Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Så er Windows Phone 8 ude

Microsoft har frigivet sit nye mobilstyresystem. I løbet af november vil smartphones med Windows Phone 8 fra Nokia, Samsung og HTC blive tilgængelige i Danmark.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Windows Phone 8 blev i går lanceret ved et arrangement i San Fransisco. Ifølge Microsoft giver styresystemet den mest personlige oplevelse, der i dag fås på en smartphone. De levende og farverige fliser kan placeres, som du ønsker det, og med Windows Phone 8 kan du vælge mellem tre størrelser af fliser, så ikke to startskærme vil være ens. Fliserne giver et hurtigt overblik over her og nu-information, så du ikke er nødsaget til at gå ind i en app, bare for én enkelt oplysning.

Med funktionen Børnehjørnet kan du trygt lade børnene bruge mobilen for at spille for eksempel Angry Birds uden risiko for, at de små kommer til at ringe til naboen eller sende en besked til chefen. Som forælder kan man skabe et dedikeret område på telefonen, så børnene ikke sletter de gode billeder, sender mails eller kommer til at købe utilsigtede apps. I Børnehjørnet har de små kun adgang til den musik, de film og apps, som du har bestemt. Børnehjørnet aktiveres ved at swipe til siden, og pludselig er børnene i deres eget univers med egne farver og egne apps.

En anden ny funktion er Rum. Når du kun vil dele indhold med udvalgte venner eller familiemedlemmer, kan du lave ”rum” med andre Windows Phone 8-brugere. Her kan du chatte, dele billeder, huskesedler, ønskelister og kalendere. Kun inviterede kan få adgang. Visse funktioner kan også deles på tværs af andre smartphone-platforme.

Brugere af Windows Phone kan vælge blandt 120.000 apps i Windows Phone Store med masser af danske apps. Der tilføjes dagligt hundredvis af nye apps, og før jul kommer Angry Birds Star Wars, Cut the Rope Experiments,Disney’s Where’s My Water,Temple Run og Urbanspoon.

Med Windows Phone 8 samles de bedste funktioner fra digitale tegnebøger via NFC (Near Field Communications), på telefoner, der har indbygget NFC-hardware. Den digitale tegnebog kan også gemme informationer fra dine kreditkort, loyalitetskort og medlemskort.

Den nye Skype-app gør det muligt at ringe op via Skype, ligesom du normalt ville ringe på mobilen. På samme måde kan du under 'Personer' finde din kontakt og ringe op på den måde, du ønsker.

Tæt integreret med Windows 8 og Xbox 360

Windows Phone 8 passer perfekt til Windows 8-pc'er og -tablets samt Xbox 360-konsollen grundet en brugergrænseflade, der minder om hinanden, og fordi Windows 8 og Windows Phone 8 er baseret på samme teknologi. Du kan holde styr på alt dit indhold – musik, video, billeder, dokumenter – gennem det indbyggede og gratis SkyDrive med 7GB online lagerplads.

Start med at redigere et dokument på farten med Windows Phone 8. Når du så kommer hjem til Windows 8-pc’en, kan du arbejde videre på den fra samme sted. Eller få adgang til din musik og spillelister hvor og når som helst gennem Xbox Music. Opret en spilleliste på din Windows 8-tablet, og lyt videre via Windows Phone 8-mobilen på farten. Du kan læse mere om Xbox Music her.

Masser af Windows Phone 8-mobiler på trapperne

Op mod Windows Phone 8-lanceringen har Nokia, Samsung og HTC annonceret smartphones i forskellige størrelser, farver og i forskellige prislag. Der er noget for enhver smag. Du kan læse om Nokia Lumia 920 og 820 her, mens der er mere om HTC Windows Phone 8X her og mere om Samsung Ativ S her.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere