Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
IPS-teknologien er velegnet til professionelle formål, da den giver brede betragtningsvinkler, høj kontrast og god farvestabilitet. AOC lover således, at i2360Phu giver dig skarpe billeder med uændrede farver i betragtningsvinkler op til 178° horisontalt og vertikalt samt en statisk kontrast på 1000:1 (dynamisk kontrast: 20.000.000:1), responstid på 6 ms samt en luminans på 250 cd/m².
i2360Phu er designet til optimal ergonomi. Den kan justeres 130 mm i højden og dermed tilpasses brugerens højde for den bedste betragtningsvinkel. Drejefunktionen gør det muligt at rotere skærmen 90° fra liggende til stående på få sekunder. Skærmen kan også vippes og har en svingefunktion (horisontal rotation).
Mange tilslutningsmuligheder
i2360Phu er udrustet med tilslutninger af både analog og digitalt karakter. VGA-port samt DVI-D- og HDMI-indgange, giver muligheder for at tilslutte de fleste signalkilder og skærmen har også fire USB-porte indbygget i pyntekanten. Digitalkameraer, USB-nøgledrev, harddiske eller andet udstyr kan således sluttes direkte til skærmen uden kabelrod på skrivebordet. Takket være de indbyggede højttalere er det heller ikke nødvendigt med ekstern lydopsætning.
i2360Phu har et slankt design og LED-baggrundsbelysningen hjælper med at spare på energien. Modellen lever dermed således op til krævende certificeringer, som TCO 5.0 og EPEAT Silver.
AOC i2360 fås nu til en vejledende udsalgspris på 1.708 kroner.