Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Gårsdagens Apple-event bød på ikke mindre end to iPhones. Topmodellen iPhone 5S, som du kan læse om her, samt iPhone 5C, som er Apples første bud på en billig mobil.
iPhone 5C adskiller sig fra de andre Apple-mobiler primært i kraft af designet. Den er skabt i plastik og fås i en række forskellige farver. Udover dette er der tale om en iPhone helt som vi kender den. Specifikationerne er mere eller mindre identiske med iPhone 5. Det vil sige A6-processor, 4" Retina-skærm, iSight-kamera med 8 megapixel og som en lille nyhed et opdateret FaceTime HD-kamera, som skal give bedre FaceTime-opkald og selvportrætter.
Ligesom alle andre iPhone-modeller fra 4. generation og op vil den kunne opgraderes til iOS 7, når det nye styresystem er klar d. 18. september.
iPhone 5C forventes at komme til Danmark sammen med den nye topmodel iPhone 5S engang i oktober. Hvad prisen bliver er endnu uvist, men et kvalificeret bud lyder på cirka 3.700 kroner.