Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

Sådan bliver du fuppet med Facebooks nye Timeline-funktion

Snart bliver Timeline tvunget igennem hos alle Facebook-brugere, men mange er forvirrede over opdateringen, og det udnytter hackere til at misbruge din computer

Af Rasmus Elm Rasmussen

Facebooks seneste store opdatering er døbt Facebook Timeline og giver din profil et nyt look. Du får grundlæggende vist dit liv som en scrapbog, der er samlet på en fortløbende tidslinje.

Timeline har forvirret mange, og en del er utilfredse med udseendet, som det ikke er muligt at ændre tilbage til det oprindelige, hvis man først har ”omfavnet” Timeline. Det har desværre ført til et stort antal svindel-sites, der lover, at en række enkle trin gør det muligt at genskabe Facebooks oprindelige udseende.

Funktionen eksisterer ikke, men titusindvis af brugere er gået i fælden. Tidligere rapporterede Inside Facebook om 16 tilfælde af Timeline-relaterede svindel-sites, der på kort tid havde skabt 71.000 ”Synes godt om”-tilkendegivelser.

De falske sites benytter sig af en nogenlunde ensartet model, nemlig at lede brugeren videre til en række øvrige sites, vedkommende skal ”like”, hvis Timeline-funktionen angiveligt skal blive frakoblet. Det sørgelige resultat er, at brugeren på kort tid ikke blot har klikket ”Synes godt om” på en række sider – men også har tilbudt alle sine Facebook-venner at gøre det selv samme.

»Brugeren støtter simpelthen dem, der sælger og køber likes på et falskt grundlag. Der er også risiko for, at brugeren ser reklamer i nyhedsoversigten, som kan linke til skadelig kode,« siger Minna Vadsager, country manager i Eurosecure Danmark, der er it-sikkerhedsfirmaet ESET’s nordiske distributør.

»Svindlerne kan i teorien tilbyde brugeren at afvikle et program for at blive Facebooks Timeline kvit, men programmet er malware, der risikerer at kompromittere brugerens computer. Vi har dog endnu ikke set noget sådant,« afslutter Minna Vadsager.

Facebook har endnu ikke selv omtalt problemet. De brugere, der endnu ikke har aktiveret Timeline, kan fortsat benytte det almindelige udseende et stykke tid endnu. Men hvis du allerede har valgt Timeline, er der ikke noget at gøre, for Facebook-udseendet er dermed fastlåst. Facebook har truffet en beslutning om, at det nye udseende snart bliver standard for alle.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR