Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Så kom Sony endelig med en ny topmobil

Sony Xperia Z3+ er en vandtæt smartphone med lynhurtig processor, kraftfuldt kamera og lang batteritid. Mobilen leveres med et gratis action-kamera, hvis du bestiller den nu.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Xperia Z3+ er tyndere og lettere end sin forgænger, men minder ellers en hel del om den i designet. Sony har dog heldigvis fundet en måde at fjerne dækslet til MicroUSB-porten, uden at gå på kompromis med vand- og støvtætheden, som fortsat har en høj IP65/68-certificering, der betyder at den kan klare 30 minutter i vand ned til 1,5 meters dybde. Uden dækslet slipper man nu for at skulle åbne og lukke hver gang man skal lade mobilen.

Med kamerateknik der er hentet fra Cyber-shot og Handycam, skal Xperia Z3+ være i stand til at skyde flotte billeder med både med front- og hovedkamera. En følsomhed på ISO12.800 og en stor 1/ 2.3” billedsensor skal sikre at du kan tage gode billeder selv i mørke. HDR (high dynamic range) ved både foto og video hjælper ved stærkt modlys. Og mobilen klarer videooptagelse op til 4K.

Den opdaterede auto-funktion giver ifølge producenten bedre billeder uden manuelle justeringer. Der er også kommet nye præindstillinger, der hjælper med tage optimale billeder i forskellige situationer. Med Gourmet-indstillingen kan du eksempelvis snuppe det perfekte madbillede.

Det nye frontkamera med 5 megapixel, autofokus og Exmor R-sensor gør, at du med Xperia Z3+ nu tager bedre selfies under alle lysforhold. Med 25 mm vidvinkelobjektiv er frontkameraet desuden velegnet til gruppe-selfies. Frontkameraet kan også optage Full HD-video, mens Steadyshot reducerer rystede billeder under action-filming.

To dages batteritid

Præcis som sin forgænger har Xperia Z3+ optimeret teknik, så batteriet rækker i op til to døgn. Og det kan endda holde længere ved at sætte mobilen i STAMINA-mode, som automatisk lukker ned for processor og apps, når skærmen er slukket. Herudover kan du oplade batteriet til en dags forbrug på kun 45 minutter med Sonys nye, hurtiglader UCH10.

Bedre lyd og billeder

Xperia Z3+ har en lysstærk 5,2" Full HD-skærm med større lysstyrke og kontrast end sin forgænger. Takket være Sonys lydekspertise skal mobilen være i stand til at levere højtopløst lyd i studiekvalitet. Sony lover at du med deres nye LDAC-codec kan streame musik via Bluetooth tre gange mere effektivt og få endnu bedre trådløs lyd. Bruger du hovedtelefoner, analyserer Xperia Z3+ automatisk dit headsets karakter og optimerer lydindstillingerne derefter.

Seneste teknik

Den nye chip Snapdragon 810 med 8 kerner og 64 bit gør spil og andre processorkrævende apps hurtigere end tidligere. Xperia Z3+ har desuden dobbelt så stor lagringsplads sammenlignet end forgængeren (32 GB). Og hukommelsen kan endda udvides med et microSD-kort. Surfing bliver også betydelig hurtigere både via 4G og WI-FI takket være understøttelse af LTE Cat6 (op til 300 Mbps) og Wi-Fi MIMO.

Få et action kamera med i købet

Prisen for Xperia Z3+ er 5.495 kroner. Bestiller du den inden d. 25. juni hos de store teleselskaber, Elgiganten og andre udvalgte forhandlere får du imidlertid et Sony Action Cam Mini (HDR-AZ1) til en værdi af ca. 2000 kr. med i købet. Alle som har forudbestilt vil få mobil og action cam levereret samtidig. Mere information om prebooking-tilbuddet her: www.sonymobile.com/prebook.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere