Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Prægtige polygon-pushere

Det er ikke ethvert grafikkort, der kan forvente at få vores eftertragtede kvalitetsstempel. Kun de allerbedste komponenter kan gøre sig håb om at bestå.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvordan ser fremtiden ud for grafikkort? Hvilke store gennembrud kommer til at forme fremtiden og gøre morgendagens spil endnu mere imponerende, end de er i dag?

Det lyder måske som en underlig måde at indlede en stortest på – er formålet med en stortest ikke at fremhæve det eller de kort, som leverer den bedste ydelse lige nu? Vist er det så, men når man tænker på, at en grafikkort-opgradering gerne skulle holde et par år, giver det god mening at være opmærksom på, hvad der ligger lige om hjørnet. Ingen har lyst til at se den herlige nye investering bliver overskygget af et nyt kort eller af en markant ændring på markedet, få måneder efter at man har købt nyt kort.

Og vi har gode nyheder: Bortset fra nogle få nicheprodukter forventer vi ikke, at der bliver vredet nye mainstream-grafikprocessorer ud af de eksisterende arkitekturer. Der bliver måske flyttet lidt rundt på priserne her og der, men vi lever i en ret stabil periode, når det gælder den alt andet end ydmyge grafikprocessor.

Der er flere grunde til, at der falder ro over tingene. Lanceringen af konsollerne Xbox One og PS4 betyder, at der nu findes et grundlæggende gpu-funktionssæt, som spiludviklerne skriver til og søger at vride mest ud af. Hertil kommer, at vi har en overflod af stærke grafikkort, der kan trække 1080p HD-skærme ved 60 fps i de nyeste spil. Situationen er nu den, at indtil denne opløsning bliver afløst af 4K (og det bliver den, selvom det ikke bliver mainstream lige foreløbig), er der ikke noget stort pres fra spiludviklerne på AMD og Nvidia.

Hvad er så de afgørende faktorer for de nyeste grafikkort, og hvilke kort skiller sig ud fra mængden? Vi må vist hellere komme i gang med at finde ud af det ...

Fredelige udsigter

I øjeblikket er markedet for grafikhardware altså temmelig stabilt. Vi kommer måske til at se nogle interessante løsninger fra tredjepartsproducenter, der skubber hardwaren til den yderste grænse (raffineret tredjeparts-køling, dual-gpu-kort – den slags sager), men vi forventer ikke at se noget grundlæggende nyt fra AMD eller Nvidia lige med det første. Til dette nummer har vi fået fat i AMDs Radeon R9 295 X2, og Nvidia har sit skøre Titan Z, men når det gælder fornuftige priser, ser det hele ret fredeligt ud.

Vi havde ganske vist forventet mere fra Nvidia og lanceringen af dets nyeste arkitektur med kodenavnet Maxwell, men firmaet er meget tilbageholdende med oplysninger. Det er en skam, for der er meget, der er interessant ved de første Maxwell-kort – lavpriskortet GTX 750 og GTX 750 Ti.

Problemet er, at med de gpu’er, Nvidia allerede har på lager, føler man ikke noget voldsomt behov for at sende ny silicium på markedet til at erstatte kort, der faktisk sælger ganske glimrende. Faktisk skynder både AMD og Nvidia sig at fortælle, at de på trods af forlydender om pc’ens snarlige bortgang begge sælger dynger og atter dynger af hardware netop nu (og det er altid rart at vide).

Spørgsmålet bliver hurtigt vendt om: Hvilket grafikkort skal man købe? Et område, man er nødt til at tage stilling til, er den opløsning, man vil køre sine spil i. Hvor stor er skærmen? Har man planer om at opgradere skærmen tidligere end grafikkortet? Dette spørgsmål er centralt, fordi output-opløsningen har den største indflydelse på ydelsen i konkurrence med myriaderne af grafikindstillinger og efterbehandlings-effekter. Svar ærligt, så får du meget nemmere ved at vælge et kort.

Med andre ord: Hvis du vil beholde din 1080p-skærm foreløbig, behøver du ikke at bruge så meget på opgradering af dit grafikkort. En tommelfingerregel siger, at grafikkort til omkring 900 kroner bør kunne drive en skærm på op til 20” eller endda en 21”-skærm, hvis man blot er indstillet på at ofre noget af billedkvaliteten.

Brug det dobbelte, og du bør kunne køre de nyeste spil og mange af dem, der kommer, ved 1080p med alle indstillinger i top. Hvis din skærm er større end det, eller hvis du agter at bruge flere skærme, skal du ind i den eksklusive skare af top-kort eller sågar multi-gpu-løsninger. Og disse sager kræver seriøse investeringer – op mod 4000 kroner er slet ikke nogen vanvittig pris.

Dobbelt op

Når det gælder SLI og Crossfire, må vi tage hatten af for Nvidia og AMD for de fremskridt, de har opnået på det seneste. Det boost i ydelsen, man får ved at tilføje et ekstra kort, er gerne på mindst 80 procent, og de tilsvarende drivere er nu langt bedre til at holde styr på det hele i baggrunden. Det kan gøre et ekstra kort til en realistisk løsning, forudsat at man stadig kan få sådan et kort. Problemet er, at hvis man ikke har opgraderet i to år, kan man meget vel finde sig henvist til eBay i jagten på ’ældre’ kort.

Der er dog stadig den nagende tvivl, som følger med opsætninger med flere gpu’er: Man er ofte usikker på, om begge gpu’er faktisk bliver brugt. Man burde være på sikker grund med eksisterende spil, men det kan tage noget tid, før de nye titler bliver profileret, og selv da kan læsning af dokumentationen til en ny driveropgradering ofte afsløre noget i retning af: ’Call of Duty: Black Ops kan muligvis gå ned, når det bliver kørt i CrossFire-tilstand’ – ikke synderlig opmuntrende.

Software bliver dog stadig vigtigere for AMD og Nvidia, og det burde føre til en forbedring af driverområdet. AMD åbnede ballet med meddelelsen om, at man vil give spiludviklere tættere adgang til hardwaren med firmaets Mantle-initiativ. Det reducerer noget af besværet med at programmere igennem DirectX 11. Foreløbig er antallet af titler, der er udgivet med Mantle-support begrænset til Battlefield 4 og Thief, men masser af store navne har vist interesse for konceptet, og med fornuftige forbedringer i ydelsen som resultat er vi sikre på, at flere vil komme til.

Nvidia er stadig med

Ikke desto mindre var Mantle et overraskende skridt. Det minder om gamle dages specialiserede drivere, dengang 3dfx og dets Glide-API var dominerende. Selvom vi alle ville foretrække bedre adgang til den underliggende hardware, er vi ikke sikre på, at vi er glade for, at Nvidia bliver hægtet af (konkurrence er den vigtigste drivkraft i computerbranchen). Microsoft var ikke længe om at reagere med DirectX 12. DX12 bliver udviklet som et bud på det traditionelle pc-gaming-API på tværs af platforme, der giver udviklerne tættere adgang til hardwaren og sikrer, at Nvidia ikke bliver lukket ud i kulden.

Der er et andet element ved fremtiden for grafikprocessorer, og det er genkomsten af virtual reality som en anvendelig teknologi til hjemmebrug. Oculus Rift fører an, men andre hardwareproducenter vil utvivlsomt følge efter i jagten på dine surt sammensparede skillinger. Hele branchen står på spring. Umiddelbart er der ingen krav om specialiseret hardware, men skærmene er så tæt på brugerens ansigt, at opløsningen vil spille en central rolle.

Overgangen til 4K er en uundgåelig faktor, når det gælder om at øge tiltroen til virtuelle oplevelser – noget, der vil stille seriøse krav til hardwaren. Om ikke andet betyder det, at den indsats, Nvidia (og i mindre grad AMD) har lagt i rendering til 3D-skærme, alligevel har været gavnlig.

Uanset hvad dine planer er, kan du finde det rigtige kort for dig på stortestens følgende sider. Vi har delt kortene op i tre grupper, defineret efter pris: lavpris, mainstream og luksus. Branchen er så alsidig, at der ganske givet vil være et kort til dig, uanset hvor mange penge du vil bruge.
Men hvilke kort skiller sig ud og præsterer bedre, end prisen antyder? Hvilke kort definerer markedsstandarden? Det må vi hellere finde ud af.

Der er flere faktorer, som man skal tage i betragtning ved en grafik-opgradering. Et nyt grafikkort rummer meget andet end den gpu, der styrer det hele.

Videooutput
Moderne grafikkort har flere udgange, fra det aldrende (men stadig glimrende) dvi-stik til displayport og HDMI. Duallink-dvi topper ved 2560 x 1600, mens HDMI 1.4 kan klare 1920 x 1200. Hvis du vil køre en 4K-skærm, er du nødt til at bruge displayport.

Køler
En ordentlig køler kan forvandle et varmt og støjende grafikkort til en tavs og kølig fornøjelse. Tredjeparts-kølere er lidt dyrere, men de er som regel pengene værd, især hvis vi taler om AMDs R9 290/X. En bedre køler kan også gøre overclocking til en mere realistisk mulighed.

Gpu
Under køleren finder man det silicium, der gør alt det hårde arbejde. Gpu’en er i høj grad defineret af antallet af processorenheder og den hastighed, hvormed den kører. Moderne gpu’er skruer ned for clockhastigheden ved høj varme. Det er derfor, køling er så afgørende.

Hukommelse
Når det gælder om at pumpe smukke polygoner ud i høj opløsning, er mængden af hukommelse ikke det eneste vigtige. Hukommelsesbussens bredde er også vigtig. I den lavere ende skal man sikre sig, at man satser på gddr5 i stedet for de meget langsommere ddr3-løsninger.

Power
Et dyrt dual-gpu-grafikkort kræver et par 8-pin-strømadaptere, mens de fleste mainstreamkort kun kræver en enkelt 6-pin- eller 8-pin-forbindelse. Sørg for, at din strømforsyning er god nok, før du opgraderer.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]