Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Razer Blackshark

Halvklodset og lettere vakkelvornt gaming-headset, som dog levere anstændig lyd til film og spil.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Blackshark er inspireret af de headset, helikopterpiloter flyver med, ikke blot i konstruktionen, men også i komforten. De tillukkende ørepuder gør, at man kan forblive fokuseret på lyden i mange timer i træk.

Det er der kommet et halvklodset og lettere vakkelvornt gaming-headset ud af, der i sin kombination af skinnende metal, imitereret læder og limegrønne ledninger er noget af en rodebutik rent æstetisk.

Når det først er på hovedet, sidder det dog godt, og Razer skal have ros at gøre dette headset mere alsidigt end de fleste andre. Det er nemlig muligt at tage mikrofonen af, så man kan bruge det som almindeligt headset, når man ikke sidder ved computeren.

Razer skriver, at de har fremhævet bassen, og det kan høres på godt og ondt. Lyden fungerer udmærket til film og spil, men til musik er den mindre god, da bunden ikke er særlig veldefineret, og musikken derfor kommer til at fremstå en smule mudret. Mikrofonen er dog godkendt og gør det, den skal, helt uden problemer.