Seriøse audiofile vil ikke tøve med at sige, at lydkvaliteten på det seneste er blevet ringere, og det er alt sammen iPods skyld. Lige siden Edisons vokscylinder har formålet med optaget lyd været at give lytteren den bedst mulige lydoplevelse. Så tæt på en liveopførelse, som udstyret tillod.

Den audiofiles hellige gral var at læne sig tilbage, lukke øjnene og synke ned i perfekt afbalanceret lyd. Toppunktet for denne higen var fremkomsten af digital lyd med høj kvalitet til en rimelig pris: Cd’en.

Så kom internettet, mp3 og iPod, og tingene ændrede sig. Nu drejede det hele sig om nem adgang og mobilitet. Mp3-afspillere pralede mere med antallet af numre, de kunne rumme, end med lydkvaliteten.

Musikken kom online, og filstørrelserne skulle (i det mindste til at begynde med) være små. Hi-fi-udstyret i stuen begyndte at virke meget gammeldags, efterhånden som musikken kun drejede sig om bærbarhed.

Det var naturligvis meget godt, men undervejs mistede man det oprindelige mål af syne – at reproducere den oprindelige lyd ved så høj en standard som muligt.

Nu om dage, hvor bredbåndsforbindelser og store harddiske er inden for rækkevidde, er der ingen grund til at gå på kompromis. Hvis man tænker sig lidt om og bruger den rigtige software, kan man komme musikalsk på fode igen.

»Ægte« audiofile nærer mistro til bas- og diskantknapper og styrer langt uden om grafiske equalizere, men selv de kan bruge en pc til at kopiere, optage og organisere musik uden at gå på kompromis.

Red Book-lyd

Trods alle forsøg på at fortrænge cd’en er den stadig det bedste medie til højkvalitetslyd. Cd’erne er billige, meget udbredte og bliver understøttet i hele verden.

Cd’ens specifikationspublikation bliver kaldt Red Book. Den er fem år ældre end data-cd’ens specifikationer (Yellow Book), og strukturen er anderledes. Red Book-cd’er er ikke blot en cd-rom med omkring 700MB 16-bit 44,1kHz pcm-filer; de har en anden sektorstørrelse, fejlkorrektionsmetoder og forskelligt andet.

Lyd-cd’en blev udviklet til at producere en uafbrudt strøm af lyd, der undervejs kunne håndtere eventuelle læsefejl. Det er grunden til, at man ikke uden videre kan kopiere numrene og forvente at få nøjagtig, hvad der er på lyd-cd’en.

Det optiske drev i din pc er ikke et specialiseret audiodrev. Jo, man kan sagtens rippe løs med masser af pakker, men det er ikke alle drev, der foretager fejlkorrektion på samme måde, og de varierer enormt i muligheder.

Mød en lille afbrydelse, drop nogle data, og før du ser dig om, er din arkivkopi for stedse udstyret med en fejl.

De første skridt

Forestil dig, at du har været i studiet, har optaget dit kæmpeopus med den allerbedste mikrofonteknologi og er blevet sendt af sted med din helt egen cd. Nu skal den overføres til din pc. Men lad os gøre det rigtigt.

Til at begynde med skal man bruge originale lyd-cd’er eller sammenlignelige formater – der er ingen mening i at bruge andet. Vi kan ikke forvandle et mudret mp3-rip til en perle, uanset hvad vi gør.

Glem også alt om komprimering, medmindre der er tale om lossless-formater. Der findes mange pakker, der kan »rippe« en lyd-cd og producere en ukomprimeret wav-fil. Men softwaren bemærker ikke nødvendigvis, hvad ens cd faktisk laver.

Du behøver ikke selv vide meget om fejlkorrektion, men det skal din software til gengæld. Derfor skal vi bruge en ordentlig ripper. Den førende spiller er Exact Audio Copy (www.exactaudiocopy.de). Den bliver varmt anbefalet, og den er meget populær.

Det eneste rigtige alternativ er dBpoweramp (www.bpoweramp.com), der er ret ufikst bundet til en prøveudgave af en musikkonverteringspakke. Den er nummer to i popularitet, men den ligger langt fra etteren.

En præcis ripper kan ikke korrigere feljbehæftede data; det sker i drevet. Den kan derimod læse alt meget omhyggeligt mere end en gang og sørge for, at det er konsistent.

EAC er beregnet til blot en opgave – at sørge for, at tingene er i orden. Den arbejder sammen med dit drevs funktioner om at opnå den rette indstilling. Når den er installeret, går det som en leg. Sæt en cd i og klik på en knap. Men installationen tager nogen tid.

Ved den første kørsel begynder EAC med automatisk at identificere dit drev for at finde dets specifikationer. Så kommer installationswizarden, der spørger, om nøjagtighed eller hastighed er vigtigst.

Her vælger du »I prefer to have accurate results«. For at sikre dig, at der er nøjagtig de rigtige parametre for dit drev, skal programmet teste drevet i stedet for at køre med dets standardværdier.

Vælg funktionen »Detect the features for my drive« og sørg for at have cd’en klar. Ideelt set er den en rigtig farbrikspresset cd, der er så ren som muligt.

Det tager et minut eller to at konfigurere, men derefter kan du lade EAC håndtere teknikken. Dets drevdatabase sikrer, at det gør det så godt som muligt.

Nu kører EAC en test. Hvis du har mere end et drev, skal du gøre det igen. Så bliver du bedt om at vælge det drev, der skal bruges til ripping. Vent med at konfigurere kodning til senere og vælg en navngivningsmetode (vi anbefaler, at du begynder med spornummeret, eller mister du den løbende rækkefølge).

Der kommer også et skærmbillede, der beder om din e-mail-adresse – men den behøver du ikke at oplyse. Derefter begynder EAC at lyde seriøs og spørger, om du er ekspert eller ej. Vælg blot »I am an expert« efterfulgt af »Finish«. Du kan køre denne installationswizard når som helst. Du finder den under EAC-menuen.

Nu viser EAC, hvor målbevidst det er. Gå til »EAC | Drive Options«. Hvis dit drev meddeler, at det har C2-fejlkorrektion – der kompenserer for manglende data i hardwaren (til en vis grad) ved at udfylde hullerne med et »kvalificeret gæt« – behøver du ikke at tage det for gode varer.

Det kan du teste ved at klikke på knappen »Examine C2 Feature«. Til denne test skal du bruge en ridset cd, for der skal være nogle fejl at arbejde med. Nogle drev er bedre rippere end andre – Plextor-drev har altid været fortræffelige.

EAC er meget vedholdende. Man kan se fejl, efterhånden som de dukker op, og man kan følge med i, at programmet bliver ved med at prøve at kopiere.

Læs også

Opgrader til Linux uden nogen risiko - del 1

  (23. sep)

Tag løbende backup - del 1

  (03. aug)

Tag løbende backup - del 2

  (19. aug)

Opgrader til Linux uden nogen risiko - del 2

  (11. okt)

Skræddersy dit skrivebord i Windows 7

  (27. apr)

12 tips til dit ssd-drev

  (15. jun)

Et par tips til harddisk-opgradering

  (20. sep)

Fakta

Det skal du bruge…

Exact Audio Copy
Hent et eksemplar af EAC på www.exactaudiocopy.de – det er det bedste rippingværktøj, vi kender.

Fakta

Ressourcer

Der er masser af onlineressourcer på internettet, men Audio Technology Forum (www.hydrogenaudio.org) er et godt sted at begynde. De folk ved virkelig, hvad de taler om. Sitet er velbesøgt, velorienteret og helt ajour.

Pas på mellemrummene

Nu kommer vi til mellemrummene. Cd’er har små sprækker mellem numrene, og deres længde kan være omhyggeligt udvalgt af producenten. Hvis man vil have den perfekte kopi, skal man bevare dem.

EAC kan opdage alle mellemrummene. Tryk [F4] for at slå funktionen til eller vælg den i Actionmenuen. Du kan se sprækkernes længde på hovedsiden efter sporlængden. Hvis du ikke gør andet, bliver hvert mellemrum føjet til slutningen på det foregående spor.

Når mellemrummene er blevet identificeret, kan du droppe dem, hvis du vil. Husk dog, at ikke alle pauser skal være stille: Musikken fortsætter måske, eller der kan være publikumsstøj eller lydeffekter, som producenten har valgt.

Det kan du efterprøve ved at vælge »Test gaps on silence« fra Actionmenuen. Der kan du vælge, hvad du vil gøre med pauserne ud fra det medie, du er ved at rippe.

Vidnesbyrd om, at mellemrum ikke altid er lydløse. Hvis du vil dele numre op, er det praktisk at kunne flytte mellemrummene mellem numrene.

Nu skal du i gang med at rippe dine cd’er. Glem ikke at downloade cd’ens tags, så de enkelte numre fremstår som filnavne. Denne funktion finder du under »Database | Get information from«.

Softwaren går online til Freedb eller læser fra cd’en. Du kan justere filnavnets format ved at klikke »EAC | EAC Options« under Filename. Hvis du glemmer at indstille filnavnene rigtigt, kan du ende med en forvirrende bunke filer.

Hvis du skal lave kompileringer fra et antal kilder, hjælper »normalisering« til at undgå, at du skal justere lydstyrken undervejs. Denne funktion er på den samme boks under sin egen tab. Husk imidlertid, at det ændrer din oprindelige lydfil, og det er derfor nok klogest at lade være.

EAC kan være langsom, hvis din cd er beskadiget, for det læser og genlæser, indtil det er tilfreds. Det giver ikke op, og det er strålende for cd’er, der har kendt bedre dage.

Du kan indstille antallet af forsøg under Drive Options-menuen under Extraction. Indstil »Error Recovery« til »high«, hvis du vil give EAC meget at arbejde med. Det kan tage nogen tid at køre en cd-samling gennem EAC, men når du har gjort det, har du det ideelle sæt audiofiler (eller så tæt på det, som du nogen sinde oplever).

Klipning

Hvis du skulle brænde en kopi af dine filer med mellemrum efter hver af dem, ville du lave en kopi af cd-en. Og så alligevel ikke: Det vil få en anden struktur, fordi du har fjernet de mellemrum, cd’er bruger som indeksmarkører, og føjet dem til filerne.

Disse mellemrum er grunden til, at man somme tider ser minustider på cd-afspillerens display. Men din kopi vil lyde nøjagtig mage til, forudsat at du ikke har lagt ekstra mellemrum mellem sporene, da du brændte den.

Hvis den ændrede struktur generer dig, kan EAC oprette cuesheets, det vil sige tekstfiler, der definerer din cd’s nøjagtige udseende. De kan gendanne strukturen på den oprindelige cd.

Det kan man gøre på fem måder under funktionen »Action | Create CUE Sheet«. »Multiple Files With Gaps (noncompliant)« er den funktion, man skal bruge, på trods af det uheldige navn.

En forudsætter, at du har klippet numrene på standardmåden med mellemrummene tilføjet, og den markerer mellemrummene i overensstemmelse med det. Det hjælper, hvis du opretter en cue-sheet for hver cd, du ripper.

Nu kan vi brænde. Gå blot til »Tools | Write CD-R« og indlæs en cue-sheet fra filmenuen. Der er adskilligt mere i EAC, men standardindstillingerne er næsten altid dem, man skal satse på.

Den eneste indstilling, det er værd at ændre på, er under »EAC Option | Extraction«. Du kan slå »No use of null samples« fra for at tvinge EAC til at inddrage stilhed i fejlberegningerne og bevare fuldstændig integritet med originalen.

Når man har et cuesheet, er det nemt at kopiere den oprindelige disk helt ned til indekserne.

Læs også

Opgrader til Linux uden nogen risiko - del 1

  (23. sep)

Tag løbende backup - del 1

  (03. aug)

Tag løbende backup - del 2

  (19. aug)

Opgrader til Linux uden nogen risiko - del 2

  (11. okt)

Skræddersy dit skrivebord i Windows 7

  (27. apr)

12 tips til dit ssd-drev

  (15. jun)

Et par tips til harddisk-opgradering

  (20. sep)

Fakta

Det skal du bruge…

Exact Audio Copy
Hent et eksemplar af EAC på www.exactaudiocopy.de – det er det bedste rippingværktøj, vi kender.

Fakta

Ressourcer

Der er masser af onlineressourcer på internettet, men Audio Technology Forum (www.hydrogenaudio.org) er et godt sted at begynde. De folk ved virkelig, hvad de taler om. Sitet er velbesøgt, velorienteret og helt ajour.

Nu skal vi afspille

Nu har du – så tæt på som muligt – nøjagtige kopier af din musik. Men glem alt om at bruge din pc til afspilning, medmindre du har et specialiseret lydkort og gode højttalere.

Du kan bruge mange penge på at opgradere din pc’s evner som musikafspiller, fra bedre lydkort til eksterne usb- og FireWire-bokse, der rækker helt op til et professionelt niveau. Det er herligt, hvis du har råd til det. Men det bedste er nok at bruge det gode, gamle stereoanlæg og lade pc’en fungere som arkiv, mixer og kopimaskine.

De fleste mp3-afspillere kan håndtere wav-filer, men da de er større end mp3filer, undgår mange dem. Men har du virkelig brug for at bære hele din musiksamling rundt overalt?

Der kommer vældig meget sludder fra audiofile angående lydkvalitet, men når det gælder middelmådig mp3-kodning og pc-lydkort, kan de sagtens have en pointe.

Spot på... lovlighed

At rippe en cd er at lave en kopi af den, og så træder lovgivningen om ophavsrettigheder ind. Reglerne kan være svære at forstå og er under konstant forandring på grund af udviklingen.

I Danmark er det tilladt at lave »enkelte eksemplarfremstilling til privat brug«, det vil sige, at du gerne må kopiere offentiggjorte værker til privat brug. Man kunne umiddelbart tro, at dét også indbefattede digital kopiering af musik-værker, men der er undtagelser, når det gælder den digitale verden.

Her må alt, hvad der hedder edb-programmer og databaser, slet ikke kopieres, og andre værker end edb og databaser – særligt musikcd’ere og dvd-film - må udelukkende privatkopieres, hvis det er til personligt brug for den, der kopierer, eller til en, der bor i samme husstand.

Spot på... kompression uden tab

Fidusen ved mp3 er den markante reduktion af filstørrelser; ulempen er tab af dybde. Det første, der ryger, er de meget høje og lave frekvenser. Hvis man sætter kompressionsniveauet for højt, bliver begrænsningerne meget tydelige, og man hører en underlig hvinende lyd. Når data en gang er blevet konverteret til mp3, er der ingen vej tilbage.

Du kan stadig komprimere, hvis du har lyst, for der er masser af losless-formater. Du sparer ikke plads, men med moderne drevstørrelser burde det ikke være noget problem. Dit hovedarkiv bør altid være losless, og du kan altid komprimere udgaver til brug på farten.

Free Losless Audio Code (FLAC) er opensource, og der er masser af support. FLAC bruges kommercielt af en række pladeselskaber til udsendelse af onlinemusik i høj kvalitet: Brian Eno, David Byrne og mange andre har udgivet FLAC-kodede album i de seneste år. Kompressionsraterne ligger typisk på 30-40 procent.

Spot på... kompression uden tab

Der er glimrende support og speciel hardware, masser af audiopakker og plugins til Winamp, Windows Media Player og så videre. Det er dog lidt nørdet. Under overfladen er det hele kommandolinjer, og når man klikker på »Help«, får man en dos-boks med kommandolinjer. Føj.

Dette er alt, hvad man får på overfladen hos FLAC. Nedenunder er den uhyggelige kommandolinjeindmad.

Monkey’s Audio
www.monkeysaudio.com
Et andet gratis format, Monkey’s Audio, har ikke så omfattende support som FLAC, men det leverer lidt bedre kompressionsrater, snarere 40 end 30 procent. Systemet er også udtalt venligere end FLAC, og teknologien smelter ubesværet sammen med EAC.

Spot på... kompression uden tab

WavPack
www.wavpack.com
Rigtigt set: Endnu et opensource-produkt, der har til formål at gøre wav-filer så små som muligt. Det bruger en enestående hybrid-kompressionsmetode, og tallene er glimrende. Der er den sædvanlige support, og der findes endda en række hardwareenheder. Men det virker temmelig ufærdigt fra brugerens synspunkt.

Windows Media Audio Lossless
www.bit.ly/13Pnn
Microsoft kan også komprimere og sågar håndtere 5.1 og SACD. Formatet er ikke så populært som rivalerne, og man skal lede for at få noget at vide om mulighederne. Men det skader naturligvis ikke, at visse former for hardware fra Sony og B&O understøtter det.

Og der er mere endnu...
Der er også systemer fra Apple, Sony og Dolby foruden opensourceprojekter. Vi vil anbefale, at du først prøver Monkey’s Audio, medmindre du føler dig tiltrukket af den mere omfattende support til FLAC.

Fakta

Cd-kapacitet

Red Book-cd’er kan rumme 80 minutter lyd (700MB data) – men det passer ikke. På grund af den enorme mængde kontrolsummer, fejlkorrektionssystemer og andet er den totale diskkapacitet omkring tre gange så stor. Af hver »ramme« på 588 bit bliver kun 192 bit brugt til musik.

Drevtyper

Fakta

Optiske drev er ikke altid nøjagtige. De er tilbøjelige til at læse audiospor stort set der, hvor man ønsker det, men alligevel ikke helt. De læser måske lidt før eller efter det sted, man har valgt.

Det varierer fra drev til drev, men det er konsekvent for hver model. Hvis du ved, hvilket drev du har, kan du slå dets struktur op.

EAC identificerer automatisk drevet, når det starter. Dit drev er sandsynligvis med i programmets database. Hvis det ikke er tilfældet, skal du se på listen over drev på www.accuraterip.com/driveoffsets.htm.

Gå til »EAC | Drive options«, vælg boksen Offset / Speed, fravælg boksen »Use AccurateRip« og skriv værdien i den øverste boks. Du kan selv afprøve dit drev, men du skal bruge en cd, som EAC kan referere til. Databasen omfatter i øjeblikket 721 titler.