Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

QNAP NMP1000P

QNAP NMP100P er ganske vist noget dyrere end de andre deltagere, men
forskellen er trods alt ikke så stor, at vi syntes, den ikke kunne
konkurrere på lige vilkår med de andre deltagere.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er også en medieafspiller, der rent fysisk er en del større end resten af deltagerne, kun overgået af den ”skæve” deltager HD Max. Den er også kendetegnet ved en glimrende samlingskvalitet og et ganske flot udseende. Det samme kan siges om fjernbetjeningen, der, trods det er en model med gummiknapper som de fleste andre i testen, fremstår meget mere gedigen og samtidig velgennemtænkt i forhold til betjeningsknappernes placering og ergonomi.

En lille ting kan dog distrahere. Der er indbygget en blæser, og den er ikke helt støjfri, så placeringen spiller også en rolle for denne medieafspiller. Det er også en dyr afspiller i forhold til hovedparten af deltagerne, men der anvendes så også en dyrere processor til at styre enheden. Der kan monteres en 3,5"-harddisk i medieafspilleren.

Der medfølger også alle de kabler, der måtte være relevante, såsom hdmi- og usb-kabler. Da QNAP er stor i nas-verdenen, medfølger der også flere værktøjer til installation på en Windows-computer til kommunikation med medieafspilleren i rollen som nas-drev.

Menuerne er hurtige, når der bladres i dem. De mange indstillingsmuligheder er flot præsenteret i et menuinterface, der har et flot grafisk præg. Menuernes opdeling og antallet af internetbaseret indhold kunne dog være bedre.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]