Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sådan gør du Windows 10 fantastisk

Få det bedste ud af Windows 10 med disse tricks.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hypen er drevet over, den oprindelige eufori er fordampet, og vi sidder tilbage med en fornemmelse af, at Windows 10 alligevel ikke helt er så forrygende, som vi fik at vide. Der er masser af gode nyheder – navnlig sammenlignet med Windows 8 – men det virker, som om Microsoft har slækket på sagerne på andre områder: På den ene side tvinger de opdateringer ned i halsen på os, og på den anden tager de sig store friheder, når det gælder vores privatlivs fred – for eksempel. Sagen er, at Windows 10 – som alle andre forudgående Windows-versioner – har gode og dårlige sider. Det er venligere ved systemressourcerne, har en forbedret udgave af Stifinder og rummer et vidnesbyrd om Microsofts hidtil største kovending med en tilbagevenden til Startmenuen.

Windows 10 er ikke helt det tigerspring fremad, som Microsoft lovede os. Der er meget, som kan gøres bedre. Vi har tidligere været inde på, hvordan man undgår de værste irritationsmomenter, og derfor har vi dykket endnu dybere ned og fundet tips, der kan skubbe Windows 10 et lille stykke længere frem, samtidig med at vi viser, hvordan man løser nogle af de værste problemer.

Vi lægger ud med at se på din hardware, hvorefter vi fortsætter med at afdække nogle praktiske systemindstillinger. Til sidst kaster vi lys over nogle mere avancerede tips, der kan være med til at vride endnu mere ud af din pc. Vi afslører også, hvad du skal gøre, hvis du vil fortsætte med Windows 7, og vi undersøger, om Linux er et relevant alternativ til Windows 10. Vi runder af med nogle af de bedste tips til fejlfinding.

Resultatet er harmoni mellem computer og operativsystem. Og du behøver ikke længere at bekymre dig så meget om, at Microsoft kigger dig i kortene.

Hardware & kerne- system

1 Undgå Microsoft Update
Microsoft Update har masser af drivere, men de er tilbøjelige til at være konservative. Det er bedre at downloade grafik- og chipsætdrivere direkte fra producenten, hvis det er muligt. Brug et værktøj som IObit Driver Booster Free (www.iobit.com) til at automatisere processen for dig og til at afdække opdateringer af mere obskure drivere. Sørg blot for, at du fravælger de rigtige valgmuligheder under opsætningen, så du undgår at installere den komplette Advanced SystemCare-suite.

2 Find ældre drivere
Hvis du har ældre hardware, risikerer du, at Windows 10 ikke giver driversupport. Men pyt med det – hvis du har installeret fra grunden, burde du kunne klare dig med drivere til Windows 8, 7 eller sågar Vista. De skal blot have den korrekte systemtype (32-bit eller 64-bit).
>> Det største problem med ældre hardware kommer, hvis man tager springet fra 32-bit til 64-bit. Man kan dog beholde sin gamle scanner lidt endnu, hvis man er villig til at give 30 dollar for VueScan (www.hamrick.com). Du kan også prøve at finde generiske PostScript- eller PCL-drivere til laserprintere, der understøtter begge standarder.

Tilbage til Windows 7’s batteri-ikon. Tilbage til Windows 7’s batteri-ikon.



3 Arranger virtuelle skriveborde
En af Windows 10’s bedste nye funktioner er, at der er medfødt support til virtuelle skriveborde. Man kan udbrede sig over dusinvis af virtuelle skriveborde, hvis man vil. Klik på knappen “Opgavevisning”, eller tryk Windows-Tab for at få en ny Opgaveskifter. Tilføj så et nyt skrivebord ved at klikke på “Nyt skrivebord”. Derefter kan du trække app-miniaturer til det ønskede skrivebord, eller du kan højreklikke og vælge “Flyt til”, hvis du vil vælge et specifikt skrivebord.
>> Det går hurtigere, hvis du opretter – og skifter til – et nyt virtuelt skrivebord fra det eksisterende ved hjælp af genvejen Windows-Ctrl-D. Luk det aktuelle skrivebord med Windows-Ctrl-F4, og flyt mellem skriveborde med Windows-Ctrl-venstre og højre piletaster.

4 Behersk touchpad-gestus
Har du en touchpad? Der findes nogle fikse gestus, som man kan bruge til at sætte fart i den måde, hvorpå du navigerer på skrivebordet. Begynd med at blade i vinduet ved at glide med to fingre lodret eller vandret. Prøv dernæst at zoome ind eller ud.
>> Gå til opgavevisning ved at stryge op med tre fingre, eller stryg ned, hvis du vil se skrivebordet. Stryg til venstre og højre med tre fingre, hvis du vil have adgang til den traditionelle Alt-Tab-opgaveskifter.
>> Det er ikke alle gestus, der virker – hvis de ikke gør det, skal du gå til “Indstillinger > Enheder > Mus & touchpad” for at bekræfte, at din touchpad er understøttet (der skal stå: “Din pc har en præcisionstouchpad”). Men regn ikke med, at det er en selvfølge. Mange gestus genkender kun en touchpad som en mus.

5 Blad i inaktive vinduer
Med Windows 10 kan man nu blade i vinduer, der ikke er aktive. Rul blot musen over vinduet, og brug rullehjulet uden først at vælge det. Hvis du finder denne facon irriterende, kan du slå den fra via “Indstilllnger > Enheder > Mus & touchpad”. Slå blot “Rul inaktive vinduer, når jeg peger på dem med musen”.

Windows 10 omfatter indbygget support af flere skriveborde – omsider. Windows 10 omfatter indbygget support af flere skriveborde – omsider.



6 Skaler flere skærme
I denne fagre nye verden med ultra-HD-skærme slår én dpi-indstilling til flere skærme ikke altid til. Nu påvirker skyderen “Skift størrelsen af tekst, apps og andre elementer” under “Indstillinger > System > Skærm” kun den aktuelt valgte skærm. Sørg derfor for, at den korrekte skærm er valgt (den er fremhævet med blåt), før du ændrer på skyderen, og klik “Anvend”. Log ud og ind igen, når du bliver bedt om at udføre ændringen.

7 Finjustering af din hybridenhed.
Hvis du har købt en to i en-tablet/laptop, kan du prøve nogle gode tricks. Først skal du gå uden om Continuum-tilstanden, som lader Windows 10 prøve automatisk at slå til og fra tablettilstand. Den kan man manuelt skifte via Beskedcenter. Det gør man med “Tablettilstand”. Man kan finde andre tablettilstand-indstillinger via “Indstillinger > System > Tablettilstand,” hvor man blandt andet kan holde proceslinjen konstant på skærmen ved at slå “Skjul app-ikoner på proceslinjen” i tablettilstanden fra.

8 Sikker adgang til hotspots
Der knytter sig nogle alvorlige sikkerhedsproblemer til Windows 10’s Wi-Fi-assistent, men man kan drage nytte af den ved kun at oprette kontakt til åbne hotspots gennem en krypteret vpn-forbindelse. Hvis du er villig til at affinde dig med lave forbindelseshastigheder og nogen forsinkelse, kan en gratis tjeneste som CyberGhost (www.cyberghostvpn.com) levere enkel browsing og tjek af e-mail, samtidig med at risikoen for at blive kigget i kortene bliver reduceret.
>> Apropos: Wi-Fi-assistent: Du kan holde dit hjemmenet udenfor ved at tilføje “_optout” til slutningen af dit Wi-Fi-nets ssid.

9 Strømsparetilstand
Windows 10’s nye Strømsparetilstand-indstillinger er måske ikke din kop te. Du kan justere dem med et besøg på “Indstillinger > System > Strømsparetilstand.” Klik på “Indstillinger for strømsparetilstand”. Her kan du ændre det punkt, hvor Strømsparetilstand slår til (standardværdien er 20 procent batteri), og du kan konfigurere, hvilke applikationer der kan blive ved med at advisere dig, når funktionen kører.
>> Hvis du hader det nye batteri-ikon, kan du gendanne det gamle – rediger registreringsdatabasen ved at gå til “HKEY_LOCAL_MACHINE\Software\Microsoft\Windows\CurrentVersion\ImmersiveShell” og oprette en ny DWORD-værdi: “UseWin32BatteryFlyout” med værdien 1, eller du kan bruge Ultimate Windows Tweaker 4 (http://bit.ly/uwt-win10) og gå til “Customization > Windows 10” og fravælge “Use New Battery Flyout.”

Brug et vpn, hvis du vil bruge åbne Wi-fi- hotspots. Brug et vpn, hvis du vil bruge åbne Wi-fi- hotspots.


10 Se drevforbrug
Gad du vide, hvad det er, der fylder på din harddisk? Gå til “Indstillinger > System > Lager” og klik på drevet. Nu får du en farvekodet oversigt over det, der ligger her. Klik på en sektion, hvis du vil have flere detaljer.

11 Sæt fart i din CPU
Du sikrer dig, at din cpu altid kører maksimalt, ved at trykke Windows-X, der åbner menuen Hurtig adgang. Vælg “Strømstyring”, og gå til “Høj ydeevne.” Eller klik “Skift indstillinger for plan” efterfulgt af “Skift avancerede strømstyringsindstillinger > Strømstyring for processor > Minimal processortilstand” og indstil tallet manuelt til 100 procent.

Vil du fortsætte med Windows 7?
der kan være gode grunde til, at du har valgt at vende ryggen til Windows 10. Din pc er måske ikke kompatibel – til trods for, at Windows’ opgraderingsfunktion siger noget andet. Tjek først hos producenten, og prøv at google din pc-model for at se, om andre har haft problemer. Eller også afviser du simpelthen at opgradere, fordi alting fungerer, og du kender Windows 7 ud og ind.

Imidlertid er Windows 7 i sin “udvidede supportfase,” og det vil sige, at der ikke sker nogen udvikling eller gratis support ud over vigtige sikkerhedsløsninger, som fortsætter indtil 14. januar 2020. En løsning kan være at lave et komplet drev-image og opgradere gratis før 29. juli, give Windows 10 en chance og vende tilbage, hvis du ikke bryder dig om 10 (dit drev-image er din redning, hvis “Indstillinger > Sikkerhedsniveau for opdatering > Genoprettelse” ikke fungerer).

Hvis du ikke har noget ønske om at opgradere, kan du fravælge Microsofts lokkende kalden med to justeringer i Registreringsdatabasen. Gå til “HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Policies\Microsoft\Windows,” og opret WindowsUpdate-nøgle her. Angiv så en DWORD-værdi, “DisableOSUpgrade,” og stil den til 1. Vend tilbage til “Windows”-nøglen, og lav en undernøgle ved navn  “GWX”. Inden i den angiver du en anden DWORD-værdi, “DisableGWX”, og sætter den til 1. Genstart – så burde plageriet holde op.

Drop Windows 10’s opgrader-prompt via  Registreringsdatabasen. Drop Windows 10’s opgrader-prompt via
Registreringsdatabasen.

Flere indstillinger

12 kom lettere til indstillinger
Begiver du dig hyppigt ind i Indstillinger for at finde en yndlingsjustering? Du kan lave en genvej til den på forskellige måder. Du kan fastgøre den som felt i Startmenuen: Find den i Indstillinger, højreklik på den i venstre side, og vælg “Fastgør til start.”
>> Man kan også afvikle individuelle indstillinger direkte fra boksen “Start > Kør” eller lave genveje på skrivebordet (højreklik på skrivebordet, og vælg “Ny > Genvej”). Formatet er ret konsekvent – således åbner “ms-settings:display” Vis-indstillingerne, mens “ms-settings:network-wifi” går direkte til Wi-Fi-sektionen i “Netværk & internet”. Du kan se en komplet liste på https://msdn.microsoft.com/mt228342.aspx.

13 fastgør gemte søgninger til Start
Stifinders søgeværktøj er effektivt. Man kan for eksempel lave en søgning, der viser alle de nyligt modificerede Word-dokumenter i en særlig mappe eller et drev, ved at browse til den pågældende placering i Stifinder og derefter skrive “type:word datemodified:this week” i Søg-boksen. Klik på “Gem søgning”, giv søgningen et passende navn, og klik “Gem”, så bliver den føjet til din Søgning-mappe.
>> Hvis du derefter går til din brugermappe og åbner Søgninger, kan du få adgang til den søgning – men det er endnu lettere simpelthen at højreklikke på den og vælg “Fastgør til Start”.

Placer dine favorit- kommandoer i Værktøjslinjen Hurtig adgang. Placer dine favorit-
kommandoer i Værktøjslinjen Hurtig adgang.


14 Juster hurtig adgang
Hurtig adgang prøver at jonglere med hyppigt og nyligt brugte mapper og dine fastgjorte mapper. Åbn Stifinder, vælg fanen “Vis”, og klik på “Indstillinger”, så du kan vælge, om du skal få vist nyligt brugte filer og mapper her. Man kan også ændre udgangspunkt for alle nye Stifinder-vinduer her via rullemenuen “Åbn Stifinder, og:”.

15 En Strømlinet navigationsrude
Er der for meget rod i din navigationsrude? Gå til http://winaero.com/download.php?view.1796, hvor du kan downloade det gratis Winaero Tweaker. Start applikationen, og vælg “Standardelementer” under ”Navigationsrude.” Her kan du simpelthen fravælge de elementer, du ikke vil se på, for eksempel “Hjemmegrupper” eller ”Flytbare drev”. Log ud og ind igen, så ændringerne kan træde i kraft.

Fastgør gemte søgninger til Startmenuen. Det går hurtigere. Fastgør gemte søgninger til Startmenuen. Det går hurtigere.



16 Brug bjælken hurtig adgang
Den hænger ikke sammen med Hurtig adgang-menuen, men er en separat del af vinduerne med bånd såsom Stifinder. Her kan man anbringe genveje til hyppigt brugte kommandoer på bånd. Højreklik blot på det pågældende element, og vælg “Føj til værktøjslinjen Hurtig adgang.” Man kan anbringe op til syv elementer i værktøjslinjens standardlokation, før de forsvinder bag en “”-knap. Hvis man klikker pil ned ved siden af værktøjslinjen og vælger “Vis under båndet,” kan man frigøre plads og se mange flere.

17 Tving Cortana til at bruge Google
Cortana fokuserer på Bing-teknologi, men derfor behøver man ikke at affinde sig med dets valg af Bing, når man søger på nettet. Hvis du gør Firefox til din standardbrowser, kan du bruge lige den søgemaskine, du ønsker.
>> Det virker desværre ikke med Chrome, men hvis du afinstallerer din Chrometana-extension, kan du vælge et alternativ fra Google, Yahoo! eller DuckDuckGo. Opera-brugere kan også få adgang til Chrometana, men man skal først installere add-on’en Download Chrome Extension for at få adgang til Chromes webbutik.

Gør Windows Photo Viewer til standard i  Windows 10. Gør Windows Photo Viewer til standard i
Windows 10.


18 Begræns Cortana-søgning
Cortana foretrækker som udgangspunkt webresultater frem for lokalt materiale, når man bruger generiske søgetermer. Man er nødt til at klikke på “Mine ting”, hvis man vil søge lokalt. Hvis du ikke har brug for Cortana til websøgning, kan du slå den fra – åbn Cortana, og klik på notesblok-ikonet til venstre, før du vælger ”Indstillinger.” Sæt den øverste knap til “Slået fra”. Så kommer der en ny knap: “Søg online, og medtag webresultater.” Sæt den til “Slået fra”. Nu kan du se, at søgeboksen ikke længere kun siger “Søg i Windows,” hvilket bekræfter, at den ikke længere er interesseret i internettet.

19 Fred og ro
Der er så mange huller i privatlivsbeskyttelsen i Windows 10, at det kan være svært at vide, hvor man kan finde dem alle sammen. Det er meget nemmere at gardere sin pc, hvis man downloader og kører O&O ShutUp! (www.oo-software.com/en/shutup10). Dette gratis værktøj rummer funktionen “recommended settings,” og man kan også manuelt konfigurere sine privatlivsindstillinger.

20 Slå OneDrive til
Windows 10 rummer OneDrive Fetch, der giver fjernadgang til alle din pc’s filer, ikke kun dem i OneDrive. Slå funktionen til ved at højreklikke på OneDrive-ikonet og vælge “Indstillinger  Fanen Indstillinger” efterfulgt af “Lad mig bruge OneDrive til at hente mine filer på denne pc.” Så kan du logge ind i OneDrive via enhver browser, klikke på “”-knappen og vælge din pc. Hvis funktionen er slået til, og der er forbindelse, får du adgang til hele dit filsystem.

21 Tilpas OneDrive og Office 365
OneDrive gør, hvad det kan, for at klamre sig solidt til Office 365, og det prøver at tvinge dig til at tage udgangspunkt i dit onlinelager i stedet for den fysiske fil, der ligger på computeren. Det kan du justere dig ud af. Først skal du åbne OneDrives indstillinger som nævnt ovenfor. Dernæst fravælger du “Use Office to work on files with other people at the same time.” Det er også en god idé at justere Offices egne indstillinger: Klik på fanen “Fil”, og vælg “Indstillinger > Gem”. Vælg “Don’t show the Backstage when opening or saving files,” deselect “Vis flere placeringer til lagring”. Til sidst vælger du “Gem på computeren som standard,”før du klikker “OK.”



22 Skift downloadmappe
Man kan ændre standard-downloadmappen til Edge, men det kræver et dybt dyk ned i Registreringsdatabasen. En anden mulighed er at bruge Winaero – blad til bunden af de tilgængelige justeringer. Her finder du en nem måde at skifte mappen på.

23 Gendan nemt billedfremviser
Man kan erstatte den rædsomme Photos-applikation med Windows Billedfremviser ved at ændre Registreringsdatabasen. Hvis du finder det for bøvlet, kan du bruge Ultimate Windows Tweaker: Gå til sektionen “Additional”, og klik på “Enable Windows Photo Viewer.” Nu burde du kunne gøre den til standardprogram under “Settings > System > Default apps.”

Linux-alternativet
Du vil ikke blive hos Windows 7, men du tøver med at gå til Windows 10? Hvorfor ikke tage springet og skifte til Linux i stedet? Nu om dage er pakker som Ubuntu – og en særlig velsmagende udgave ved navn Mint – populære hos superbrugerne.

Springet fra Windows er ikke så stort, som det har været. Bevares, man skal naturligvis i gang, men det er ikke uoverstigeligt, og man kan for det meste undgå Terminalen. Hvis du er til spil, vil du erfare, at Linux’ slankere natur gavner ydelsen. Nu kan platforme som Steam bruges på Linux, og spillernes valgmuligheder bliver konstant udvidet.

Når det er sagt, må vi konstatere, at selvom support til hardware og software bliver bedre, er der langt endnu. Velkendte suiter som Office og Photoshop har ikke direkte support. Værktøjer som PlayOn Linux og Wine hjælper med til at få nogen Windows-software til at køre, men der er gratis open source-alternativer til de fleste applikationer. Man kan også få problemer med at få visse former for hardware til at fungere. Tjek producentens website for at finde specielle Linux-applikationer, eller lav en netsøgning på produktets navn og “Linux”, så kan du se, om der findes open source-drivere.

Hvis du overvejer at skifte, kan du enten afprøve Linux i et virtuelt miljø ved hjælp af VirtualBox, eller du kan tage en komplet systembackup og installere Linux ved siden af Windows, så kan du migrere fra den ene platform til den anden.

Linux Mint giver et bekendt skrivebordsmiljø. Linux Mint giver et bekendt skrivebordsmiljø.

Avancerede tips og tricks

24 Omdiriger apps
Hvis du er ved at løbe tør for plads på harddisken eller har en tablet med begrænset lagerplads, kan den følgende justering gøre det muligt for dig at installere Windows 10 på et andet drev. Gå blot til “Indstillinger > System > Lager”, og blad ned til sektionen “Gem placeringer”. Klik på rullemenuen under “Nye apps gemmes i”, og vælg dit måldrev.
>> Du kan også flytte nogle (men ikke alle) eksiste-rende Windows Store-apps, hvis det kniber meget med pladsen. Gå til “Apps og funktioner”, og klik på den app, du vil overføre. Hvis “Flyt” ikke er grå, klikker du på den, vælger din placering og klikker “Flyt” igen.

25 Faner i stifinder
Stifinder i Windows 10 er langt bedre, end den var i Windows 7. Men den halter stadig på et vigtigt område: Der er ingen fanesupport, der kan forhindre dig i at fylde dit skrivebord op med masser af vinduer. Clover 3 er en gratis extension, der laver Chrome-lignende faner i Stifinder. Hent den hos www.ejie.me.

26 Skræddersyet Startmenu-mappe
Vil du lave din egen mappe i Start-menuens “Alle apps”-sektion? Klik “Start > Kør”, og skriv “%appdata%”. Tryk Enter, og gå til “Microsoft\Windows\Menuen\Programmer.” Opret din egen mappe herinde, og kopier eller flyt genveje til programmer og apps fra andre mapper, så de bliver placeret et godt sted.

27 Opret en GodMode-mappe
Højreklik på skrivebordet, og vælg “Ny > Mappe.” Skriv nu det følgende, idet du erstatter “GodMode” med et ord, du foretrækker: “GodMode.{ED7BA470-8E54-465E-825C-99712043E01C}”
>> Nu har du en praktisk genvej til hver applet på Kontrolpanelet og hver funktion på pc’en, inklusive et søgeværktøj til superhurtig adgang. Hvorfor ikke kopiere den til din nye Startmenu-mappe, fastgøre den til Proceslinjen eller føje den til den Windows Hurtig adgang-mappe, der kommer frem, når man trykker Windows-X?
>> Det kræver, at man bruger Win+X Menu Editor (http://winaero.com/download.php?view.21). Man kan også – ved hjælp af Ultimate Windows Tweaker – anbringe en genvej i skrivebordets genvejsmenu (vælg “Alle opgaver (GodMode)” under “Genvejsmenu > Skrivebordets genvejsmenu”).

28 Frigør diskplads
Har du opgraderet til Windows 10 og har ingen ønsker om at rulle tilbage? Du kan frigøre gigabytes af drevplads ved at åbne Stifinder og bekræfte eksistensen af mappen “Windows.old” på C-drevet. Højreklik på dit C-drev, og vælg “Egenskaber”. Klik “Diskoprydning”, vent på scanningen, og klik så “Ryd op i systemfilerne.” Vælg “Tidligere installationer af Windows”.

Windows 10 lader dig flytte apps til et andet drev. Windows 10 lader dig flytte apps til et andet drev.


29 Optag app-handlinger
Det er velkendt, at Windows 10’s Game DVR-funktion virker med enhver Windows Store-app. Tryk Windows-G inden i din mål-app, og klik “Ja, dette er et spil”, når du bliver bedt om det. Hvis du vil dele din video med andre, er det fornuftigt at vælge det korrekte højde/bredde-forhold. Det bedste er normalt 16:9 eller 16:10.
>> Det er svært at gøre det manuelt, men du kan bruge den gratis Sizer-app (www.brianapps.net – vælg betaudgaven af Sizer 3.4) til hurtigt at genskabe et programvindue med et fikst højreklik i nederste højre hjørne. Vælg “Ny post” og indstil den ønskede størrelse. På grund af ændringer i Windows skal du sørge for, at den faktiske bredde er 14 pixel bredere, end du ønsker den. Længden skal være syv pixel længere (for eksempel skal 1280 x 800 angives som 1294 x 807).

Sæt op til fire pro- grammer på plads. Sæt op til fire programmer på plads.


30 Lås Udklipsholder-genveje op
Windows 10 understøtter Ctrl-C og Ctrl-V til at kopiere og indsætte fra kommandoprompten, men funktionen er ikke aktiv. Tænd for den ved at åbne et kommandoprompt-vindue, og højreklik på proceslinjen. Vælg “Standarder”, og klik på “Aktivér Ctrl-genvejstaster.”

AOD10_win10_11

31 Sæt Update på plads
Er du træt af, at Windows Update tvinger opdateringer ned i gabet på dig? Hos Windows 10 Pro får man den bedste behandling. Her kan man vende tilbage til “Giv besked”: Skriv “gpedit” i søgefeltet, og klik “Rediger gruppepolitik.” Klik “Administrative skabeloner” > Windows-komponenter” under “Computerkonfiguration,” og vælg “Windows Update.” Klik “Konfigurer automatiske opdateringer” til højre og vælg “Aktiveret”. Vælg så funktion 2 eller 3 til at beslutte, hvornår der skal installeres opdateringer, efter at der er givet besked. Klik “OK”.

32 Smart genvej
Her er et fikst tip om at browse i registreringsdatabasen. Mange linjer ligger i grupper a la “HKEY_CURRENT_USER” og “HKEY_LOCAL_MACHINE”, og hvis der er en tilsvarende linje i det andet hive, kan man gå til den ved at højreklikke på nøglen og vælge “Go to.” Det er ideelt, hvis man har boret sig ned i basen for blot at konstatere, at man har valgt det forkerte hive.

33 Udvid send til-menuen
Hold Shift nede, mens du højreklikker på et element, og vælg “Send To”. Nu får du en række muligheder, hvoraf de fleste peger på personlige brugermapper. Du kan håndtere Send til-elementer via en særlig mappe (skriv “shell:sendto” i “Kør”-boksen), eller brug Send To Toys (www.gabrieleponti.com/software) til at tilføje mere nyttige linjer såsom at overføre filer eller filnavne til udklipsholderen. Man kan også manuelt vælge den mappe, man vil sende elementet til.

34 Fastgørelsesassistent
Windows 10’s Fastgørelsesassistent har nye funktioner. Man kan placere to vinduer side om side ved at trække dem til den ene eller anden side af skærmen og dermed bruge tre eller fire vinduer. Man kan trække fire vinduer til fire hjørner, så de hver fylder en fjerdedel af skærmen, eller man kan placere tre vinduer sammen – to, der fylder en fjerdedel af skærmen og en tredje, der fylder halvdelen. Juster denne funktion ved at opsøge “Indstillinger > System > Multitasking” og eksperimentere med mulighederne.

35 Krypter dine filer – to gange
Er du bange for, at FBI får fingre i data fra din telefon? Den enkleste beskyttelse af data i et cloudlager består i at tilføje et ekstra lag af kryptering, før man uploader til OneDrive (eller en anden tjeneste). Viivo (https://viivo.com) leverer en pakke, der er gratis til personlig brug. Med den kan man skærme sine mest følsomme filer fra nyfigne øjne, samtidig med at den bliver fint integreret i Windows. Hvis man kombinerer den med Viivos mobil-app, kan man få adgang, når man er på farten.

Løs problemer med Windows 10
det er nemmere at undgå problemer med Windows, end det er at løse dem. Det er her, regelmæssig backup kommer ind i billedet. Windows 10 omfatter backupfunktionen Filhistorik fra Windows 7 og Windows 8, og her får man den bedste af alle verdener, selvom vi også kan anbefale Macrium Reflect Free (www.macrium.com/reflectfree.aspx).

Windows Reparationsværktøj er en essentiel hjælp til fejlfinding. Windows Reparationsværktøj er en essentiel hjælp til fejlfinding.

Sørg for, at System Restore er slået til via Underprogrammet System i Kontrolpanel (skriv “gendan” i Cortana-søgeboksen, og klik “Opret et gendannelsespunkt”). Hvis du har opgraderet via Windows, skal du oprette et systemgendannelsesdrev (skriv “Genoprettelse” i søgeboksen), så du kan få adgang til muligheder for genoprettelse, hvis Windows ikke vil boote.

Vi kan også anbefale Windows Repair Tool fra www.tweaking.com. Her finder man hurtige løsninger og systemtest, der kan løse mange problemer.

Hvis du går til “Indstillinger > Opdatering og sikkerhed > Genoprettelse”, kan du finde funktionen “Nulstil din pc” til de større problemer. Du kan beholde dine filer, men ikke dine apps eller indstillinger. Hvis du hellere selv vil stå for en reparationsinstallering, skal du bruge Media Creation. Følg anvisningerne for opgradering til Windows 10, der installerer Windows oven på sig selv og løser mange problemer uden at miste alle dine programmer, indstillinger og filer undervejs.