Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Reelle besparelser kræver, at IT-løsninger tjener brugerne

På trods af en efterhånden omfattende offentlig digitalisering der bl.a.
skulle sikre større effektivitet, påpeger Kommunernes Landsforening, at
gevinstrealisering er digitaliseringens største udfordring. Ifølge
software-udviklere ligger en del af problemet i, at løsningerne ikke
medtænker brugernes kerneopgaver godt nok.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

“Sat på spidsen er gevinstrealisering en naturlig følge af IT-systemer, der virker efter hensigten. Men det kan systemerne kun, hvis de reelt tjener brugerne i løsningen af kerneopgaverne. Ellers fejler implementeringen”, fortæller Lars Hintze Andersen, CSO, partner i dania software, der udvikler og leverer IT-skabelonløsninger til landets kommuner, regioner og ministerier, samt kommuner i både Norge, Sverige og England.

IT-løsninger mangler realitetssans

Lars Hintze Andersen følger dagligt udfordringerne ved de offentlige digitaliseringsløsninger på tæt hold og er ikke overrasket over, at kommunerne ser langt efter gevinsterne på visse IT-løsninger:

“Mange IT-løsninger er udviklet uden tilstrækkelig forståelse for brugernes daglige arbejde. Det er et stort problem, for det er jo netop en sådan forståelse, der skaber brugervenlighed, effektivitet og giver
besparelser”, pointerer han.

Han mener dog, at der i fremtiden bliver større fokus på kundernes reelle behov og brug af systemerne, og påpeger, at bl.a. Digitaliseringsstyrelsen for nylig har varslet større fokus på netop mere kundeorienterede løsninger med Digital Post 2, der bliver optimeret til mobile enheder.

Dokumenthåndtering er lavthængende frugt

Beregninger fra Rambøll Management viser, at hver dansk kommune i gennemsnit udsender 650.000 digitale og fysiske breve hvert år. Ifølge Lars Hintze Andersen er netop dokumenthåndtering et område, hvor kommunerne kan skabe en næsten omgående gevinstrealisering:

“I løbet af de seneste år er potentialet for effektiv dokumenthåndtering vokset betydeligt. Hvis kommunerne vælger skabelonløsninger, der både er udviklet med brugerne for øje og som følge deraf samtidig integrerer ordentligt til kommunens andre IT-løsninger, så er der nogle store, lavthængende frugter, der bare venter på at blive plukket”, påpeger han.
dania software har stor succes med skabelonløsningen dynamictemplate, der netop effektiviserer og digitaliserer dokumenthåndteringen i kommuner, regioner og ministerier. dynamictemplate gør det muligt at spare mere end 3 millioner kroner i personaleomkostninger og porto pr. 100.000 breve alene pga. adgangen til digital post.

Dertil kommer besparelser på omkring 1,5 millioner kroner som direkte følge af automatisering af brevskrivningen og integration til ESDH- og fagsystemer og databaser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere