Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pust nyt liv i en gammel maskine

Byg den selv: En opgradering kan give din aldrende pc fornyet ungdom, selv med gamle arkitekturer.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Missionen
Her på Alt om DATA bygger vi ofte nye maskiner fra grunden. Vi har mulighed for at bruge den allernyeste teknologi og de mest tillokkende dele. Vi kan også tage udgangspunkt i dele fra andre maskiner og realisere en ny ide. Under alle omstændigheder bruger vi som regel nyere enheder. Nye og skinnende.

AOD01_goedetselv01

Dette projekt hører ikke til i den kategori. Vi ved, at det ikke er alle, der kan eller ønsker at bygge en splinterny pc hver gang. Noget af det bedste ved at bygge en pc er faktisk, at man kan opgradere et system, når dets alder begynder at trykke. Vi har gravet rundt i vores dynge af enheder, og vi fandt en støvet perle: En billig maskine fra 2013 med en LGA1155-baseret Core i5.
Ja, den var i forvejen ikke synderlig attraktiv, og den er ikke blevet kønnere med tiden. Men med lidt kærlig omsorg er det lykkedes os at genoplive maskinen og sætte lidt mere liv i kludene.

Beskedne priser
I den oprindelige udgave havde pc’en en quad core i5-3350P. Cpu’en fungerede udmærket for to år siden, og den kostede dengang knap 1400 kroner. Hvis man stadig kan finde den, står den nu i cirka 1100 kroner. Vi havde monteret cpu’en på et ECS H77H2-M3-bundkort. Det er et enkelt kort, der kan klare opgaverne. Kortet koster i dag cirka 3000 kroner, men det bliver ikke nemt at finde et.

Hvad angik hukommelse, satsede vi på et beskedent Kingston 4 GB-sæt med ddr3 på 1.333 MHz. Sættet kostede dengang cirka 260 kroner og står i dag i 200 kroner. Gigabyte GeForce GTX 660 OC-kortet blev erstattet med et mere moderne GTX 970 ved vores opgradering.

Vores valg af lager var også beskedent. Et A-Data 32 GB-ssd plus en WD Caviar Blue-harddisk på 500 GB og et Lite-On iHAS-dvd-drev gjorde ingen fortræd. Priserne var henholdsvis 300 kroner, 350 kroner og 150 kroner. Ssd’en koster stadig cirka 300 kroner, mens harddisken er lidt dyrere, ca 450 kroner.  
Rosewill-kabinettet er ikke længere i handelen. Da vi fik det, stod det i 400 kroner. Med en Win 8-installation kostede maskinen cirka 6000 kroner. Uden styresystem faldt prisen til cirka 4700 kroner. I dag ville pc’en uden styresystem koste 4600 kroner. Det svarer til et GTX 980. Ved opgraderingen gav vi maskinen nye vinger for 5899 kroner.

1 Ro på strømmen

Det GTX 970, som vi opgraderede til, var langt den største investering i opgraderingen. Denne gpu koster mere end et GTX 960 på næsten samme størrelse. Eftersom vi havde sat et 660 OC i den oprindelige maskine, ville vi have et kort, der gav en klar forbedring af ydelsen, men som ikke skulle holdes tilbage af den beskedne Core i5-chip. Selvom vi ofte bygger med GTX 980 og derover, er GTX 970 stadig et meget kapabelt grafikkort til 1080p-gaming.

GTX 970’s beskedne TDP på 145 W betød, at vi heller ikke behøvede at gå amok med vores strømforsyning. Kortet kan kun tage en enkelt 8-pin-strømforbindelse, og det er rart, når man tager kabinettets manglende funktioner til kabelstyring i betragtning.

AOD01_goedetselv02

2 Et løft

vi ved, at man kan argumentere for, at 4 GB ram er rigeligt i en billig maskine, men vi synes virkelig, at 8 GB gør styresystemet og alle spil lidt mere behagelige at bruge. Der er trods alt sandsynlighed for, at man ikke skal spille hele tiden. Browsere, fotoprogrammer og lydapplikationer sluger alle ram. Otte gigabytes burde være nok til at mætte dem i de fleste situationer.

Disse to Patriot Viper 3-stænger på 1.600 MHz stammer fra et 16 GB-sæt, som vi havde liggende. Dette sæt er halvdyrt, men vi slog 8 GB-sættet op og konstaterede, at det koster 700 kroner. Det er ikke en urimelig ram-pris, og vi tøvede derfor heller ikke med at bruge disse moduler. Man skal også bemærke, at dette bundkort kun har to dimm-slots, og mere ram ville derfor kræve dimm’er med større kapacitet. Det koster penge, og det er derfor endnu en grund til at holde ved 8 GB.

AOD01_goedetselv03

3 God backupløsning

vi ønskede især at opgradere ssd’en. Solid-state-drev er blevet meget billigere, og vi syntes derfor, at det ville være fornuftigt at bruge penge på en ssd med større kapacitet og ydelse. Selvom man ikke bliver blæst omkuld af Samsung 850 Evo, er det et hurtigt drev. Med 250 GB er det bestemt de 900 kroner værd, og med lidt held finder du det langt billigere på nettet. Til de penge kan man have sit styresystem, Steam-bibliotek og en række applikationer liggende på ét drev. Vi beholdt det oprindelige WD Caviar Blue-drev på 500 GB og tilføjede et Seagate Barracuda-drev på 1 TB. Harddiske kan svigte. Derfor er det fornuftigt at bruge Barracuda-drevet som backup for WD’et. Man kan også vende sagerne om. Harddiske har gerne en levetid på fem år. Da denne maskine er to år gammel, kunne vi også bruge Barracuda-drevet som primært lager og WD’et som backup i tre år. Det burde minimere skrivninger og forlænge drevets levetid en anelse.

AOD01_goedetselv04

4 Spar på strømmen

hvornår har du sidst set et kabinet med strømforsyningen foroven? Det er længe siden for vores vedkommende. Med få undtagelser har de fleste kabinetter psu’en på bunden. Det er der flere grunde til: Man giver plads til udstødningsventilatorer, man spreder varmen mere effektivt, og installation af en tung psu oven over en bunke dyre komponenter skaber en unødvendig risiko.
Vi havde brugt en billig psu, der fulgte med kabinettet. Vi besluttede os for at erstatte den med en 650 W-enhed fra Rosewill. Psu’en er 80 Plus Gold-certificeret, hvilket vil sige, at den faktisk bruger mere af den strøm, den trækker fra kontakten, i stedet for blot at sprede den som overskudsvarme. Der er fem års garanti på enheden. Når maskinens pcu og bundkort skal opgraderes, er der sandsynligvis stadig masser af liv i den.

AOD01_goedetselv05

5 Frisk luft

vi bemærkede, at der ikke var nogen ventilator fortil. Med den oprindelige konfiguration var varme ikke noget stort problem. Og ærlig talt giver bagventilatoren en sund luftstrøm. Vi syntes imidlertid, at med en ekstra harddisk og standardkøler ville lidt ekstra luft ikke skade.
Før vi kunne installere Corsair-ventilatoren på 140 mm, måtte vi fjerne frontpanelet af plastic. Derfra kunne vi med ventilatorens ventilatorer montere den hvide LED-ventilator. Nemt nok. Hvad vi derimod ikke havde forudset, var manglen på en ekstra PWM-forbindelse på bundkortet. H77H2-M3 har kun to PWM-stik: et til cpu-ventilatoren og et til en kabinetventilator. Heldigvis har SATA-strømkablerne til denne PSU Molex-forbindelserne i enderne. Vi fandt en Molex-til-PWM -forbindelse og sluttede den til et af SATA-kablerne uden nogen problemer.

AOD01_goedetselv06

6 Gisp!

Det slog os øjeblikkeligt, at dette kabinet helt mangler kabelstyring. Når det gælder pc-kabler, foretrækker vi at holde maskinen så velorganiseret som muligt. Men dette er lige til at give mareridt. Det, der ligner en indlysende rute til kabler – over den vandrette bøjle og bag drevskufferne – er umuliggjort af et sidepanel, der åbner indad. Da vi prøvede at holde kabelføringen på plads bag bundkortbakken, havde vi en følelse af, at kabinettet gjorde grin med os. “Hvor er det sødt. Jeg vil vædde på, at du kunne bruge en ekstra centimeter. Det var bare ærgerligt, fister.”

I forening med de helt utilstrækkelige kabelsamlere, der følger med psu’en, ville denne kabelopgave kunne få én til at vågne med koldsved. Vi var nødt til at proppe kablerne om bag drevskuffen og prøve at holde dem væk fra frontventilatorens luftstrøm. Det ser farligt ud.

AOD01_goedetselv07

I mål

1: Vi orkede ikke at montere en speciel køler til denne Core i5-3350P. Den låste cpu giver ikke mulighed for overclocking, og den er i sig selv vældig kølig.

2: Vi satsede ikke på Blu-ray og holdt os i stedet til et almindeligt dvd-rw-drev. Vi valgte en Plextor-model. Da vi fandt denne maskine, var det oprindelige drev nemlig væk.

3: Kun to af de seks SATA-kabler har vandrette porte, og det udelukker, at man kan bruge længere gpu’er på dette bundkort. Heldigvis er vores GTX 970 ret kort.

4: Det lange grå båndkabel er til frontpanelets audiotilslutning. Vi var nødt til at sikre os, at det var koblet fra, før vi fjernede panelet. Vi skulle nødig bøje nogen pins.

AOD01_goedetselv08

Da vi gik i gang med dette projekt, ønskede vi specifikt at ombygge en ældre maskine. Sommetider kan en opgradering af en gammel pc føles som at møde en gammel ven, man havde mistet kontakten med. Nogle ting følger med fra fortiden, men nye tilføjelser ændrer billedet.

Dette var imidlertid en billig opgradering. De samlede udgifter til delene oversteg næsten pc’ens oprindelige pris. Men opgradering af cpu og bundkort ville have gjort det hele flere tusinde kroner dyrere. Ved at beholde et bundkort og en cpu, der er lidt bedagede, får vi stadig en respektabel pc til mindre end prisen på en ny maskine. Det er ikke så ringe, hvis man skal spare.

Nu vi er ved det at spare, kan man indføre disse opgraderinger en ad gangen, når man har råd. Det er relativt billigt og nemt at montere ventilator, lager og ram. Det er dyrere at modernisere grafikken, især fordi en psu-opgradering er en god ide med en ny gpu. Men man kan sagtens opgradere kabinet, bundkort og cpu og dermed bringe maskinen mere ajour.

Maskinen tøffede sindigt af sted i vores benchmarks. Den brugte en halv time på at blive færdig med ProShow-eksporten og næsten 20 minutter på at sammensy fotos. Selvom den havde fire kerner, knuste den beskedne cpu-tal ved blot 10,3 fps i vores X.264-benchmark. I vores grafikbenchmarks klarede GTX 970 sig respektabelt. I 3DMark FireStrike Ultra slog maskinen en anden af vores billige pc’er, og denne maskine har et GTX 960 og en i5-4590. Den scorede cirka 700 point lavere end en mainstreammaskine til 12.000 kroner, som vi selv har bygget, og som rummer en i7-4790K og et GTX 980.

Denne mellemklasse-pc’s cpu og gpu kostede samlet mere end 6700 kroner – mere end alle de opgraderinger, der indgik i dette projekt. Og hertil kommer, at denne cpu sidder på et dyrere Z97-kort. Når man lægger det hele sammen, må vi konstatere, at disse opgraderinger giver en markant forbedring til en rimelig pris.

Når det gælder spilbenchmarks, viste Batman: Arkham City et fornemt spilbart tal på 70 fps ved 1440p, og det fortæller os, at andre spil vil køre godt ved 1080p, selv med højere indstillinger. Vores GTX 970 kunne ikke følge helt med, når det gjaldt 4K-gaming: Både Tomb Raider og Middle-earth: Shadow of Mordor  kørte knap nok glat over skærmen med henholdsvis 28,6 fps og 30,6 ved 2160p.