(Foto: Computerworld)

Sådan får du hurtigere WiFi i din bærbare

Sæt fart på den bærbares trådløse net – Neil Mohr og Torben Okholm viser vejen.

13. juni 2013 kl. 13.21

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Man venter i årevis på en ny generation og dermed forbedring inden for trådløs teknologi, og bang – så kommer der tre på samme tid. Vi har været fornøjede med 802.11n og dens herligt langt- rækkende og lynhurtige MIMO-løjer ved 2,4 GHz. Men nu bliver markedet langsomt fyldt op med 5 GHz-routere, 450 Mbps-enheder og den almægtige 802.11ac med dens fancy double-character-identifikator, AC. Nej, det har ikke noget at gøre med vekselstrøm.

Det er en masse forandring på meget kort tid på et område, der har været stabilt i adskillige år. For at det ikke skal være løgn, kan de fleste af disse nye teknologier og standarder, der ganske vist selv er bagudkompatible, ikke bruges direkte af ens hardware – selvom emballagen sommetider hævder det modsatte.

Det lyder oprørende, men det er rigtigt. Man kan dele spørgsmålet op i to dele: Den første er arbejdsfrekvensen på 5 GHz, og den an-den er gennemløbet på 450 Mbps (og det omfatter ikke 802.11ac).

De fleste hjemme-bærbare understøtter simpelthen ikke 5 GHz – de adaptere, de bruger, virker kun på 2,4 GHz-band. Det andet pro-blem er, at de nye og hurtigere 450 Mbps-båndbredder kræver et tre-antenne-array (kendt som 3x3) i både routeren og laptoppen.

Det giver tre spatiale streams af 150 Mbps-data, der bliver til 450 Mbps, når de bliver transmitteret parallelt. Hvis din laptop har to antenner, bliver du snydt for 450 Mbps, for i så fald kan den kun klare 300 Mbps-modtagelse. Vi har endda set sære situationer med visse Lenovo X200-modeller, hvor laptoppens kort understøtter tre antenner, men kun har to.

Computeren siger nej

Er 5 GHz så nyt, at der ikke er nogen understøttelse? Var 450 Mbps’ tre-antenne-systemer uforudsete? Svaret på begge spørgsmål er nej – de er med i den originale 802.11n-specifikation fra 2007. 5 GHz blev faktisk brugt af 802.11a helt tilbage i 1999 og var integreret i 802.11n-specifikationen fra 2007, mens 802.11n-antenne-understøttelse går op til 4x4 arrays.

Vi skal nok skåne dig for konspirationsteorier, men er det ikke en smule mistænkeligt? Det er næsten, som om den trådløse branche vil fodre de ivrige kunder med funktioner intravenøst. Interessant nok har Intel udbudt sit WiFi Link 5300-mini-pci-e-modul siden midten af 2008. Det understøtter 802.11a/b/g/n (det er altså 2,4 GHz og 5 GHz), har treantenne-support og kan komme op på 450 Mbps.

Apropos Intel (tror du, at man har røde ører?) leverer firmaet en smuk serie af trådløse mini-pci-e-adaptere. Dets WiFi Link 5100- og 5300-kort (der kan fås i både fuld og halv højde) er de mest ubredte, og det er der en god grund til.

Som nævnt blev de lanceret i midten af 2008, hvilket forklarer deres store udbredelse og lave pris på omkring 600 kr. Begge modeller understøtter 802.11n ved 2,4 GHz og 5 GHz,og den store forskel er, at 5100-modellen kun understøtter to antenner med et maksimum på 300 Mbps, mens 5300 har tre til fuld 450 Mbps i begge bands. Den nyeste model er Intels Ultimate-N 6300-pci-e-kort, der understøt-ter tre antenner til 450 Mbps og til både 2,4 GHz- og 5 GHz-bands.

Skrothandlere

Andre producenter er tilbøjelige til at lede efter trådløst skrot på teknologigulvet. Realtek tilbyder tilsyneladende ikke noget over 300 Mbps. Qualcomm laver Atheros AR9380/90-chipsæt, der er dual 2,4/5GHz-band ved 450 Mbps, men AR9380-chipsættet i AR5BXB112 er øjensynlig kun til Mac. Broadcom har sit BCM4331, der er dual-band med 450 Mbps-understøttelse, men det er ikke ganske nemt at finde. Det forrige BCM4321 er en dual-band 300 Mbps-enhed, og den bliver ofte brugt i Apple-produkter og i nogle Dell-laptops.

Den største installations-hurdle bliver en stor laptop-producent (måske Dell, HP eller Lenovo), der kan have blokeret for udskiftning af intern pci-e i bios. I det tilfælde skal man enten købe den korrekte mini-pci-e eller anskaffe en hacket bios til den pågældende laptop-model. Festligt, ikke? Heldigvis havde vi en gammel Advent-netbook, der var langt mere imødekommende over for vores behov.

Før du flår dit gamle netværkskort ud, skal du sikre dig eventuelle nødvendige drivere. Gå til www.intel.com/support og dets række af WiFi Link-adaptere. Her har du alt, hvad du skal bruge efter den fysiske installation.

Det sidste trin består i at tilføje en tredje antenne til 450 Mbps-modtagelse og transmission. Hvis den nye antenne ikke følger med din nye pci-e-adapter (nogle leverandører leverer dem, andre gør det ikke, og hos nogle er det en valgmulighed), kan du gå på eBay og søge efter ‘Tyco antenna’. Det burde give leverandører, der sælger antenner til omkring 20 kr. Alternativet er at lede efter anten-ner, der er beregnet til din laptopmodel. Vi ser på installationen ved artiklens slutning.

Et løst kort er det enkleste og billigste

1. Research og køb
Når du skal købe et kort, er det vigtigt, at du sørger for, at din laptop vil acceptere kortet. De store producenter er tilbøjelige til at udelukke generiske kort med bios-låse. Se dig godt for, og find det rigtige kort. De fleste forhandlere siger til, hvis kortet ikke er kompatibelt med visse modeller. Se dig grundigt for.

2. Gå i gang
Et mini-pci-e-kort er typisk ikke noget, man reparerer. Det er gemt af vejen inde i kabinettet. Man skal derfor skille laptoppen ad og huske løbende at tage referencefotos. Det trådløse kort sidder ofte under hovedchassiset, men alle laptopmodeller er forskellige, og du er derfor i nogen grad overladt til dig selv her.

3. Tilføj og installer
Man kan installere et mini-pci-e-kort i halv størrelse i et stik på fuld størrelse.Perfektionisten i dig vælger, om du vil sætte det på plads med isolerbånd, eller om du køber en ramme, så kortet kan sidde i det store stik. Få 5 GHz-adgang ved at flytte de eksisterende antennestik til pin et og to. Du kan ignorere den centrale pin på dette trin.

Indsæt en tredje antenne, og få 50 procent mere fart

1. Tjek hastighederne
Nøglen til alt dette er, hvor hurtigt du kan få forbindelse til din trådløse router. I Windows 7 klikker du på det trådløse ikon i Meddelelsesområde for at åbne listen over tilgængelige forbindelser. Højreklik på din aktuelle forbindelse, og vælg ‘Status’. Et nyt vindue viser forbindelsens aktuelle hastighed – i bedste fald enten 150 Mbps eller 300 Mbps.

2. Antennefarver
De fleste bærbare computere er udstyret med to antenner – den ene er sort og den anden grå – og vi vil tilføje endnu en. Standardopsætningen er, at hvid går til terminal et, sort til terminal to og grå til terminal tre.

Hvis du kun bruger to antenner, skal du bruger terminalerne et og to. Det vides ikke, om den fysiske placering stemmer med tallene.

3. Den nemme måde
Adapterens placering og laptoppens konstruktion afgør, om du kan trække antenneledningen ud via tastaturet eller gennem en luftåbning.

Hvis systemet har et plastickabinet, kan du nok få en god modtagelse, hvis du vælger at anbringe antennen ved tastaturet. Ellers er det bedst at anbringe antennen nær ved skærmen.

4. Optimal placering
Hos Lenovo X200 sidder de tre antenner langs skærmens øverste kant. Webcam-versioner dropper den tredje antenne, og Apple MacBooks har en lignende placering.

Det afhænger af ledningens længde, men vi har konstateret, at den bedste placering til den tredje antenne er ved siden af skærmen. Det er måske ikke smukt, men det virker udmærket.

5. Prøv dig frem
Vinduet Status for trådløs netværksforbindelse gør det temmelig nemt at teste forskellige antenneplaceringer. Hastigheden reagerer nemlig næsten i realtid.

Vi fik de bedste resultater ved at afbalancere antennen med de eksisterende, der oftest sidder yderst til venstre og højre for skærmen eller øverst i samme afstand fra hjørnerne.

6. Test resultaterne
Når man tester med MIMO, er det bedst at lægge en rimelig afstand mellem laptoppen og routeren. Ideelt set bør de være i samme rum, men det er ikke nødvendigt.

2x2 300 Mbps 802.11n kan nå lave hastigheder på 20 MB/s, 5 GB og 450 Mbps-teknologi bør komme op i 30 MB/s-området på en god dag og midt i tyverne på en gennemsnitlig dag.

1. Til skærmen
Tiden er ikke inde til at vise, hvordan man splitter en laptop ad. Kompleksiteten varierer meget fra maskine til maskine, men man kan læse om det på www.techradar.com/1030241.

Når man skal lægge en antenne ind i skærmen, skal man grave ned til selve skærmen. De er oftest nemme at fjerne, fordi teknikere skal kunne reparere dem.

2. Fjern kabinettet
De fleste skærme til bærbare computere bliver holdt sammen ved hjælp af en ret lavteknologisk kombination af skruer, lim og klips. Fjern først eventuelle pakninger og skruer nedenunder.

Nu skal du vurdere, hvor nemt det er at skille kabinettet ad. Brug forsigtigt et plasticværktøj eller en lille skruetrækker til at skille kabinettet fra skærmen.

3. Skru op for varmen
Den mest udbredte måde at ødelægge kabinettet på er at prøve at rive limede dele fra hinanden. Det er meget bedre at bruge en hårtørrer eller varmepistol ved lav varme.

Undgå varme på lcd’en og bevæg pistolen konstant. Lav varme er sagen, for limen skal kun blødgøres. Når én side er fjernet, er det oftest meget nemmere at få de andre dele ud.

4. Vælg et sted
Nu bør du uden det store besvær kunne føre antennen gennem de eksisterende ledninger og herefter vælge den bedste placering til den. Hvis der er metal bag på kabinettet, er det bedst at fjerne det.

Overvej også at klemme antennen på plads, så den sidder fast. Før kablerne på plads igen, og luk hele historien. Så er operationen vel overstået.

Det er en videreudvikling af eksisterende 802.11n-teknologier. En konkurrerende teknologi ved navn WiGig bygger på 802.11ad og arbejder ved 60 GHz, og den kan klare gigabit lan-hastigheder.

802.11ac når op på 1,3 Gbps ved at levere tre streams, der kører ved 433 Mbps. Den kører ved en båndlængde i 5 GHz-området med ny 256-QAM og bruger 80 Mhz-kanaler og en guard-timing på 400ns. En markant opgradering fra den 40 MHz-kanal, 64-QAM, 800ns-guard-time der bruges af 802.11n.

Specifikationerne omfatter mindst tre antenner med mulighed for fem. I fremtiden stiger det til otte med 160 MHz-kanaler til en potentiel maksimumbåndbredde på 7 Gbps. Det er en kraftig kombination, og ekstra funktioner som universel beamforming (der indtil nu har været producentspecifik) og skøre multibruger-MIMO-tilstande forventes at hjælpe med til at strømline de bugnende trådløse luftbølger.

Antennens placering kan betyde en markant forskel på modtagelsen. Men det kan være forvirrende at vælge placering til en tredje antenne. Et af de nemmeste steder kunne være inden i selve kabinettet, men de skjolde, der reducerer interferens fra radiofrekvenser, kan hæmme modtagelsen. Den klassiske placering er i skærmens ramme, for plasticchassiset er usynligt for radiobølger. Den oplagte centrale placering til en tredje antenne er oftest optaget af et webcam, men det er ikke nødvendigvis et problem.

Vi har vist, hvordan man anbringer den tredje antenne, hvordan den kan bruges eksternt, og hvordan man bryder ind i laptoppens skærm for at gemme den. Kunsten at finde den bedste placering er et godt emne til videnskabelige artikler, og vi har læst nogle af dem. Den bedste placering består i at have de tre antenner anbragt parallelt med 10 centimertes mellemrum. En anden god løsning er at anbringe den tredje antenne nede på siden af skærmen (50 mm er optimalt), vinkelret på de to øverste.

Under alle omstændigheder er separation af antennerne vigtig, og det er også vigtigt at sikre, at de ikke bliver blokeret af komponenter.

Når vi går til 5 GHz- og 450 Mbps-standarder, vil vi have vores mest brugte enheder med. Når man har opgraderet systemet, kan man forvente hastigheder op til 30 MB/s, og vi har målt 36 MB/s på upstream-overførsler. Det stiller den originale 802.11b i skyggen, for ikke at tale om stakkels gamle 100BaseT-ethernet. Gigabit-lan er det næste.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]