Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stortest: De stærkeste grafikkort

AMD og Nvidia er i gang igen, men denne gang sigter de på hver sin ende af markedet.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi troede lige, at Moores Lov var lagt i graven, og gaming-grafik var gået i stå.

Og så skete det: Omsider leverer både AMD og Nvidia en spændende ny generation af grafikchips.

Pc-gamere over hele kloden drager et kollektivt suk.

Blandt de nye chips er grundlagene indiskutabelt de hurtigste og stærkeste grafikkort, vi nogensinde har set.

Nogle specifikationer er forrygende, for ikke at sige afsindige. Milliarder af transistorer pr.chip, billioner af flydende komma-operationer pr. sekund, talløse pixel pr. sekund. Det er virkelig spændende.

Men i følgeskab med den nye ydelsesstil kan vi se en anden ny stil, når det gælder priser.

I hvert fald fra Nvidia. Her har man nemlig lagt en særdeles ubehagelig kurs i form af Titan X til næsten 12.000 kroner.

Det er noget af en pris for et 3D-kort.

Selv nogle af Nvidias seneste mellemklasse-kort er prissat højere, end vi er vant til.

Heldigvis er det ikke hele historien. Samtidig vælger AMD nemlig en helt anden retning med Polaris, der er en familie af gpu’er, som sigter entydigt på den billige ende af markedet.

Det dyreste af de nye Polaris-baserede Radeon-kort koster cirka 3000 kroner.

Vi kommer ikke til at se et nyt hundedyrt kort fra AMD før allersidst på året – eller snarere i begyndelsen af 2017.

Set i den sammenhæng burde den nye generation af grafikkort byde på noget for enhver.

I den øverste ende har vi de nye super-gpu’er til dem, der har penge som græs.

Længere nede kan vi se frem til bedre ydelse til lavpris.

Hele spørgsmålet er naturligvis, hvad alt dette betyder i praksis.

Har Nvidia for eksempel omsider lavet en gpu, der formår at levere flydende 4K-værdier, uanset hvad man smider i hovedet på den?

Og til konkurrenten: Lever AMD op til sine løfter om VR-gaming til mainstream priser?

AMD’s monstrøse Fury X-kort fortsætter indtil 2017. AMD’s monstrøse
Fury X-kort fortsætter indtil 2017.

Kort at melde: Er disse grafikkort så forrygende, som producenterne vil gøre dem til?

Har de været værd at vente på? Hvis vi skal finde ud af det, er der kun én udvej.

“Hold op, nu bliver det snart for fjollet.” 

Det var vores umiddelbare reaktion, da Nvidia lancerede sit nye Titan X-grafikkort til 12.000 kroner.

Vi har ikke noget imod eksklusiv hardware, tværtimod – men der må være måde med alting, og 12.000 kroner for en enkelt renderingsblok? Kom nu.

Det indtryk bliver forstærket, når man ser nærmere på det, man får for pengene hos Titan X.

Faktisk kan man overføre vores indvendinger mod prisen på Titan X til andre medlemmer af Nvidias nye Pascal-grafikfamilie.

Men lad os nu tage én ting ad gangen. Lad os først se på sammenhængen bag denne nye generation af grafikkort.

Denne generation drejer sig mere end nogen anden om de bittesmå nanoskopiske sager, vi kalder transistorer.

Eller rettere: Om disse transistorers størrelse.

Vi har i fire et halvt år ventet på den produktionsproces, der bringer grafikchips videre fra 28 nm-formatet.

Det var nemlig i slutningen af 2011, AMD lancerede den første 28 nm-grafikchip, Radeon HD 7970.

I mellemtiden tog Intels cpu’er springet til 22 nm-transistorer og derefter til 14 nm transistorer.

Det er næsten i tråd med Moores Lov, der længe har forudsagt, at transistortætheden bliver fordoblet cirka hvert andet år.

Sådan så det dog bestemt ikke ud en overgang indenfor grafikkort til pc-gaming. En af årsagerne er, at kun én taiwansk producent, TSMC, stod for fremstillingen af alle Nvidias og AMD’s højtydende gpu’er.

Hvis TSMC snublede, og det gjorde firmaet efter 28 nm, ville hele pc-gamingverdenen blive sat tilbage.

Moores lov

Heldigvis ser det ud til, at TSMC igen har fået styr på sagerne.

Man har kort sagt sprunget 22 nm over og er i stedet gået direkte til 16 nm, og det har næsten bragt grafikken tilbage på sporet fra Moores Lov.

Der er dog sket en markant ændring, idet Nvidia holder sig til TSMC og dets 16 nm-proces, når det gælder den nye Pascal-familie, mens AMD har taget springet ud på dybt vand og satser på Global Foun-dries og en splinterny 14 nm-proces node.

Springet er dog ikke taget helt ud i det blå, idet Global Foundries tidligere var en del af AMD, og firmaet laver AMD’s cpu’er og apu’er.

Imidlertid er produktionen af komplicerede grafikchips noget ganske andet, og på dette felt har Global Foundries stort set ingen erfaring.

Det forklarer sandsynligvis, at AMD har valgt at begynde sit grafikproduktions-partnerskab med en række af kompakte og prisbillige grafikchips i stedet for at satse på noget større og mere ambitiøst, som kunne føre til produktionssvipsere.

Lad os blot konstatere, at alt dette medfører langt mere end blot endnu en opgradering af grafiksituationen. Der sker store ting i dette år.

"Alle er de dyrere end de kort, de erstatter – selvom de bygger på mindre og billigere gpu’er."

Foreløbig har Nvidia haft særlig travlt. Først lancerede man de nye topkort GeForce GTX 1080 og 1070.

De udgør et markankt skridt fremad i forhold til Nvidias Maxwell-familie.

Det interessante er, at det efter sigende er clockhastigheder snarere end transistormængde, der får Nvidias nye chips til at bide fra sig.

Tigerspring

GP104-chippen i GTX 1080 og 1070 rummer blot 7,2 milliarder transistorer, og det er beskedent i betragtning af det dobbelte spring fra 28 nm til 16 nm og den omstændighed, at det gamle GTX 980 rummede 5,2 milliarder transistorer i GM204-chippen.

Det kommer ikke som nogen større overraskelse, at 1080 kun har omkring 25 procent flere CUDA-kerner end 980.

Det er det store spring fra 1.216 MHz til 1.733 MHz i clockhastigheden hos 1080, der vækker opsigt.

Tænk, hvis Intel pludselig lancerede en cpu, der kørte ved over 6 GHz. Det er et spring i den størrelsesorden, Nvidia har leveret.

Nvidia har også lanceret sit mainstream-gamingchipsæt, GTX 1060.

Det bygger på en anden ny gpu: GP106. Med 1.280 CUDA-kerner er der tale om et beskedent skridt i forhold til forgængeren, GTX 960 med 1.024 CUDA-kerner.

Igen har Nvidia skruet boostfrekvensen op fra 1.178 MHz til 1.709 MHz, og det er herfra, stigningen i ydelse stammer.

Til sidst har vi stamfaderen til den nye serie, Titan X. Nvidias megachip følger et tilsvarende mønster: Det nye Titan X får en beskeden stigning i funktionelle enheder, men et markant boost i frekvenser. Det interessante ved disse nye Nvidia-gpu’er er, at de ikke er ret store.

Og størrelsen tæller.

Se nu det nye Titan X: Med sine 471 mm2 er dets GP102-chip langt mindre end de 601 mm2, vi så hos det gamle Titan X.

Størrelsen er faktisk tættere på GM104-chippen i GeForce GTX 980 – den er nemlig på 398 mm2.

Pascal Titan X har også den samme hukommelsesbuffer på 12 GB som den gamle Maxwell-udgave.

Hvorfor er den da så dyr? Man kunne stille det samme spørgsmål i forbindelse med det nye GTX 1080 og GTX 1060.

De nye kort er alle dyrere ved lanceringen end de kort, de erstatter – selvom de bygger på mindre og billigere gpu’er.

Og hermed går vi over til den alternative fremgangsmåde fra AMD.

De nye Polaris-gpu’er slår ingen ydelsesrekorder, men de hævdes at sætte nye standarder for gamingmuskler til en rimelig pris.

Det dyreste af AMD’s nye kort, Radeon RX 480, er til en pris på cirka 2500 kroner billigere i 8 GB-versionen end Nvidias GTX 1060.

Til den pris får man, hvad AMD kalder “en fremragende VR-gamingoplevelse”.

Meningen er, at dette nye kort er parat til at blive parret med Oculus Rift eller HTC Vive.

Herfra går det kun nedad i pris med de andre medlemmer af Polaris-familien, som AMD har offentliggjort – RX 470 og RX 460.

Nvidias billigste 1060 6 GB koster stadig cirka 2800 kroner. Nvidias billigste 1060 6 GB koster stadig cirka 2800 kroner.

Hidtil uset ydelse

Sandheden er faktisk, at der endnu ikke er nogen overlapning mellem Nvidia og AMD med den nye generation.

Det er ikke nogen lige kamp. Det gælder om at sammenholde gamingvilkårene med de angivne specifikationer.

AMD’s nye kort skal levere en hidtil uset ydelse og få kort fra den forrige generation til at virke gamle, dyre og overflødige.

Også Nvidias nye gpu’er skal levere en helt ny form for ydelse. Længere er den ikke.

Nvidias billigste 1060 6 GB koster stadig cirka 2800 kroner.

Nvidias nye Titan X er det hurtigste gamingkort, verden nogensinde har set. Men det er også det dyreste. Hvordan ligger det med disse Titan-kort, og giver de vanvittige priser overhovedet nogen mening? Nvidia lancerede det første Titan i begyndelsen af 2013. Det var det hurtigste grafikkort, man kunne få for penge. Prisen var dobbelt så høj som udgiften til et GeForce GTX 680. Imidlertid var chippen i det første Titan GK110 et monster på 550 mm2, og det kunne håndtere andet end grafik. Det var stuvende fuldt af funktioner til mange former for parallel computing, og det udgjorde grundstammen i Nvidias højtydende Tesla-kort. Efterfølgeren, Titan Black, var blot en komplet version af GK110 med alle CUDA-kernerne slået til. Imidlertid ændrede Nvidia holdning med det originale Titan X sidste år. Dette kort brugte en ny GM200-gpu fra Maxwell-serien, og man droppede de fancy FP64-funktioner. Det seneste Titan X fortsætter i denne stil, men det bygger på Nvidias nye 16 nm Pascal-arkitektur og en chip med kodenavnet GP102. Der er tale om ren grafik, ikke en FP64-maskine, selvom Nvidia siger, at chippen vil egne sig til neurale netværk. Den vil heller ikke blive brugt i Nvidias Tesla-kort, der får deres egen P100-chip. Der er dog selvmodsigende elementer. De nye Titan-kort er mere grafikfokuserede, og det er godt for gamingfolket. På den anden side kunne det oprindelige Titans eksotiske funktioner i nogen grad retfærdiggøre prisen, også selvom man aldrig ville drømme om at bruge dem. Med det seneste Titan X får man groft sagt 30 procent mere ydelse til en pris, der er dobbelt så høj som prisen på et GTX 1080. Det er i sig selv meget dyrt, og det lyder ret urimeligt. Navnlig når man tager i betragtning, at der måske slet ikke er tale om den single-GPU 4K-gamingløsning på basis af en enkelt gpu, som verden har sukket efter.

Nvidadias Titan X Nvidadias Titan X pixel-pumpe

 

 

Og testvinderen er...

 
AMD Radeon RX 480 4GB AMD Radeon
RX 480 4GB
 

Hvorfor er det svært at finde en vinder i disse stortest?

Det går i stigende grad op for os, at der aldrig vil være en indiskutabel vinder.

Det kan ikke lade sig gøre. Det hele afhænger af omstændighederne.

Hvis man for eksempel allerede har en 4K-gamingmaskine, er en opgradering til vores anbefalede 4 GB-RX 480 ikke uden videre sagen.

Man skal også inddrage prisen pr. frame.

Men man vil alligevel nyde gamingoplevelsen over 1080p, navnlig med de højere refreshrates.

Man er nødt til at se på det store billede.

Hvem vil få mest ud af en opgradering, og hvad skal den bestå i?

Det er trods alt mindre end fem procent af pc-spillerne, der spiller over 1920 x 1080, og det gør spørgsmålet ret nemt at besvare.

Radeon RX 480 4 GB er langt det bedste kort, man kan få.

Der er ingen konkurrence, når det gælder prisen.

Det er forrygende, at man kan få ydelse i GTX 980-klassen til blot 2000 kroner.

Det sprænger ikke banken, og det sprænger heller ikke grænserne for framerates – men det ændrer ikke ved, at det er et fremragende kort.

Selvom der var problemer med strømforbruget ved lanceringen, knyttede de sig mest til 8 GB-udgaven. 4 GB-versionen bruger langt mindre strøm, uanset om man bruger kompabilitetstilstanden.

Og problemerne er blevet løst af hensyn til dem, der bekymrer sig for deres bundkorts levetid.

Referencemodellen lader lidt tilbage at ønske – aftermarket-udgaver vil sandsynligvis yde bedre og være mere tyste ved højere ventilatorhastigheder – men man bliver alligevel ikke skuffet, heller ikke med referenceversionen.

Det betyder dog ikke, at Nvidia er uinteressant.

Den stadige jagt på højere ydelse via Pascal-arkitekturen ganske enkelt utrolig.

Vi kan opnå astronomiske resultater med GTX 1080-gpu’en.

Vi har aldrig set højere framerates eller clockhastigheder.

Og selvom prishoppet har været en udfordring, er der tale om et utroligt spring i ydelse.

Hvis man gør lidt ud af sine spilindstillinger, kan man nemt opnå 60 fps ved 4K med dette kort (se blot på antialiasing-indstillingerne ved 4K, så vil du forstå, hvad vi mener).

4K-fremtiden

Vi kan konkludere, at hvis udviklingen fortsætter i de kommende år, går vi en herlig tid i møde for gamingentusiasten.

Både Pascal og Polaris er blot de første skridt mod en hurtig udvikling i retning af bedre framerates og en opfyldelse af 4K-drømmen på skærmen og til en fornuftig pris.

Bevares, der vil altid være noget, der er bedre.

Vi kommer uden tvivl til at se 5K-skærme eller endda 8K-skærme med høj refresh og HDR.

Det bliver i første omgang til de superrige, men for de fleste af os bliver der tale om et nemt skridt op mod fremtidens opløsninger og et kærligt farvel til de HD-skærme, som har bragt os hertil.


Kort sagt:

Hvis du vil have den bedste opgradering, og du ikke har købt et grafikkort siden GTX 680’s ære, er det AMD’s RX 480 4 GB, der er sagen.

Hvis du vil have den absolut bedste ydelse, skal du anskaffe et gedigent aftermarket-GTX 1080 eller måske to.

Vi vil ikke anbefale det nye Titan X i denne sammenhæng, for det er snarere et udviklerkort, og prisen pr. frame er horribel.

Hvis du vil have en opgradering i den høje ende, men stadig vil skele til pengene, er det bedste valg i øjeblikket MSI’s overclockede GTX 1070 Gaming X.

Husk blot at tage en række ting i betragtning, når du træffer beslutningen: din opløsning, dine refreshrates og de spil, du spiller. S

å kan det ikke gå galt.