Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Prisvenlig NAS-server med mange muligheder

Selv om denne DiskStation DS213J NAS til hjemmebrugere og mindre virksomheder kan fås til fornuftige penge, fremstår den ikke skrabet.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi har tidligere på året testet en anden 2-bay NAS fra Synology, som klarede sig rigtigt godt. Det samme kan det lige så godt siges, at Synology DiskStation DS213J også gør.

I modsætning til DS213Air understøtter DS213J ikke trådløse netværk, den anvender også en på papiret langsommere processor på 1,2 GHz. Den kan ligeledes håndtere færre brugerkonti, færre samtidige forbindelser samt et færre antal samtidige overførsler til Cloud Station.

Til gengæld er prisen også i omegnen af 500 kroner billigere, den har med 512 MB ddr3-ram tilmed dobbelt så meget hukommlese til rådighed som førnævnte model, og hastigheden er faktisk slet ikke at kimse af.

De omtalte begrænsninger er stadig overkill for private brugere, da du kan oprette 512 brugere. Endvidere kan du opretholde op til 64 samtidige overførsler i forbindelse med Cloud Station.

For de fleste private brugere vil DS213J prismæssigt være en bedre løsning. Hvis man vælger lydsvage harddiske og laveste blæsertilstand af de tre mulige, er der tale om en ret stille NAS. Drevskinnerne har til formålet integrerede gummidæmpere.

Skal man beklage noget, er det, at de to USB-porte på bagsiden er USB 2.0 og ikke USB 3.0. Det kan få betydning for hastigheden til og fra et eksternt drev, hvis man tilslutter en sådan til en af USB-portene.

Opsætning og hastighed

Opsummeret giver denne NAS mulighed for at tilføje op til 8 GB lagringsplads på netværket via det anvendte 1 Gbit/s RJ45 ethernetstik. Det afhænger selvfølgelig af drevenes størrelse, samt den anvendte raid-opsætning.

DiskStation DS213J kan håndtere enkeltdrevsopsætning, jbod, raid 0, raid 1 og Synologys egen hybrid raid-opsætning. Vi har testet NAS’en ved at installere en Western Digital harddisk på 500 GB i DS213J.

Man kan finde hurtigere op-sætninger og hurtigere drev på
markedet. Man skal aldrig glemme drevenes indflydelse på såvel hastighed, men også på varme-udvikling/støjudvikling.

Med CrystalDiskMark har vi målt den sekventielle læsehastighed til 35,98 MB/s, og den sekventielle skrivehastighed til 77,88 MB/s. Sammen med ret gode værdier for tilfældige 4 kB operationer ved læse- og skri-veoperationer betyder det, at hastigheden er god af en 2-bay NAS at være.

DSM 4.2

Hjertet i DS213J er operativsystemet DSM 4.2, der er et af de mest brugervenlige på markedet. Det kommer med mange indbyggede
features, samt med mulighed for, at man udvider funktionaliteten ved at downloade apps gennem pakkecentret.

DSM 4.2 giver et godt overblik over mulighederne, blandt andet kan du her få gode informationer om status og ressourceforbrug på din NAS. Det er let at administrere enheden, og der er allerede fra start indbygget mange brugsmuligheder.

DS213J kan tilgås fra Windows, Linux samt Mac-klienter på net-værket. Der er mulighed for ftp-, vpn-, medie-, web-, php-, MySQL samt e-mailserver for blot at nævne enkelte. Det er også muligt at hente Surveillance Station fra pakkecentret og tilslutte op til fem overvågningskameraer.

Via Cloud Station kan du synkronisere dit indhold mellem DS213J, dine computere og dine Android/IOS-enheder. Der er mulighed for streaming af videoer og musik på sin smartphone/tablet, hvis man henter de rette apps til sin smartphone/tablet. Energiforbruget i brug med et installeret drev er 15,6 watt.