Toshiba AT200, der kan købes nu i Danmark, er en 10,1"-tablet, der med en tykkelse på 7,7 mm er langt tyndere end selv de tyndeste tablets på markedet hidtil. Med en vægt på 535/558 gram alt efter kilde er det ligeledes en letvægter af rang.
På elektronik-indkøb i Kina
(25. okt)Bedre værktøjer til mobile medarbejdere
(15. sep)Alt om DATA tester Windows 8
(18. maj)Lær at bruge de sociale medier
(26. apr)Alt om DATA går bag om ultrabooks
(10. apr)Lav et trådløst medienetværk
(23. feb)Alt om DATA tester tablets
(02. feb)Hjernen i denne tablet er en tokernet TI OMAP 4430 på 1,2GHz.
Operativsystemet er Android 3.2 Honeycomb ved lancering, men mon ikke den inden så længe kan opdateres med Android 4.0 Ice Cream Sandwich?
Multitouch-led-skærmen har en opløsning på 1.280×800 pixels, hvilket er defacto-standard for 10,1" Android-tablets i dag.
Ellers råder AT2000 over 1GB ddr2-ram og 16GB intern hukommelse. Men dette kommer ikke til at stå alene, for lagringspladsen kan suppleres via den integrerede micro-sd-kortlæser.
I det hele taget er der ikke mangel på tilslutningsmuligheder, idet der trods den slanke skikkelse er micro-usb og micro-hdmi-stik. Samt endelig stik til dockingstation.
Der er ikke indbygget 3G-moden, det trådløse aspekt klares via WiFi 802.11n samt bluetooth. Gps, gyrometer, 3D-accelerometer, elektronisk kompas samt lyssensor, der registrerer omgivelserne, er andre elementer af pakken.
Multimediedelen skulle også være i orden, blandt andet er der indbygget stereohøjttalere. Gennem anvendelse af en avanceret algoritme og en ”intelligent” equalizer skulle der sikres en lydkvalitet, der er langt bedre, end man skulle forvente fra en enhed af denne størrelse.
Der er indbygget frontkamera og kamera bagpå på henholdsvis 2MP samt 5MP.
Vejledende udsalgspris er 3.995 kroner.




