Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed:

Så kom Windows 8

Endelig oprandt dagen, hvor Microsoft officielt sender Windows 8 på gaden. Styresystemet er blevet kaldt alt fra en revolution til en bunke rod, men nu er det op til dig selv at vurdere

Af Rasmus Elm Rasmussen

Fra i dag kan danskerne købe sig en ny Windows 8-pc. Med Windows 8 har Microsoft genopfundet verdens mest benyttede styresystem, så det er optimeret til touch og samtidig giver adgang til tusindvis af nye apps.

Med lanceringen åbner Microsoft også op for en ny Windows Store med tusindvis af apps til Windows 8 og Windows RT, som brugeren kan downloade og få adgang til direkte fra den nye startskærm.

Læs også: Her er nyhederne i Windows 8.

»Med Windows 8 har vi gentænkt og moderniseret verdens mest benyttede styresystem. Om du bruger en tablet eller en pc, om du er på arbejde eller holder fri, så giver Windows 8 dig en kompromisløs oplevelse, der imødekommer alle dine behov. Med Windows 8 kan vi præsentere den mest personlige Windows til dato,« siger Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows hos Microsoft i Danmark.

Hvis du logger på Windows 8 med en Microsoft-konto, får du adgang til dine filer, billeder, personer og indstillinger, uanset hvilken Windows 8-pc du logger på. Du får mulighed for at gemme og tilgå information i skyen samt adgang til en lang række tjenester som Xbox Music, Skype og meget andet.

Læs også: Windows 8: Den endelige dom.

Windows 8 i forskellige udgaver til forskellige behov

Det nye styresystem fås i en Windows 8- og en Windows 8 Pro-version til forbrugere. Derudover kommer Windows RT, der er det nyeste familiemedlem i Windows-familien. Windows RT er præinstalleret sammen med Office på udvalgte tablets.

Windows 8 betyder også helt nye muligheder for erhvervslivet. Windows 8 Enterprise giver medarbejdere bedre mulighed for at være produktive på farten gennem Windows To Go, DirectAccess og BranchCache. Sikkerheden er helt i top med sikkerhedsfunktioner som BitLocker og AppLocker.

Priser og tilgængelighed

Hvis du har en pc med Windows XP SP3, Vista eller 7, kan du opgradere til Windows 8 Pro for 229 kroner. Har du købt en Windows 7-pc efter den 2. juni i år og inden den 31. januar 2013, kan du opgradere til Windows 8 Pro for 119 kroner.

Ønsker du en dvd med Windows 8 Pro-opgraderingen, koster den 449 kroner og kan købes hos større forhandlere af pc’er og pc-tilbehør. Der medfølger 90 dages supportperiode fra Microsoft på alle opgraderinger.

Læs også: Billig genvej til Windows 8.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by