Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Point of View BEAST

Grafikkort fra Point of Views TGT-serier er altid noget ud over det
sædvanlige. Således også dette TGT-680-A2-2-BST-T-grafikkort ...

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er testens dyreste og samtidig er det også testens potentielt kraftigste grafikkort, hvis man kigger på specifikationerne, om end kun med et mulehår.

Grafikkortet her udstråler også styrke, det har tre indbyggede blæsere. Det miderste rager op over de to andre. Det er her, grafikkortet når sin imponerende dybde på 61 mm. Kølerløsningen er meget effektiv. Det virker dog også som testens mest støjende, når de kører for fuld udblæsning. Ikke noget, der virkelig irriterer, når spillet er i fuld gang.

Med de vilde specifikationer er det ikke underligt, at der kræves såvel et 6-pins og et 8-pins pci-e-strømstik for at fodre dette monster. Dets styrke til trods er TGT-680-A2-2-BST-T ikke ret langt. Det gør, at kortet kan monteres i mange computerkabinetter, så længe der er godt med plads i bredden på bundkortet.

Som de fleste grafikkort her i testen råder dette grafikkort over 2GB gddr5-ram. Hukommelsen kører dog som ved alle deltagere 6.008 MHz, så det er ikke her, afstanden skabes. Det er derimod det grafikkort i testen, der med 1.229 MHz når den højeste hastighed på grafikkernen i boostet tilstand. Men som sagt er specifiktionsforskellene på dette kort og kortet fra Asus minimale.

Skulle man have lyst til at lege mere med kortet, tilbyder Point of View et TGT Big Bang overclockingværktøj. Dog er grafikkortet jo i forvejen kraftigt overclocket. Set hen over hele testen udkæmper dette Point of View-grafikkort og kortet fra Asus generelt set en kamp om overherredømmet.

I 3DMark 11 udspiller grafikkortet sin styrke og render med sejren i både performance- og extreme-testene. Det er minimalt, men ikke desto mindre. Der var også nærmest dødt løb i Stone Giant, hvor kortet her og Asus-kortet tager hver sin beskedne sejr.

Det samme gentog sig i Unigine Heaven 3.0, hvor det bølgede frem og tilbage mellem de to grafikkort. I Skyrim klarede kortet sig også godt, måske med en lille fordel over for Asus-kortet. Men lige netop i Skyrim kunne et kort som dette ikke udspille sin styrke. Her var andre lige så gode eller lidt bedre.

Det sjove ved sammenligningen mellem Asus-kortet og TGT-680-A2-2BST-T er, at det gennemgående så ud til, at dette kort lige klarede sig minimalt bedre ved 2.560×1.440-pixels opløsning uanset test. Og det selvom de begge har 2GB ram.

Det er klart, at dette grafikort ikke ligefrem er med til at sænke energiforbruget. Men på den ande side stiger forbruget først virkelig, når kortet får noget at bestille.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs indledningen her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs konklusionen her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]