Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Prisvenlig Philips-skærm med høj opløsning

Philips 258B6 er skabt med øje for ergonomi, billedkvalitet og økonomi.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den nye Philips 258B6-skærm leverer skarpe billeder i Quad HD-opløsning på 2560 x 1440 eller 2560 x 1080 pixels. Hemmeligheden bag panelets høje billedkvalitet er pixeltætheden kombineret med indhold i høj båndbredde via monitorens DisplayPort, HDMI-port og Dual link DVI.

Skærmens AH-IPS-panel garanterer en flot farvegengivelse, hurtig responstid, et lavt strømforbrug og bred betragtningsvinkel.

Skærmen har derudover indbyggede stereohøjtalere og USB 3.0-indgang til hurtig dataoverførsel og smartphoneopladning.

Takket være det avancerede panel på Philips 258B6 har det været muligt at designe en skærmkant på kun 2,5 mm i bredden. Samtidig er den sorte kant inde på skærmen kun 3,5 mm, så brugeren får den optimale visuelle oplevelse på Philips-monitoren.

Nedsætter øjentræthed

På grund af den måde LED-baggrundsbelyste skærme styrer lysintensiteten, kan brugere ofte opleve flimmer og i nogle tilfælde også øjentræthed. Den nye monitor har imidlertid Philips’ Flicker-Free-teknologi, som regulerer lysintensiteten og nedsætter flimmer, så brugeren får en mere behagelig synsoplevelse, også i forbindelse med længere skærmbrug.

God for helbredet

Udover at være fremstillet i bæredygtige materialer og genanvendt plastik, er skærmen også ergonomisk designet. Takket være SmartErgoBase kan skærmen sænkes helt ned til bordpladen, hvilket giver større komfort, hvis man f.eks. har briller med læsefelt, flerstyrke- eller progressive glas.

Desuden kan brugere med forskellig højde nemt indstille skærmen til deres foretrukne vinkel og arbejdshøjde. Det hjælper med at mindske de fysiske belastninger forbundet med en lang arbejdsdag.

Den nye Philips-skærm bliver sat til salg i Danmark i september til en vejledende startpris på 2.799 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere