Sommeren nærmer sig, og for dem, der har tænkt at tage bilen ud på eventyr, er gps’en en obligatorisk gadget. TomTom laver nogle af markedets allerbedste, og generelt er vi særdeles begejstrede for deres modeller.
TomTom Go Live 1005
(14. dec)Gps’en holder øje med trafikken
(27. jan)Top Gear-gps fra TomTom
(07. okt)Årets bedste gps'er
(30. dec)Godt på vej
(17. mar) Topmodellerne er ikke billige, men nu er TomTom klar med et par nye navigatorer, som ikke koster det helt store.
Via 130 er udstyret med livstidsabonnement på TomToms daglige kortopdateringer. Opdateringerne er baseret på indberetninger fra TomToms Map Share-netværk, som består af 21 millioner mennesker, og som hjælper bilister med at holde sig ajour med jævnlige trafikale ændringer, såsom nye hastighedsbegrænsninger og blokerede veje. En lignende Map Share-tjeneste har tidligere været tilgængelig for bestemte kunder, der bruger kort, som er mindre end 12 måneder gamle, men tilbuddet vil nu gælde en enheds samlede levetid.
Gps’en giver bilisten et godt overblik, når der navigeres i vanskelige vejkryds, og har avanceret vognbaneassistent samt forbedrede IQ Routes. Der er også bluetooth-forbindelse, så du på sikker vis kan foretage og besvare opkald i bilen uden at flytte hænderne fra rattet.
TomTom Via 135 har alle de samme funktioner som Via 130, men Via 135 er udstyret med en større skærm. TomTom Via 130 har en 4,3 tommer stor skærm, mens TomTom Via 135 har en skærm på 5 tommer.
TomTom Via 130 har en vejledende pris på 1.199 kroner, mens TomTom Via 135 har en vejledende pris på 1.399 kroner.






