Stortest: De stærkeste grafikkort

Stortest: De stærkeste grafikkort

AMD og Nvidia er i gang igen, men denne gang sigter de på hver sin ende af markedet

Vi troede lige, at Moores Lov var lagt i graven, og gaming-grafik var gået i stå.

Og så skete det: Omsider leverer både AMD og Nvidia en spændende ny generation af grafikchips.

Pc-gamere over hele kloden drager et kollektivt suk.

Blandt de nye chips er grundlagene indiskutabelt de hurtigste og stærkeste grafikkort, vi nogensinde har set.

Nogle specifikationer er forrygende, for ikke at sige afsindige. Milliarder af transistorer pr.chip, billioner af flydende komma-operationer pr. sekund, talløse pixel pr. sekund. Det er virkelig spændende.

Men i følgeskab med den nye ydelsesstil kan vi se en anden ny stil, når det gælder priser.

I hvert fald fra Nvidia. Her har man nemlig lagt en særdeles ubehagelig kurs i form af Titan X til næsten 12.000 kroner.

Det er noget af en pris for et 3D-kort.

Selv nogle af Nvidias seneste mellemklasse-kort er prissat højere, end vi er vant til.

Heldigvis er det ikke hele historien. Samtidig vælger AMD nemlig en helt anden retning med Polaris, der er en familie af gpu’er, som sigter entydigt på den billige ende af markedet.

Det dyreste af de nye Polaris-baserede Radeon-kort koster cirka 3000 kroner.

Se også:  Scan 3XS Z170 Performance GTK4

Vi kommer ikke til at se et nyt hundedyrt kort fra AMD før allersidst på året – eller snarere i begyndelsen af 2017.

Set i den sammenhæng burde den nye generation af grafikkort byde på noget for enhver.

I den øverste ende har vi de nye super-gpu’er til dem, der har penge som græs.

Længere nede kan vi se frem til bedre ydelse til lavpris.

Hele spørgsmålet er naturligvis, hvad alt dette betyder i praksis.

Har Nvidia for eksempel omsider lavet en gpu, der formår at levere flydende 4K-værdier, uanset hvad man smider i hovedet på den?

Og til konkurrenten: Lever AMD op til sine løfter om VR-gaming til mainstream priser?

AMD’s monstrøse Fury X-kort fortsætter indtil 2017.

AMD’s monstrøse
Fury X-kort fortsætter indtil 2017.

Kort at melde: Er disse grafikkort så forrygende, som producenterne vil gøre dem til?

Har de været værd at vente på? Hvis vi skal finde ud af det, er der kun én udvej.

“Hold op, nu bliver det snart for fjollet.” 

Det var vores umiddelbare reaktion, da Nvidia lancerede sit nye Titan X-grafikkort til 12.000 kroner.

Vi har ikke noget imod eksklusiv hardware, tværtimod – men der må være måde med alting, og 12.000 kroner for en enkelt renderingsblok? Kom nu.

Se også:  Test: Gigabyte GeForce GTX 970 Windforce 3X

Det indtryk bliver forstærket, når man ser nærmere på det, man får for pengene hos Titan X.

Faktisk kan man overføre vores indvendinger mod prisen på Titan X til andre medlemmer af Nvidias nye Pascal-grafikfamilie.

Men lad os nu tage én ting ad gangen. Lad os først se på sammenhængen bag denne nye generation af grafikkort.

Denne generation drejer sig mere end nogen anden om de bittesmå nanoskopiske sager, vi kalder transistorer.

Eller rettere: Om disse transistorers størrelse.

Vi har i fire et halvt år ventet på den produktionsproces, der bringer grafikchips videre fra 28 nm-formatet.

Det var nemlig i slutningen af 2011, AMD lancerede den første 28 nm-grafikchip, Radeon HD 7970.

I mellemtiden tog Intels cpu’er springet til 22 nm-transistorer og derefter til 14 nm transistorer.

Det er næsten i tråd med Moores Lov, der længe har forudsagt, at transistortætheden bliver fordoblet cirka hvert andet år.

Sådan så det dog bestemt ikke ud en overgang indenfor grafikkort til pc-gaming. En af årsagerne er, at kun én taiwansk producent, TSMC, stod for fremstillingen af alle Nvidias og AMD’s højtydende gpu’er.

Hvis TSMC snublede, og det gjorde firmaet efter 28 nm, ville hele pc-gamingverdenen blive sat tilbage.

Del denne