfunktioner på, men når du bagefter genstarter routeren, skal du konfigurere sikkerheden igen. Vi anbefaler brugen af WPA-PSK eller WPA2 som et minimum, og man bør vælge et nyt kodeord, der omfatter både bogstaver og tal. Det er sværere at bryde.

Routere sender som standard deres id til andre enheder, men det kan nemt stoppes, så snushaner ikke kan se ens net. I administratorpanelet finder du muligheden for at stoppe udsendelse af SSID (service set identifier). Du skal bruge både navn og kodeord; de forekommer ikke på listen over tilgængelige net.

Hvis du giver hver enhed en statisk ip-adresse, bliver dit netværk hurtigere og mere driftssikkert, og sikkerheden bliver bedre, fordi man nemt kan se, hvilke enheder der er forbundet med den. Enheder, som man ikke kender, får ip-adresser, der ikke står på listen over reserverede adresser. Følg blot den enkle guide på http://bit.ly/1pQNEa1.

Du forhindrer ukendte enheder i at få adgang ved at oprette en liste over MAC-adresser til dine enheder, så kun de kan få forbindelse. Find en funktion til adressefiltrering i routerens administrations-panel. Find MAC-adressen på en Windows-pc ved at skrive getmac i kommandoprompten. Søg efter andre enheder på producentens site.

Forbindelse med åbne Wi-Fi-net udsætter din pc for risici. Slå automatiske forbindelser fra ved at klikke ‘Kontrolpanel > Netværks- og delingscenter> Administrer trådløse netværk’ og højreklikke det, du vil ændre. Klik ‘Egenskaber > Forbindelse’, og fravælg ‘Opret automatisk forbindelsen, når dette netværk er inden for rækkevidde’.

Skift den indstilling, der tillader routeradministration via en trådløs forbindelse, til ‘off’. Nu skal du bruge en kabelforbindelse for at komme til administratorpanelet og forhindrer således trådløs hacking. Du har nu afsluttet de centrale justeringer, der beskytter dit netværk, men tjek, om producenten har andre råd om sikkerhed.


[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Toptip

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Projektets mål

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Krav

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]