Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sådan laver du en redningsdisk til Windows 7

Man bør ikke lade Windows bryde ned uden at have sikret sig.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De værste øjeblikke i vores computerliv knytter sig altid til den samme situation: Man har tændt for systemet, og af en eller anden grund vil Windows ikke starte. Sikke et mareridt. Er computeren blevet til en bunke ubrugeligt metal? Er alt gået tabt? Det er en rædsom følelse.

Heldigvis findes der en enkel og universel løsning: Med en installations-dvd til Windows 7 kan en redningsfunktion få computeren op at køre igen på ingen tid.

Men hvis man ikke har en installations-dvd – og det er der mange af os, der ikke har, navnlig hvis Windows var installeret på pc’en – eller hvis den er gået tabt eller er beskadiget, er man i knibe. Det er der, man skal forberede sig på katastrofen, før den indtræder.

Følg vores latterligt enkle guide, og få en redningsdisk til Windows 7, som du kan bruge til at starte en død computer – og som regel få den til at virke igen – på omkring 10 minutter. Tøv ikke: En beskeden indsats kan i det lange løb redde dig.

Nu du er i gang med at jonglere med dvd’er, vil vi også foreslå en anden redningsmulighed. Det kan virke ekstremt at lave en detaljeret kopi af harddisken, men det er en god ide på en nyere pc, for så kan man altid bringe den tilbage til dens standardtilstand.

Hent et eksemplar af Macrium Reflect Free, og brug dens klonfunktion – du får brug for en bunke disks, men du vil ikke fortryde det.

1. Brug Kontrolpanelet

Klik på ’Start’, og vælg ’Kontrolpanel’. Hvis visningen er opregnet efter ’Kategori’, skal du klikke på pilen til højre og vælge ’Store ikoner’, så kan du se alle de tilgængelige Kontrolpanel-appletter på et skærmbillede. Find ’Sikkerhedskopiering og gendannelse’ og dobbeltklik. Det er her, trylleriet begynder.

2. Kør diskskaberen

Klik på ’Opret en systemreparationsdisk’ til venstre. Hvis du ikke kan se denne funktion, kan du i stedet starte værktøjet til at lave en systemreparationsdisk for sig selv. Klik blot ’Start’ igen, skriv recdisc i søgefeltet, og klik på recdisc-linket eller tryk [Enter] for at fyre op under programmet.

3. Find en disk

Find en tom disk – enten en cd eller en dvd, det er ligegyldigt. Vi vil dog anbefale en dvd for det tilfældes skyld, at processen kræver megen plads. Sæt disken i et af dine optiske drev. Klik på pilen til højre ud for det valgte drev i programmet ’Opret en systemreparationsdisk’, og vælg det drev, der indeholder disken.

4. Klik og brænd

Klik på ’Opret disk’, så brænder programmet systemreparationsfilerne på din cd eller dvd. Det bør ikke tage ret lang tid. – På vores computer med et lynhurtigt dvd-drev er det overstået på cirka et minut. Vi følger programmets anvisninger og kalder disken ’Reparationsdisk Windows 7’, for så er den nem at finde senere. Det bør du også gøre.

5. Afprøv omhyggeligt

Afprøv med det samme din disk, så du er sikker på, at den virker – det tager kun et øjeblik. Lad disken blive i drevet, luk alle applikationer, og genstart pc’en. Hvis Windows starter normalt, skal du ændre dit bios-setupprogram, så det booter fra dine optiske drev først. Find flere gode råd i pc’ens manual. Der er en bestemt tast, som du skal holde nede, mens du booter.

6. Boot disken

Når din computer booter korrekt fra din reparationsdisk, kommer der måske en besked med en anmodning: ”Tryk på en tast for at boote fra cd eller dvd.” Hvis det er tilfældet, skal du blot trykke på mellemrumstasten (eller en anden tast), så fortsætter reparationsdisken med at indlæse. Vælg funktionen ’Windows Setup [EMS enabled]’ i menuen.

7. Muligheder for systemgendannelse

Vælg dit tastatur (dansk sandsynligvis), og klik ’Næste’. Vælg din Windows-installation og derefter ’Næste’ igen, så får du valgmulighederne. Hvis operativsystem 7 ikke vil starte, skal du boote fra denne disk og klikke ’Startreparation’. Så bør Windows automatisk få din computer til at virke igen.

8. Klar til (næsten) alt

Nu ved du alt om Windows 7’s værktøj til at lave en genoprettelsesdisk. Hvis du har gennemgået disse trin, er du beskyttet. Selvom Windows 7 ikke vil starte, kan du altid køre genoprettelsesdisken og bruge Systemgendannelse, en backup eller Startreparation til at løse problemet. Så bliver alt normalt igen.


[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Det skal du bruge:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]