I dag er processorer og ram fordelt på to forskellige chips, som er afhængige af transistorer for at kunne regne og lagre data. En cpu kan således indeholde op til flere hundrede millioner transistorer. Efterhånden som ydelsen og kapaciteten stiger får de endnu flere.

Det betyder ikke blot et højt energiforbrug men også en flaskehals i forhold til den maksimale ydelse, da dataoverførslen mellem ram og cpu sløver processen.

En ny type hukommelse, der slet ikke anvender transistoren er imidlertid i støbeskeen og har potentiale til at gøre processen langt hurtigere og måske føre til en forening af processor og ram i samme chip.

Hukommelsen kaldes memristors. Foruden hurtigere omskiftning og mulighed for tredimensionel stabling kan den lagre til/fra tilstande uden at bruge energi og har en holdbar på over hundrede tusinder af skrivninger og læsninger.

Tekonologien har været i støbeskeen siden 1971, men blev først i 2008 blev aktualiseret i konkrete menristorer af HPs udviklingshold. For nyligt fremviste producenten teknologien, som forventes at komme i kommerciel anvendelse inden for de næste tre år.