Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Raspberry Pi gør det nemt at komme i gang med små projekter

Den populære og ultrabillige Raspberry (hindbær på engelsk) Pi computer er fyldt fire år og lanceret i en tredje generation med interessante forbedringer. Og salget har netop passeret 10 millioner enheder.

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I begyndelsen af september sidste år kom nogle ærværdige medlemmer af det engelske parlament til at overvære en højteknologisk event. Folkene bag den legendariske Raspberry Pi kunne fejre, at de havde solgt 10 millioner af den lille computer, og de kunne faktisk ikke have valgt et bedre sted.

Raspberry Pi blev nemlig skabt, fordi englænderne gerne ville have flere børn og unge til at interessere sig for computervidenskab. Resultatet blev en velgørende fond, der blandt meget andet stiller gratis ressourcer til rådighed for børn og unge samt tilbyder uddannelse af lærere, så de kan følge med deres elever og inspirere dem.

Raspberry Pi Foundations såkaldte Educational Software Partners omfatter Microsoft, Oracle, University of Cambridge og Wolfram, og listen over andre sponsorer er alenlang. Praktiske ting som produktion og distribution står komponentgiganterne RS Electronics og Farnell for.

Nærmest ren velgørenhed

Selve Raspberry Pi (RPI) computeren har et fodaftryk som et kreditkort, og med en officiel pris her i Danmark på 379 kroner sender den heller ikke noget dankort til tælling. Maskinrummet er pænt fyldt op med en 64-bit cpu med en clockfrekvens på 1,2 GHz og fire kerner baseret på ARM’s Cortex-A53 arkitektur, 1 GB ram-hukommelse og en VideoCore IV gpu på 400 MHz med to kerner.

En smartphone i den lavere ende kan have et lignende signalement, men RPI 3 er meget bedre udrustet, når det gælder tilslutninger.

Sensorer Leg og lær med RPI 3. Dette udvalg af sensorer kommer komplet med udførlige anvisninger og gør det nemt at komme i gang med at bruge RPI 3 til måling og styring.

Der er hele fire USB 2.0-porte, en 100 Mbps LAN-terminal, en HDMI-terminal med video og audio samt en analog audio- plus komposit-video-udgang. Noget lager har RPI 3 ikke. Det skal ejeren selv skaffe via en microSD-kortlæser og/eller USB.

I forhold til forgængeren RPI 2 til samme pris har 3’eren fået Bluetooth 4 og 802.11n Wi-Fi indbygget, hvad der sparer både plads og penge til en USB-dongle. Wi-Fi-antennen er i øvrigt en anonymt udseende komponent med målene 6 x 2 mm, men den fungerer glimrende.

Endelig skal det fremhæves, at RPI 3 har tilslutninger til fladkabel for både touchskærm og videokamera plus en 40-pin connector til det store og støt voksende udvalg af udvidelseskort til den lille computer.

Lego-skruen uden ende

De 379 kroner for selve computer-printkortet er kun begyndelsen. Det vil nok være smart at investere i et kabinet, så mikrocomputeren er beskyttet mod væske og pilfingre. RPI 3 skal desuden have strøm fra en 5 V/2 A lysnet-adapter med microUSB-stik, og et microSD-kort på mindst 4 GB er nødvendigt til operativsystem, software og lager. De sidste to tilbehørsprodukter har mange nok liggende i en skuffe.

For at interagere med RPI 3 skal der være en skærm, som kan sluttes til HDMI-terminalen, og som minimum en mus – kablet eller trådløs via en USB-dongle.

Man kan slå to fluer med et smæk ved at købe en 7”-touchskærm med en opløsning på blot 800 x 400 pixel til 679 kroner. Det har jeg gjort, og det er ikke en investering, som jeg er stolt af. For det første reagerer skærmen temmelig sløvt og nogle gange slet ikke. For det andet er det nødvendigt med endnu et kabinet eller i det mindste en bordfod for at betjene skærmen med én hånd. Det øger totalprisen med 100 kroner eller mere. Så foretrækker jeg at bruge en af mine andre skærme uden touch.

Hvis man begynder helt på bar bund med en Raspberry Pi, kan det være smart at købe en startpakke. Et kit med det allermest nødvendige kan fås for 649 kroner. En mellempakke, der også omfatter et trådløst USB-tastatur med touchpad, koster 949 kroner, og et stort kit til 1899 kroner indeholder både den nævnte touchskærm og et 8 megapixel kamera.

Det løber op, så udtrykt på en anden måde er en RPI 3 ”all inclusive” ikke noget prismæssigt alternativ til en billig tablet eller notebook. Det er selvfølgelig heller ikke meningen.

Gør det hele selv

Her på Alt om DATA er nogle af os stadig glade for selv at bestemme, hvordan vores pc’er skal se ud, og hvad de skal kunne. Vi bruger timer og dage på at vælge kabinet, bundkort, cpu, gpu osv., indtil vi bestiller hele molevitten, hælder stumperne sammen, installerer software og krydser alle tommelfingrene.

Det fascinerende ved en computer som RPI 3 er, at ganske vist er selve hardware-platformen givet, men ellers er der langt større frihedsgrader end i en Windows-pc – for slet ikke at tale om en Mac.

Når en RPI 3 pakkes ud og tilsluttes strøm og skærm, sker der intet – absolut intet, bortset fra at en rød LED på printkortet lyser. Computeren booter (sandsynligvis), men skærmen er helt død. Der skal et operativsystem til, og hvis det ikke følger med microSD-kortet i en pakke, skal det downloades – gratis, heldigvis.

På raspberrypi.org under ”Downloads” kan man hente det officielle Raspbian operativsystem til en computer og bruge den til udpakning samt overførsel til et microSD-kort. Beskrivelsen af processen lyder besværlig, og det er den muligvis også. ”Muligvis”, fordi fonden har udviklet NOOBS (New Out Of Box Software), som det stærkt anbefales at bruge, og dette værktøj letter installationen betydeligt. En zipfil på omkring 1 GB gør det muligt at vælge bl.a. Raspbian, Ubuntu (Linux), Windows 10 IoT Core, Risc OS og OpenELEC til et Kodi-baseret mediacenter – mere om dette følger.

Tube amp Farfar, der er et rør i din Raspberry! Er du ikke tilfreds med den analoge linjeudgang på din RPI 3, kan du eftermontere et rørbestykket udgangstrin.

Super vejledninger og instruktionsvideoer

Når det gælder dokumentation, må Raspberry være den mest miljøvenlige organisation i verden. Jeg modtog ikke så meget som ét stykke papir sammen med selve computeren – ikke en gang en Quick Start Guide. Touchskærmen blev ledsaget af en Safety Guide, som blot er den sædvanlige gang ansvarsfraskrivelser og advarsler.

Under ”Help” på organisationens website er der dog masser af hjælp at finde til at komme i gang med RPI 3. Forklaringerne på engelsk er helt nede på jorden, og illustrationerne kan næppe være mere tumpesikre.

Til folk, der foretrækker levende billeder, er der masser af instruktionsvideoer – både officielle og fra tredjeparter, så det bør ikke være noget problem at få RPI 3 op at køre.

Programmering og eksperimenter

Raspberry Pi blev i sin tid udviklet til at gøre en ny generation fortrolig med teknik og databehandling. Da hele RPI-universet er baseret på open source-software, er det – helt bogstaveligt – kun brugernes fantasi og evner, som sætter grænsen for det opnåelige. I den store feature ”Multimaskine i lommeformat”, som kan læses i AOD 14/2014 eller på www.aod.dk, er spil og nogle af de andre muligheder skitseret.

Det er også oplagt at bruge en RPI 3 til elektroniske eksperimenter. Det kan man selvfølgelig gøre med enhver computer, men Raspberrys 40-pin connector gør den oplagt til formålet, fordi man billigt og nogenlunde nemt kan starte i det små og derefter vurdere potentialet i en idé.

Mens dette skrives, venter jeg på et kit bestående af 37 sensorer, som kan registrere temperatur, barometertryk, nedbør, magnetisk feltstyrke, forhindringer og mange andre fænomener. Jeg har også forkølet mig i et Velleman udvidelseskort, som kan gøre min RPI 3 til et digitalt storage-oscilloskop med 10-kanal logikanalysator. Det koster rørende 445 kroner – under en tiendedel af mit ellers ganske billige Tektronix-skop, men jeg kommer også til at bruge nogen tid på at bygge en tilslutningsboks.

Et andet fascinerende RPI 3-produkt er en rørbestykket hovedtelefonforstærker, som er crowdfunded og skal koste 150 dollar (omkring 1000 kroner).

Smart mediacenter

Min RPI 3 blev købt som et bundle med en Kodi/XBMC Media Player. Denne løsning gør det muligt at streame musik, videoer og billeder fra nettet og lokale kilder samt modtage vejrmeldinger fra OpenWeatherMap.
Alt dette er der sådan set ikke noget nyt i. Jeg har i forvejen flere Chromecast-enheder, Apple TV og andet grej, der kan noget tilsvarende. Det smarte ved Kodi er det store antal såkaldte Add-Ons – kanaler eller tjenester, heriblandt hele DR-programpakken. Mange af de 1638 Video Add-Ons er betalingstjenester, som også kan være geografisk afgrænset, men der er stadig masser af public service og gratis indhold at vælge imellem.

Billedkvaliteten er på niveau med, hvad der kan opnås fra andre HD-streamingtjenester. UHD/4K-streaming fra Netflix er endnu ikke en option.

Kodi video Det kræver hverken et smart-tv eller en app at se DR og mange andre public service- eller gratis-kanaler. Billedkvaliteten er typisk for streaming – hverken mere eller mindre.
Kodi radio Vild med internet-radio? Der er 196 danske stationer at vælge imellem og tusindvis af andre nationaliteter. Og så taler nogen stadig om DAB (Dead And Buried).

Internetradio kan Kodi modtage via bl.a. en no-name app og TuneIn shareware. Der er ingen ben i betjeningen, og alene det danske udvalg omfatter 196 stationer, så hvad i alverden skal vi med DAB – end at lade dennetransmissionsform leve op til sit kælenavn Dead And Buried?

Kodi-brugerfladen er decideret nørdet med et hav af muligheder. Default-sprogindstillingen på min RPI 3 var hollandsk, men det krævede kun en enkelt Google-søgning at finde opskriften på at få engelsk på skærmen. Dansk kan også vælges, men oversættelsen er ikke komplet, så jeg har holdt mig til engelsk, hvor der stadig er noget hollandsk i diverse under-undermenuer.

Kodi-radioen kan også betjenes fra en smartphone eller tablet. Yatse er den mest anbefalede app. Folk, der er vilde med at oplære universalfjernbetjeninger, kan udbygge RPI 3 med en USB-dongle fra eksempelvis Flickr.